Maxim van Gils, der måske har stået for årets gennembrud, leverede i dag en ny toppræstation, da han vandt Eschborn-Frankfurt.
Én af forårets absolutte profiler, Maxim van Gils (Lotto Dstny), fik endelig den store sejr, han har kredset omkring hele sæsonen, da han i dag kom først over målstregen i Eschborn Frankfurt. Alex Aranburu fra Movistar tog sig af andenpladsen.
I alt kom 35 ryttere hjem i forreste gruppe, herunder danske Søren Kragh Andersen på 8. pladsen.
For Maxim van Gils var det kulminationen på et fabelagtigt forår, hvor han flere gange har været med helt fremme i de store løb. Således har han kørt top10-placeringer hjem Strade Bianche, Milano-Sanremo, Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege. Den store sejr har manglet, men den har han fået nu.
Sidste år var det Søren Kragh Andersen, der vandt løbet.
Results powered by FirstCycling.com