Sejren glippede på 6. etape af Giro d'Italia for Julian Alaphilippe, men han vil forsøge igen i den nærmeste fremtid.
Julian Alaphilippe kæmpede til sidste meter på 6. etape af Giro d'Italia, men måtte i spurten se sig overgået af Pelayo Sanchez fra Movistar.
I første omgang var det en skuffet franskmand, der gik rundt i Rapolano Terme efter etapen.
- Da jeg krydsede målstregen var jeg skuffet, fordi jeg kørte efter sejren hele dagen, og det ville have været rart at have fået den. Jeg gjorde mit bedste og kørte et godt løb, men en anden rytter var til slut hurtgiere end mig, forklarede Julian Alaphilippe efter etapen ifølge en pressemeddelelse udsendt af holdet.
Efter etapen kan Alaphilippe dog godt se, at det var en god præstation, der lover mere forud for resten af løbet.
- På den anden side kan jeg være glad for hvordan jeg følte, og den solide præstation jeg kunne levere på så hård en etape. Vi er kun seks etaper inde i Giroen, og vi vil kæmpe videre. Forhåbentligt får vi andre muligheder, før vi når til Rom.
Julian Alaphilippe får en chance på 7. etape, der er en enkeltstart. På sine bedste dage har Alaphilippe tidligere overrasket på enkeltstarterne, men i år vil han sandsynligvis bare tage det ganske roligt og vente til en anden etape.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.