Få Morgenturen direkte i din indbakke
Start dagen med et overblik over det seneste fra cykelsporten og få en gennemgang af dagens vigtigste cykelbegivenheder.
Vi guider jer igennem de vigtigste nyheder og analyser fra både La Vuelta Femenina, Giro d'Italia og resten af cykelverdenen. Velkommen til Morgenturen.
Den her weekend er alt, hvad man drømmer om, når man elsker cykelløb. La Vuelta Femenina skal afgøres, og det skal Giro d'Italia måske også, hvis Pogacar lykkes med at få droppet alle konkurrenterne allerede.
253 for Marianne Vos
Der var spørgsmål om, hvorvidt afslutningen ville være for stejl for Vos, men der er ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved, hvad den største legende af dem alle kan gøre. Hun var langt foran resten. Faulkner forsøgte at sætte tempo, hvilket endte med at virke mere som en joke end noget andet, da Vos kunne sprinte lige forbi hende. Longo Borghini prøvede at vride det sidste ud af benene, men det hjalp altså heller intet. Hvis man arbejder i cykellængder, så får man det svært her, fordi vi er måske ude i, at de blev slået med 5 cykler.
Inden Vueltaen var der tvivl om, hvem der var den hurtigste rytter i feltet. Det er der ikke længere. Charlotte Kool må forblive kronprinsesse, fordi dronningen af kvindernes felt er ikke abdiceret endnu. Hun sidder stadig på tronen, og hvilken magtdemonstration det har været for hende i årets første Grand Tour. Umuligt ikke at tage hatten af for hende.
Arensmans far tjekker ind
Thymen Arensman var ikke engang nået ind til målstregen på en frygtelig indlendende etape af årets Giro d'Italia, før far havde fået gang i Twitter-fingrene. Han skrev på det, vi nu skal lære at kalde X:
- Det bedste ved at starte en Grand Tour er, at ingen træner kan ødelægge en cykelrytters form længere i de næste 3 uger.
Der var ingen tvivl om, at Arensmans fart ikke var god nok i går. Det var tydeligt for alle og enhver. Han endte med at tabe 2.17 til Pogacar, og han er med et knebs allerede ude af klassementskampen, hvilket alt andet end lige må være en kæmpe skuffelse for INEOS-mandsskabet.
Arensman endte endda med at være så skuffet, at han skyndte sig ind i bussen. Væk fra offentligheden. Væk fra medierne. Der var ingen nedvarmning efter 1. etape. Han lod far tale for sig. Her bliver det så endnu mærkeligt, da Arensman altså tog sin egen træner med, da han skiftede fra dsm. Så hvad der egentlig menes med Arensman Seniors tweet, det vides fortsat ikke helt, og det er heller ikke første gang, at den ældre Arensman skriver ting på internettet, som måske ikke altid har helt hold i virkeligheden.
Man skal så lige komme Arensman lidt til undsætning her. Han var ikke den eneste med klassementshåb, som tabte tid allerede på 1. etape. Luke Plapp og Romain Bardet tabte også en god mængde tid. Ikke nødvendigvis den mest lovende start på den her Giro, men det var heldigvis en spændende etape.
De danske juniorer har gang i den
Der er ingen tvivl om, at Danmark fylder utrolig meget i cykellandskabet. Det er både på den professionelle- og juniorscenen. Det er da også billedet lige nu rundt i Europa, fordi til Fredsløbet driver danskerne decideret gæk med alle de andre. Anton Louw, Albert Philipsen og mange af de andre danskere til start skaber den ene succeshistorie efter den anden. Det kan I læse mere om her.
Fra Tjekkiet til Sydfrankrig hvor vi også har masser danskere i aktion til Tour du Gevaudan. Her skulle rytterne på 1. etape op ad den ikoniske Jalabert-stigning, og her blev Alma Rasmussen en flot 16. plads. På 2. etape ligner det også, at der vil være fine muligheder for gode danske resultater.
Start dagen med et overblik over det seneste fra cykelsporten og få en gennemgang af dagens vigtigste cykelbegivenheder.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.