Det franske hold kigger sig vidt omkring for at finde en løsning på deres udeblivende resultater.
Cédric Vasseur og Cofidis har brug for hjælp - og den hjælp kan muligvis findes ved at kigge i retning af Kasper Asgreen og Julian Alaphilippe.
Den franske holdchef bekæfter overfor GCN, at holdet har 'en vis' interesse i de to Soudal-Quick Step-ryttere. Men selvom der er interesse, så fortæller Vasseur om Alaphilippe, at den næste tid kan blive afgørende for om Cofidis sætter jagten ind på den tidligere verdensmester.
- Jeg ville elske at arbejde med ham.
- Hvis han viser os noget i Romandiet Rundt, så går vi på markedet, men vi vil ikke hente Alaphilippef or navnets skyld.
- Vi vil hente Alaphilippe for det han kan give til holdet. I øjeblikket har han haft en svær periode, derfor er vi afventende. Vi ønsker ikke, at Cofidis skal være et plejehjem for ham, fortæller Cédric Vasseur til GCN.
Sagan er skrækscenariet
Overfor mediet understreger han videre, at Cofidis grundet et begrænset budget vil være særligt omhyggelige med Alaphilippe for ikke binde ressurserne på en for dyr rytter.
Det er holdets pressede situation med World Tour-stillingen for øje derfor afgørende, at pengene bliver brugt korrekt. Han fremhæver TotalEnergies' signing af Peter Sagan som et skrækcenarie for Cofidis.
Foruden Asgreen og Alaphilippe bekræfter holdchefen interesse i at tilknytte Georg Zimmermann efter sæsonen.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.