Tadej Pogacar har indstillet sigtekornet på at vinde både Giroen og Touren i 2024, men det er en svær opgave. Vi analyserer slovenerens muligheder.
Tadej Pogacar har meldt offensivt ud i år: Han vil vinde Giro d'Italia, og bagefter går han efter at vinde Tour de France. Og med Giro-sejren i hus, er sigtekorne så småt allerede indstillet på at bære den gule førertrøje efter enkeltstarten i Nice.
Men er det realistisk? Det er uhyre svært at køre Giro d'Italia og Tour de France i samme sæson, og det er endnu sværere at vinde begge løb i samme sæson. Det har ikke kunne lade sig gøre siden Pantanis vanvidssæson i 1998. Og det var jo som bekendt en anden sæson.
Jeg har ikke svaret på, om det kan lade sig gøre. Jeg har været skeptisk hele året, men jeg er lidt varmere over for idéen nu. I denne analyse vil jeg forsøge at kigge nærmere på Tadej Pogacars chance for at vinde Tour de France.
Marco Pantani er den seneste rytter, der har haft succes med at vinde både Giro d'Italia og Tour de France i samme sæson. Før det lykkedes Miguel Indurain med det i både 1992 og 1993. I alle tre tilfælde startede Giro d'Italia dog lidt senere, end det gør nu om stunder, hvorfor løbet først var sluttet et godt stykke ind i juni. Afstanden mellem Giro d'Italia og Tour de France var således mindre.
I nyere tid har Denis Menchov (2009), Alberto Contador (2011 og 2015) og Chris Froome (2018) forsøgt at vinde Tour de France, efter de havde vundet Giro d'Italia. Menchov blev nummer 51 i sit forsøg, mens Alberto Contador i både 2011 og 2015 endte på en femteplads. Chris Froome havde lidt mere succes med sit foretagende, da han blev nummer tre i Tour de France, men han var på det her tidspunkt af karrieren i en klasse for sig og havde vundet Tour de France fire gange.
Det vidner om, at det kan lade sig gøre at køre Giro d'Italia og Tour de France på et højt niveau, men det er svært at vinde begge løb.
Der dog et klar men: Alberto Contador var ganske suveræn, da han vandt Giro d'Italia 2011, men havde en verserende karantænesag hængende over sig hele året. Det endte også med at Contador fik frataget sin Giro d'Italia-sejr. Først sent i februar fik han tilladelse til at køre igen, men han kørte stor dele af foråret med viden om at CAS ville anke hans sag - og under Giro d'Italia var meldingen, at de ville have klaret ankesagen inden Tour de France. Det endte med at blive udskudt. Der har dermed været stor uvished over spanieren hele sæsonen.
I 2015 forsøgte han sig med doublen igen, og blev især på de sidste etaper presset gevaldigt af Astana-duoen Fabio Aru og Mikel Landa. Han var i knæ. Og det samme kan man sige om Chris Froome i 2018, der først lykkedes med at vinde efter et imponerende soloridt på en etape. Begge ryttere var presset til det yderste.
Her har Tadej Pogacar haft en helt anderledes optakt. Han vandt Giro d'Italia nærmest uden modstand. Undervejs vandt han seks etaper, og selvom han måske kørte mere aggressivt, end en mere kalkuleret rytter ville gøre, så er han ikke blevet presset på samme måde som Contador og Froome blev det - hverken fysisk eller mentalt.
Tadej Pogacar har forberedt sig på doublen fra starten af, hvorfor hans løbskalender har været helt trimmet for løb. Han har kun kørt ganske få løb. Faktisk kan ingen af de fem foregående vindere konkurrere med Pogacar på antallet af løbsdage, for med kun 10 løbsdage har Pogacar kørt færrest af de seneste 6 ryttere, der har forsøgt sig med Giro-Tour-doublen.
Billedet er naturligvis det samme, når det kommer til antal af løbsdage før Tour de France. Tadej Pogacar ventes at stille til start i Italien med mellem 31-33 løbsdage, hvilket er færre end alle rivalerne. Tilgangen til Tour de France har været forskellig for de tidligere ryttere. Mencov i 2009 og Froome i 2018 valgte at springe samtlige løb over, mens Contador i 2011 og også i 2015 kørte lidt løb imellem de to Grand Tours.
