Få Morgenturen direkte i din indbakke
Start dagen med et overblik over det seneste fra cykelsporten og få en gennemgang af dagens vigtigste cykelbegivenheder.
Vi guider jer igennem de vigtigste nyheder og analyser fra både La Vuelta Femenina, Giro d'Italia og resten af cykelverdenen. Velkommen til Morgenturen.
Er Pogacar på sit bedste?
Der er ingen tvivl om, at Pogacar er den stærkeste i Giro d'Italia. Der har ikke været brug for alt for meget italienske asfalt til at komme til den konklusion. I går kunne han tage et soloridt til mål, og der var egentlig kun O'Connor, som prøvede at følge med. Alle de andre gav op med det samme. Der er dog lige det spørgsmål, om Pogacar egentlig giver sig 100% her i Giro d'Italia? Han har slået fast, at han laver Giro-Tour doublen, og han har helt sikkert i baghovedet, at Vingegaard kan komme tilbage, så hvis nogen forventer, at Pogacar går fuldstændig amok her i Giroen, så bliver de formentlig skuffet. Han har så stor respekt for Vingegaard, og han har også respekt for den udfordring, han står overfor. Selv Pogacar på et lidt lavere blus vinder formentlig den her Giro.
Ingen tæt på Vollering
Og så hopper vi videre til den næste magtdemonstration i en Grand Tour, fordi der var heller ingen, som havde lyst til eller kun følge Vollerings tråd, da hun først satte fart på i Madrids bjerge. Hun mindede lige alle om, at en sæson er lang, og det ikke giver nogen mening at tale alt for meget om form efter Ardenner-klassikerne. Den måde som hun satte Longo Borghini til vægs ved sit angreb. Det var voldsomt. Nu fik hun så endelig den Vuelta-sejr, som hun har drømt om i noget tid, og hun gjorde det på flotteste vis. Som seer kan vi dog godt være en smule ærgerlige over, at vi aldrig fik det cykelløb, som vi havde håbet med en syg Niewiadoma og en skadet Realini, som begge måtte trække sig. Det havde været mere underholdende at se de her to med i bjergene, da Vollering kommer til at være stærkere end Longo Borghini på en bjergafslutning hver evig eneste dag i ugen.
Dani Martinez blev reddet af sin hjælperytter
Da der begyndte at blive sat bare det mindste tempo op ad Santuario di Oropa, så hang Daniel Martinez altså med røven i den tunge ende af feltet. Han så slet ikke godt ud, og hvis det ikke var på grund af en fantastisk indsats af Florian Lipowitz, så var han ikke blevet nr. 2 på etapen og fortsat været med i kampen om en podieplads. Den unge Lipowitz blev beodret tilbage af sit hold for at hjælpe kaptajnen, men der var ingen tvivl om, hvem der var den stærke af de to på gårsdagens etape - også selvom Martinez endte som nr. 2 på etapen og Lipowitz blev nr. 5.
Giro d'Italia er ikke slut
Lad os lige slutte af med en kort melding. Selvom Pogacar har vist sig at være meget stærkere på de første par dage end konkurrenterne, så er Giro d'Italia langt fra slut i forhold til, hvem der kommer til at vinde. Historisk set har det vist sig at 2 til 3 minutters forspring ikke garanterer en særlig meget. Det er i alle dets facetter et tre ugers løb. Intet er ovre her før Rom.
Start dagen med et overblik over det seneste fra cykelsporten og få en gennemgang af dagens vigtigste cykelbegivenheder.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.