Albert Withen Philipsen tog første sejr i juniorafdelingens Bording Cup, da han med en stor præstation kørte fra alt og alle i Vejle.
Albert Withen Philipsen var den helt store favorit før juniornes løb i Vejle, og han levede til fulde op til favoritværdigheden, da han sejrede med mere end fire minutter ned til nummer to.
Allerede tidligt i løbet stak verdensmesteren afsted, og på den hårde rute i Vejle var der ingen, der kom tættere på ham - tværtimod. Holdkammeraten Hugo Rishøj kørte afsted og blev nummer to, mens Sylvester Vittinghus Stokbro blev nummer tre.
Løbet var også 1. afdeling af juniorherrernes Bording Cup, der er den store cup, der løber på tværs af fem afdelinger. De øvrige kategorier kørte 1. afdeling i Vejen tilbage i slutningen af marts. Derfor var det kun juniorherrernes løb, der var en del af Bording Cup.
Her fører Albert Withen Philipsen efter dagens triumf. Verdensmesteren har 20 point, mens Hugo Rishøj har 19 point og Sylvester Vittinghus Stokbro har 18.
Results powered by FirstCycling.com