Danskerne i Giro d'Italia 2024

Thumbnail
Foto: A.S.O./Billy Ceusters

Få overblikket over de danske ryttere, der kører Giro d'Italia 2024. I denne artikel forsøger vi at gennemgå danskernes chancer og forventet rolle.

En række danskere er udtaget til Giro d'Italia 2024. Men hvad skal de lave i årets Giro d'Italia, og har de en chance for at vinde en etape undervejs? Vi gennemgår de forskellige danske ryttere her.

Mikkel Honoré - EF Education - EasyPost

Mikkel Honoré har altid været glad for at køre på de italienske landeveje, og han plejer at præstere solidt her i Giro d'Italia. Honoré har dog haft meget svært ved at ramme samme niveau, som han havde i 2021, hvor han blandt andet vandt etapesejre i Baskerlandet Rundt og Settimana Internazionale Coppi e Bartali samt en tredjeplads i Klasika San Sebastian.

Når jeg alligevel er en lille smule optimistisk på Honorés vegne, så skyldes det at han virkede ganske stærk i Amstel Gold Race, hvor han i finalen forsøgte sig med et udspil, der formåede at holde relativt langt. Her mindede han en lille smule om den gamle Honoré. Han kan blive farlig i et udbrud på en kuperet etape, men omvendt er der måske ikke alt for mange af den slags etaper i årets løb. 

Michael Valgren - EF Education - EasyPost

Valgren har været meldt klar til Giro d'Italia hele året, men han var ikke med på den foreløbige startliste. Nu er holdet officielt udtaget, og her er der altså plads til danskeren, hvorfor EF kommer med hele to danskere. Det er to danske ryttere, der minder om hinanden, og dek ommer til at skulle jagte nogle af de samme etaper.

Det er ikke til at sige, hvor Michael Valgren står efter et langt skadesforløb. Han så momentvis meget stærk ud i foråret, og forhåbentligt har han de sidste 5 %, der er forskellen mellem at blive nummer 30 og nummer 1 fra et udbrud. Der er få ryttere, jeg under mere succes end Valgren. Han kører på et hold, der kan jagte sejre, men jeg er tvivlende over for om han er stærk nok til at sidde i finaler.

Tobias Lund Andresen, Team dsm-firmenich PostNL

Efter tre sejre i Tyrkiet Rundt, hvor han virkelig viste storform, er det helt forventeligt med store forventninger til Tobias Lund Andresen. Men han er som udgangspunkt leadout for Fabio Jakobsen i årets løb, og hollænderen er den helt store stjerne på holdet, så i de fleste tilfælde må danskeren nok indstilel sig på at køre for Jakobsen.

Han viste dog i Tyrkiet Rundt, at han er ret skarp på hårde etaper, så her kigger jeg på 4., 6., 9. og 12. etape, der alle har potentiale til at have så hårde finaler, at nogle sprintere bliver sat ud af spil. Dermed ikke sagt at det sker, men der vil være muligheder, hvor Tobias Lund Andresen klatrer godt. Derudover er der også en chance for at Fabio Jakobsen forlader løbet tidligt, da han skal forberede sig til Tour de France, og her kunne man forestille sig, at danskeren får en chance for at køre sin spurt. Sprinterfeltet er dog markant stærkere her, end det var i Tyrkiet Rundt.

Det er muligt, men jeg tror man skal passe på med alt for store forventninger.

Alexander Kamp, Tudor Pro Cycling

Alexander Kamp skal køre Giro d'Italia for Tudor, og det schweiziske mandskab har ikke store, daglige forpligtelser - de jagter en etapesejr. Kamp er sådan en rytter, der fra tid til anden har en fabelagtig dag, hvor alt går op i en højere enhed. Han vinder ikke alverden, men det skyldes at selvom han er hurtig, ender han ofte i grupper mod andre ryttere, der er hurtigere.

Han kan godt vinde en etape her, og han er nok den af danskerne der er mest fri til at jagte etapesejren, men de danske ryttere lider lidt under at Giro d'Italia 2024-ruten ikke har mange kuperede etaper, der tilgodeser et udbrud. Der er et par stykker, og dem er jeg overbevist om Kamp allerede har udpeget sig.

Mikkel Bjerg, UAE Team Emirates

Mikkel Bjerg kan få friheder hos UAE Team Emirates, men hans bedste chance er givetvis på enkeltstarterne. Han er begyndt at være ret stabil i den disciplin, som han dominerede som juniorrytter, og meget af det hænger sammen med at UAE og Colnago virkelig virker til at have fundet formlen til godt udstyr.

I og med han kører på hold med Tadej Pogacar, vil han i mange situationer ende i en rolle som hjælper, men jeg er overbevist om, at Mikkel Bjerg er en rytter, der gerne må køre sin egen chance, hvis han melder sig klar til det. Der bliver dog kun få, udvalgte muligheder for ham. Ja, og så de to enkeltstarter. 

Denne tekst opdateres frem til løbets start. Rytterne, der er angivet foroven, står på den foreløbige startliste, og der kan komme ændringer helt frem til løbets start.

Seneste cykelnyheder

Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Kæmpe skifte til UAE
Kæmpe skifte til UAE
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Merlier fik endelig krammet på Milan
Merlier fik endelig krammet på Milan
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.