Det italienske medie La Gazzetta dello Sport kan nu rapportere, at Demi Vollering er snublende tæt på en langvarig kontrakt med FDJ-Suez
Demi Vollering er nu snublende tæt på at komme til FDJ-Suez. I hvert fald hvis man skal tro det italienske medie, La Gazzetta dello Sport, som har kunne meddele, at hun er på vej til at skrive en flerårig kontrakt med det franske hold.
Updated @Gazzetta_it about @demivollering (SD Worx) we reported on 4 april the interest of @FDJ_SUEZ for the last @LeTourFemmes winner. Sources confirmed us now that a multiple year deal starting from 2025 has been almost reached. So @FDJ_SUEZ is very likely to be her next team
— Ciro Scognamiglio (@cirogazzetta) April 14, 2024
Det dominerende rygte omkring Vollerings næste skifte var længe, at hun havde fået et kæmpe tilbud fra UAE Team ADQ, hvilket godt kunne vise sig at have været mere et rygte end virkelighed, hvis FDJ-Suez ender med at løbe med hendes signatur.
Vi har før kunne skrive her på siden, at FDJ-Suez gerne vil forlænge kontrakten med Cecilie Uttrup Ludwig, og det bliver spændende, hvilken indflydelse Demi Vollering kommer til at have på kontraktforlængelserne hos Cecilie Uttrup, Marta Cavalli og Grace Brown. Det er formentlig urealistisk at forvente, at de kan have plads i budgettet til kontraktforlængelser hos dem alle sammen, så de skal ind og prioritere. Med danskerkasketten på så kunne det være spændende at se Cecilie Uttrup sammen med Demi Vollering næste sæson.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.