"Værst" var det i 2015, hvor han af forskellige årsager valgte at køre etapeløb, og altså ikke kun de nationale mesterskaber. Her kørte han fire etaper i Route de Sud, som han også vandt på vej mod Tour de France. Til gengæld sprang han de spanske mesterskaber over. Det er ikke helt sikkert, hvad Tadej Pogacar gør her, men maksimalt forventes han at nå op på 33 løbsdage inden Tour de France.
Det er et atypisk Tour de France-år, da de fleste af de store favoritter kommer med få løbsdage i benene på grund af styrtet i Baskerlandet Rundt, der tog Primoz Roglic, Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel ud. Såfremt alle tre kommer med, har de kørt mellem 15-25 løbsdage inden Tour-starten. Til gengæld har de så været ramt af en skade, hvilket Pogacar i år har været forskånet for.
Én ting er at Tadej Pogacar har kørt få løb, men vi har jo alle været vidne til store præstationer. På de ti løbsdage, han har haft før Giro d'Italia, har Tadej Pogacar samlet mere end 1000 ProCyclingStats-point sammen. UCI-pointene har gennemgået nogle ændringer undervejs, så de kan ikke bruges i en sammenligning, hvorfor der i dette tilfælde altså er brugt PCS-point.
Nærmest kommer Alberto Contador i 2015, hvor han lige akkurat når over 400 point. I 2011 fik han sandsynligvis flest point, men fortsat ikke i nærheden af Pogacars point i 2024. Contador har fået frataget sine point fra 2011-sæsonen.
Det vidner i al fald om at Tadej Pogacar har givet den gas, hvor de tidligere ryttere, der har forsøgt Giro-Tour-doublen har taget det mere roligt. Alberto Contador var også en aggressiv rytter, men han kom aldrig i nærheden af Tadej Pogacars point-total.
Det vidner om to ting.
Først og fremmest er Tadej Pogacar en rytter, der er tæt på umulig at tæmme. Han kan ikke holde sig selv i ro. Og selv i en sæson, hvor han har nogle meget klare mål i form af Giro, Tour og OL, kan han alligevel ikke holde sig fra at give den gas i Milano-Sanremo og lancere et maratonangreb i Strade Bianche. Og selvom han er niveauer over rivalerne i Giro d'Italia og har vundet etapesejre og sad sikkert i førertrøjen, kan han ikke lade være med at angribe efter flere sejre. Heller ikke selvom han på Prati di Tivo beviste, at han også kunne formå at køre defensivt - og alligevel vinde. Tadej Pogacar kan ikke holde sig i ro.
Og så vidner det om at Tadej Pogacar er et fænomen. Han er måske ovenikøbet fænomenet i fænomenernes tid. Vi er i en periode, hvor Mathieu van der Poel og Wout van Aert har magiske, episke kampe mod hinanden. Vi har Jonas Vingegaard, der ligner en endnu bedre etapeløbsrytter end alle dem, vi har set de seneste mange år. Og så har vi Tadej Pogacar, der sætter kurs mod stjernerne, og hvis præstationer kan sammenlignes med Eddy Merckx, såfremt han kan holde dampen oppe igennem karrieren.
Det er en faktor, vi skal have med i regnestykket: Tadej Pogacar er ikke Marco Pantani, Denis Menchov, Alberto Contador eller Chris Froome.
Han er bedre.
Årets Tour de France har udsigt til at have ét af de bedste startlister i lang tid. Alle de bedste etapeløbsryttere er der: Jonas Vingegaard (forudsat at han bliver klar - det regner jeg med), Tadej Pogacar, Primoz Roglic og Remco Evenepoel.
Som vi har set i de seneste to udgaver af Tour de France, så er Jonas Vingegaard bare bedre, når løbet skal afgøres i løbets tredje uge, og med tanke på at årets Tour de France er ekstremt hård i løbets sidste del, taler det bare endnu mere til Vingegaards fordel, særligt fordi han ikke har kørt en udmarvende Grand Tour.
