Mark Cavendish har haft svært ved at komme frem i spurterne i år, men på 2. etape af Ungarn Rundt klikkede det hele for briten, der kom først over stregen.
Der har ikke været mange gode resultater i denne sæson for Mark Cavendish. Han vandt ganske rigtigt en etape i Tour of Colombia i starten af året, men siden har han haft meget svært ved at ramme top10 i spurterne.
Det lykkedes dog i dag. På 2.etape af Ungarn Rundt kom han først over målstregen. Han henviste Dylan Groenewegen til andenpladsen, og dermed viser briten for alvor, at han er ved at komme i form til Tour de France.
Her er Cavendish på jagt efter sin 35. etapesejr, der vil gøre ham til ene-indehaver af rekorden for flest etapesejre. Den deler han i øjeblikket med Eddy Merckx.
Results powered by FirstCycling.com