Hold øje med Festival Elsy Jacobs i weekenden

Thumbnail
Foto: A.S.O./Thomas Maheux

Et gammelt og glemt løb køres i et andet format i Luxembourg denne weekend - CERATIZIT Festival Elsy Jacobs. Der er lagt op til 2 spændende etaper.

I en tid med voldsom forandring og nye bølger, som rusker ind over kvindernes cykelsport, så er det vigtigt engang imellem lige at stoppe op for at hylde det gamle, originalerne, dem der fik os herhen. Når man så hylder det gamle, så kan man ikke komme udenom, at Festival Elsy Jacobs i Luxembourg er et koryfæ. Et af de løb på kvindernes kalender, som har levet længst. Første udgave var i 2007, og selvom det startede med at være et et-dags-løb, så voksede det sig hurtigt større til et etapeløb. Denne tid på året havde ikke den store konkurrence, så de store hold valfartede til løbet. I 2011 bare havde du Marianne Vos, Judith Arendt, Emma Johansson og Annemiek van Vleuten til start.  

Desværre for løbet selv, så er det blevet et offer for den succes som cykelsporten har haft indenfor det seneste stykke tid. Kvinderne har fået mange flere løb i kalenderen, og der er kommet Grand Tours til at konkurrere med dem, så den her tid sidst på april er ikke så fordelagtig længere. Derfor har løbsarrangørerne også valgt at gøre det gamle etapeløb til et et-dags-løb - bare på to seperate etaper: à Garnich og à Luxembourg. De fleste store ryttere tager til forståeligt nok til Vueltaen, som starter på søndag, men det betyder ikke, at det er totalt uden betydning løbet. 

HELE løbet bliver vist på deres Youtube-kanal, så allerede dér er der en grund til at støtte løbet. 

Ruten

På lørdag gælder det ruten til Garnich. Det er en etape på 112 km med mange stejle bakker inden mål. De skal køre Réiberg med kun 5 km igen, så hvis ikke det allerede er sket her, så vil de afgørende angreb helt sikkert blive sat ind op ad stigningen. Der er ikke nogen, som ønsker at have Lorena Wiebes med til mål, og det her er stedet, hvor Wiebes kommer i store vanskeligheder.

På søndag gælder det så for rytterne om at komme til Cessange. Ruten til Cessange er 122 km lang, og det bliver endnu en dag i samme stil som lørdagens rute. Der skal passeres en masse bakker, og så slutter de af med Roedegn og ellers en nedkørsel mod Cessange. Roedegn er ikke den hårdeste slutning, så der kommer nok til at sidde et noget større felt end om lørdagen. Det bliver formentlig en 10-15 stykker, som kan sprinte om sejren her.

Ryttere at holde øje med

I forhold til stjerner til start så er der én primær rytter at holde øje med - Lorena Wiebes, og hun bør helt bestemt spille en stor faktor i de to løb i weekenden. Ruterne er dog hårdere, end de plejer at være, og det slutter aldrig i en stor massespurt i Festival Elsy Jacobs. Sidste gang hvor man vil mene, at det var en større sprint, var da Emma Norsgaard dominerede løbet tilbage i 2021. Lorena Wiebes kan have samme effekt på et mindre prestigefyldt felt i år, men der er helt sikkert også grunde til at tro, at det ikke bliver nemt for hende. I lørdagens løb à Garnich, så skal hun sidde med op over Réiberg, og så vil hun selvfølgelig være storfavorit til at vinde etapen. Anden etape kan være mere tricky og lægge op til, at nogen kommer ind i en mindre gruppe hen mod målstregen. Her kunne hendes holdkammerat og den lokale superhelt Christine Majerus komme i spil, fordi hun kommer til at blive brugt som SD Worx-Protimes wildcard, og der er slet ingen tvivl om, at hun kommer til at angribe før mål. Dette er hendes løb, og hun har en stor, fed cirkel rundt om det. 

Andre der skal nævnes uden, at jeg vil gå alt for meget ind i dem, er Anouska Koster, Dominika Wlodarzcyk og Femke Gerritse. Koster har ikke haft et godt 2024, men bør være en af de stærkeste ryttere i løbet. Jeg har en stor fidus til Wlodarczyk. Hun kan selvfølgelig ikke slå Wiebes i en sprint, hvis det skulle komme dertil, men hvis hun kan komme med en anden gruppe hjem, så er hun bestemt en af rytterne, som kan vinde de her etaper. Gerritse er en af de ryttere, som bør have gode sandsynligheder for at vinde begge etaper, men Garnich-etapen især ligner en, hvor hun vil kunne være med helt fremme. Hun blev altså nr. 4 til De Brabantse Pijl i år.  

Udover dem så har vi altså også danske Solbjørk Minke Anderson fra Uno-X mandskabet. Hun har vist utrolig flotte takter i Ardenner-klassikerne, og nu er det her altså hendes mulighed for at bevise, at hun kan få et top-resultat mod ryttere som Wlodarczyk og Eline Jansen. Det er et løb, hvor man godt kan håbe på, at vi virkelig får set Anderson helt fremme blandt toppen på etaperne.  

Når vi taler om danskere, så er Ida Mechlenborg også til start for Torelli-holdet, og vi har også Team Rytger-Carl Ras-rytteren Mia Gjertsen med på det norske landshold.  

Så der er absolut ingen grund til at gå i fuld Giro d’Italia eller Vuelta Espana-mode endnu. Der bliver vist en masse cykelløb i denne weekend, og jeg vil næsten garantere, at det bliver spændende til Festival Elsy Jacobs.

 

Seneste cykelnyheder

Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Kæmpe skifte til UAE
Kæmpe skifte til UAE
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Merlier fik endelig krammet på Milan
Merlier fik endelig krammet på Milan
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.