Men styrtet i Baskerlandet Rundt har ført så mange ubekendte med sig. Jonas Vingegaard kører ikke et løb før Tour de France, men deltager ifølge holdchefen kun, hvis han er på 100 %. Primoz Roglic og Remco Evenepoel når at køre Criterium du Dauphine, men har selv i topform haft svært ved helt at matche Pogacar, om end sidstnævnte ikke har mødt Pogacar i en Grand Tour endnu. Bookmakernes forventning i skrivende stund er, at Pogacar er lige så stor favorit til at vinde Tour de France i et klassement, der fraregner Jonas Vingegaard, som han var til at vinde Giro d'Italia.
Hvis styrtet har sat dem yderligere tilbage, så er det svært at se Roglic og Remco true Pogacar.
Og derfor er den helt store ubekendte jo naturligvis Jonas Vingegaard. Jeg har en forventing om at han er klar. Jeg har en forventning om at han starter. Men jeg er i tvivl om hvorvidt han er på 90 %, 95 % eller 100 %. Hvis han er på 100 %, så forventer jeg at vi får en tredje dansk triumf på stribe. Er han under 100 %, så kan det blive spændende.
For det kan godt ske, at historikken viser, at man kører under niveau i Tour de France, hvis man har Giro d'Italia i benene. Det er også det, jeg har prædiket både i 2011, i 2015 og 2018.
Men som jeg skrev længere oppe: Tadej Pogacar er ikke Alberto Contador. Og han er heller ikke Chris Froome. Han er bedre. På Prati di Tivo viste han, at han også kan køre defensivt, og hvis UAE-mandskabet præsterer lige så stærkt, som de er på papiret, så vil han sidde med folk som Ayuso, Yates og Almeida dybt inde i finalerne. Det vil i mange tilfælde hjælpe Tadej Pogacar.
Og så har Tadej Pogacar et andet våben. Før denne sæson fik Tadej Pogacar en ny træner i form af Javier Sola, og meldingen fra UAE-lejren er, at han har ændret en række ting i Pogacars forberedelser. Ikke fordi det ikke fungerede tidligere, men den forhenværende træner skiftede til Bilbaos fodboldhold - og så fortalte Visma-holdet jo også vidt og bredt om hvordan de havde knækket Pogacars svaghed.
Det har man uden tvivl noteret sig i UAE Team Emirates-lejren. Jeg vil forvente, at de har forsøgt at styrke Pogacars evne til at gå dybt i løbets tredje uge. Spørgsmålet er så, om det er noget, der kan forbedres hos supersloveneren. Jeg noterede mig dog, at han dels virkede lige så skarp som vanligt i Giro d'Italias tredje uge, og dels at han også var særdeles skarp på etapen til Livigno, der jo ellers gik op i højderne, hvor han måske har lidt tidligere. Feltet i Giro d'Italia kan dog ikke sammenlignes med Tour de France.
Kan en rytter vinde både Giro d'Italia og Tour de France? Det tror jeg godt. Men jeg har svært ved at se nogen som helst køre Giro d'Italia, og bagefter smadre en helt frisk Jonas Vingegaard i Tour de France. Det er simpelthen der, det står og falder for Tadej Pogacar. Hvis Jonas Vingegaard er i vanlig Tour-form, så skal Tadej Pogacar møde op i sin bedste forfatning.
Det gjorde han ikke i 2023, hvor det var ham, der stillede til start efter et skadesforløb. Jeg tror ikke, han kunne have fået skovlen under Vingegaard med et optimalt forløb frem mod Tour de France, men jeg tror, at afstanden mellem de to havde været minimal, hvilket Pogacars præstationer i starten af løbet også indikerede. Men gassen fes ud af ballonen til sidst.
Der er en chance for at Jonas Vingegaard ender i samme situation, som Tadej Pogacar gjorde for et år siden: At den knap så optimale forberedelse hindrer ham i at præstere fuldt ud. De svar får vi først, når Tour-feltet nærmer sig Nice, for selvom der spekuleres i både det ene og andet angående Vingegaards form, så er der ingen, der ved hvor han står før landevejen afslører det.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.