Optakt: 10. etape af Giro d'Italia 2024

Thumbnail
Foto: UNIPUBLIC / SPRINT CYCLING AGENCY

Efter en hviledag i Giro-feltet, skal rytterne tilbage i sadlen. På denne etape slutter etapen op ad et bjerg.

Fra ruinerne i Pompei skal Giro d'Italia-feltet ud på en rute, der fører dem til Cusani Mutri. Etapen er relativt kort, og selvom den slutter med en bjergetape, er det ikke den hårdeste bjergetape i løbet.

Rute: Pompei - Cusani Mutri, 142 kilometer

Fra ruinerne i Pompei køres der mod Cusano Mutri. Den sidste stigning er 20,9 kilometer og stiger med 4,6 %, hvilket ikke er hårdt, men de sidste 5 kilometer stiger mere konstant med omkring 7 %. Stigningen skal nok sidde i benene, men det er næppe her man vinder løbet.

Taktikken

Det bør efterhånden stå relativt klart, at der ikke er nogen i Giro d'Italia-feltet, der har interesse i at hjælpe UAE Team Emirates i jagten, for som Tadej Pogacar viste forleden, så er han også alle konkurrneterne langt overlegen i spurten på en stigning. Normalt bør det betyde, at en etape ender med et udbrud, da ét hold ikke for alvor kan holde det hele samlet.

Men den her etape er ikke svær at kontrollere. Hvis UAE Team Emirates virkelig vil vinde igen, så bør de få relativt nemt ved at holde det sammen, hvis deres ryttere har samme dagsform, som de havde på Prati di Tivo. Jeg tror dog, at de tager en rolig dag her efter hviledagen, hvorfor jeg holder på et udbrud. Medierne kører allerede en "Pogacar er grådig"-narrativ, og han virker småirriteret over det.

Favoritterne

Jeg tror som nævnt på udbruddet med cirka 60/40 i udbruddets favør. Det er dog klart, at hvis UAE Team Emirates ønsker at gå efter etapesejren, så ryger procenterne hurtigt den anden vej, da det er en nem etape at kontrollere - og så er det Tadej Pogacar, der er store favorit.

Filippo Zana

Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Udbuddet. Det er dem, jeg går med, og jeg tror, at Filippo Zana (Jayco) kan være en god kandidat. Jeg forestiller mig, at han faktisk godt kan lide den flade indledning på etapen, og Zana er god, når han sidder i et udbrud. I sidste års Giro d'Italia var han med i tre lange udbrud, og i to af tilfældende endte han på podiet (det ene var en sejr), mens han den tredje gang blev nummer 15.

Han er nummer 13 og truer således top10, men det er vel først oppe ved Movistar og Astana, der har henholdsvis Rubio på 8. pladsen og Fortunato på 7. pladsen, der kan ventes at ville forsvare deres position. Hvis Zana ryger i udbruddet, så ser jeg ham som favoritten.

Michael Storer

Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Selvom jeg gerne vil sige, at det var Valentin Paret-Peintre, der var bedste udbrudsrytter på Prati di Tivo-etapen, da jeg pegede på ham i optakten, så var det nok Michael Storer, som jeg helt bevidst udelod fra optakten. Jeg tvivlede simpelthen på ham. Men Storer har vist, at hans 2021-sæson, hvor han vandt to etaper i Vueltaen, ikke var tilfældig: Han er en dygtig rytter til at udvælge udbrudsetaper og komme med i det rigtige hug.

Jeg er ikke så bekymret for den flade start på dagen. I flere af hans tidligere gode resultater, er han kommet med i udbruddet på det flade stykke, så det kan han sagtens. Men efter Prati di Tivo er han først og fremmest den rytter, som alle holder øje med. Han vil opleve, at alle lykkeridderne sidder i hans hjul på den her etape.

Valentin Paret-Peintre

Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Den spinkle franskmand, Valentin Paret-Peintre (Decathlon-Ag2r), må atter være en af kandidaterne. På Prati di Tivo bekræftede han min formodning om at han fortsæt er formstærk.

