Jonathan Milan beviste igen, at han er feltets bedste sprinter, da han vandt på 11. etape af Giro d'Italia. I bund og grund kan han vinde igen på 12. etape, men jeg tvivler på at nogle hold vil forsøge at holde det samlet.

Ruten: Martinsicuro - Fano, 193 kilometer

å 12. etape af Giro d'Italia venter der en kuperet etape. Det er ikke jordens hårdeste etape, men jeg kigger på Monte Giove. Det er en lille bakke på 2,6 kilometer, der stiger med 5 %, men undervejs er der en passage på op mod 20 %. Fra toppen af den bakke er der 10 kilometer til målstregen, så der kan komme samling igen.

Favoritterne

Det her bør blive en dag for udbruddet, og eftersom der er så mange forskellige kandidater, der kan vinde, viger jeg bort fra stjernerangeringen herunder - der er dog fortsat et reelt vinderbud som altid.

Forleden var Andrea Bagioli (Lidl-Trek) i udbrud på etapen hvor Valentin Paret-Peintre vandt. Italieneren så godt kørende ud, selvom afslutningen ikke helt var hans kop te, og derfor spejder jeg mod denne etape for Bagioli. Formen er god og Bagioli er god i det her åbne terræn. Ham holder jeg øje med.

Alt og alle i feltet holder øje med Jhonny Narvaez (Ineos), der vel nok er feltets mest formstærke puncheur. Netop af den årsag vil han opleve, at halvdelen af feltet forsøger at gå med i et eventuelt udbrudsforsøg på denne etape, og da de første 60 kilometer er helt flade, har han ikke en bakke, hvor han kan sætte nogle af konkurrenterne. I finalen vil de ligeledes kigge på ham. Af den årsag er jeg ikke helt så varm på Narvaez, som jeg ellers ville være.

Jeg forventer at se franske Julian Alaphilippe (Soudal-Quick Step) aktiv i kampen for at komme med i udbruddet. Det er ikke sikkert, det lykkedes for ham, men franskmandne har lovet at blive ved med at fortsætte, og det her ligner umiddelbart den bedst etape for et udbrudsforsøg for ham og de øvrige puncheurs. Holdet råder også over Mauri Vansevenant (Soudal-Quick Step). Hvis de kan få begge med, så ville det være godt.

Hos EF har man et væld af gode navne. Jeg håber mest på Michael Valgren (EF), der allerede har vist særdeles god form. Han er altid farlig i sådanne finaler. Der er god grund til at tro på ham. Dernæst har de også Mikkel Honoré (EF), der kører ret godt, men siden styrtet hvor han brækkede et ribben, er han blevet lidt mere et wildcard. Og så har de også Andrea Piccolo (EF), der af vanvittige årsager brændte tændstikker af på 11. etape, men som jo ellers er et oplagt bud på en etape som denne. 

Hos Astana har man også et par gode kort. Simone Velasco er italiensk mester af en årsag, og han vil være god på en etape som denne. Det vil Cristian Scaroni også, men formen er lidt mere ukendt her. De har også Davide Ballerini, der i særdeleshed ville være god, hvis det skulle afgøres i en form for spurt.

Andre formstærke ryttere tæller Pelayo Sanchez (Movistar), Aurelien Paret-Peintre (Ag2r) og Ewen Costiou (Arkea). Det kunne sagtens være en af dem.

Derudover er der også chancen for at de tholdes tæt, hvorfor en rytter som Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) pludselig kommer i spil, men jeg tror simpelthen ikke på det.

Hvis sprinterholdene virkelig vil, kan de også holde det samlet - i så fald har Jonathan Milan (Lidl-Trek) og Kaden Groves (Alpecin-Deceuninck) vist sig som to af de mere holdbare. Men jeg tror ikke på det.