Jeg ser dog den flade indledning som en udfordring for ham. Den passer noget bedre til hans bror, Aurelien Paret-Peintre, der modsat klatrer en anelse dårligere. Det kan blive et problem for Paret-Peintre. Valentin, altså. 

Outsiderne

Man kunne give stjerner til mange, mange flere. Men jeg gør det lidt kort, for det er en svær opgave på en etape, hvor så mange ryttere kan vinde. Jeg tror, det er en god etape for Damiano Caruso (Bahrain-Victorious). Finalestigningen er nemlig ikke så hård, at Tiberi har brug for en oppasser, så hvis Caruso er kommet sig oven på styrt og småsygdom, så vil jeg holde meget øje med ham. Jeg er bare ikke sikker på, at han er helt klar endnu.

Romain Bardet (dsm) er soleklart også en rytter, man skal holde øje med, men som Prati di Tivo viste, så er han endnu ikke helt på toppen. Det virker dog til at han bliver bedre og bedre som løbet udvikler sig, så jeg tror, han bliver meget farlig i løbets tredje uge.

Der er også Georg Steinhauser (EF), der viser ret god form i disse uger. Den flade start passer ham meget fornuftigt, så han er givetvis én af de ryttere, der kan få nemmest ved at komme med i udbruddet. Det er lige før EF skal sende en ekstra fyr med i udbruddet, som kan skrue tempoet op på den flade vej.

Jeg har for vane at samle Giulio Pellizzari (Bardiani) og Davide Piganzoli (Polti Kometa). Det er ikke fordi jeg forveksler dem, men begge er unge, italienske klatrere, og begge kører for et lille prokontinentalhold. Begge bør have en solid chance, såfremt de kan komme i udbrud. Det er faktisk Piganzoli, der har set bedst ud i årets Giro d'Italia. Det havde jeg nok ikke regnet med.

Mauri Vansevenant (Soudal-Quick Step)? Nej, jeg tror, der vil sidde bedre klatrere end ham. Esteban Chaves (EF)? Jeg er ikke overbevist om at han kan. Alessandro Verre (Arkea)? Han har allerede vist, at han kan ramme udbruddet. Jeg tror mest på ham af de her tre.

En rytter, som jeg håber får lov, er Giovanni Aleotti (Bora-hansgrohe), der klatrede afsindigt flot på etapen til Prati di Tivo. Han risikerer dog at være bundet til Daniel Martinez, der jagter klassement. Bora kunne godt have brugt Emanuel Buchmann i det her løb. Jeg håber, Aleotti får et fripas. Jeg tror, han kan vinde.

Hvis det bliver en klassementskamp, jamen så er det Tadej Pogacar (UAE Team Emirates), der er den helt store favorit. I så fald vinder han nok foran Daniel Martinez (Bora-hansgrohe), mens Geraint Thomas (Ineos) og Ben O'Connor (Decathlon-Ag2r) slås om hvem der skal blive nummer tre.

Dossards vinderbud
Filippo Zana

Seneste cykelnyheder

Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Kæmpe skifte til UAE
Kæmpe skifte til UAE
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Merlier fik endelig krammet på Milan
Merlier fik endelig krammet på Milan
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Optakt: 18. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 18. etape af Giro d'Italia 2024
Bomstærk tysker tog sejren på Passo Brocon
Bomstærk tysker tog sejren på Passo Brocon
Israel-Premier Tech interesseret i tidligere Vuelta-vinder
Israel-Premier Tech interesseret i tidligere Vuelta-vinder
Magtkamp hos INEOS
Magtkamp hos INEOS
Thomas: Jeg havde intet tilbage
Thomas: Jeg havde intet tilbage
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Optakt: 17. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 17. etape af Giro d'Italia 2024
Ny magtdemonstration af Tadej Pogacar efter rutekaos
Ny magtdemonstration af Tadej Pogacar efter rutekaos
FDJ-Suez dokumentar: Følg Évita Muzic' Vuelta-præstation
FDJ-Suez dokumentar: Følg Évita Muzic' Vuelta-præstation
Værsgo Anders Lund: Her er dit hold til OL i Paris
Værsgo Anders Lund: Her er dit hold til OL i Paris
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.