Optakt: 2. etape af La Vuelta Femenina

Thumbnail
Foto: Getty Sport / Movistar Team

2. etape af La Vuelta Femenina er terræn for sprinterne. Dossard guider jer igennem sprinterfeltet i kvindernes Vuelta.

La Vuelta Femenina er skudt i gang. Lidl-Trek vandt holdtidskørslen, og nu begynder vi på de rigtige etaper. På 2. etape af Vueltaen bliver det sprinterne, som skal klikke sig ordentligt fast, fordi det bliver formentlig dem, som skal kæmpe om det. 

Ruten

På anden etape i La Vuelta Femenina bliver det flat. Der er en kategori 3-stigning på ruten, så det er, hvad man kan kalde for Vuelta-flat. Rytterne starter i Bunyol, hvor de så kører mod Moncofa. På vejen derhen skal de op over Puerto de L'Oronet, som er 5,9km med 4%. Ikke nogen hård stigning, og den ligger med 40 km til mål, så sprinterholdene vil ikke tillade nogen at komme for langt væk eller kunne gøre en afgørende forskel på bjerget. 

Etapen minder meget om 4. etape af sidste års Vuelta, hvilket giver et ganske godt billede af, hvem der må forventes at sidde med til sidst her. Det her bliver en massespurt blandt de ryttere, som formår at komme med op over bjerget, hvilket formentlig bliver en reduceret gruppe. 

Hvem vinder etapen?

Alle øjen er rettet hen mod Charlotte Kool på sådan en etape her. Hun kan godt sidde med over; dsm-firmenich vil gøre meget for, at hun kan få hendes første sejr i 2024, og hun var altså på niveau med Wiebes sidste år. Hun har bare ikke vist samme niveau i år, men hun kan komme til at trives med, at det er et tyndt felt om spurterne, så der er ingen tvivl om, at hun kommer til at få flere muligheder i den her Vuelta til at få hendes første sejr. Indtil andet er bevist, så er der ingen grund til ikke at tænke hende ind som værende favoritten. 

Vi kommer heller ikke udenom legende hende selv, Marianne Vos, som altså beviste i Amstel Gold Race, at hun stadig har power i sin spurt. Der er ingen tvivl om, at hun kommer til at placere sig korrekt, og Visma-Lease a Bike skal nok gøre deres for, at hun sidder med, når det gælder. Hvis Kool kommer ind med en lille slinger i valsen i forhold til spurten, så er Vos der, og hvis Vos ikke lige har dagen, så har de altså også Anna Henderson, men hun kommer til at bruge kræfter op ad stigningen, og jeg frygter, at hun ikke sidder med til sidst. Hvis hun gør, så må hun ikke regnes ude. 

Så kommer vi til vores egen dansker, Emma Norsgaard, som i danskernes hjerte er favorit, men der kunne også godt være noget om snakken. Hun har Jelena Eric med til at komme i position. Det der er spørgsmålstegnet er hendes form. Hun har slet ikke resultaterne i år, og selvom vi kan tale om Kools 2024, så er det heller ikke prangende for Norsgaard. Vi skal dog bare huske tilbage til Blagnac i Tour de France Femmes, hvis nogen har brug for at tro på, at Norsgaard kan hive etapesejren hjem, fordi på hendes dag, så kører hun op med Kool. Movistar er desperate efter etapesejre i årets Vuelta, så de kommer til at kaste alt ind for at give Norsgaard de bedste forudsætninger her. Eric kan også til nøds køre spurten, hvis holdet får behov for det.

SD Worx-Protime har to ryttere med, som kan være om sejren på den her etape. Den her etape skriger Blanka Vas. Hun har intet imod, når det går en smule op ad, og når de andre bruger energi på det, så er det altså intet problem for hende. Hun er sprinteren for SD Worx i årets Vuelta, men der er også lige hende der Marlen Reusser. Hun er lige kommet tilbage fra en masse skader, og hvis hendes form er i nærheden af top, så kører hun med om sejren her. Det er dog urealistisk at forvente det af hendes form, men hun er det store wildcard i de her afslutninger. Mischa Bredewold har gode resultater på lignende etaper, og hun kan muligvis også være med fremme her, men jeg forestiller mig ikke, at hun skal bruges på den måde, men det er SD Worx-Protime, og de træffer nogle mærkværdige beslutninger engang imellem. 

Endnu et stort wildcard i sprinterfeltet er altså Maike van der Duin. Hun har øjnene på OL i år, og hun har ikke kørt særlig mange løb. Hun havde et rigtig stærkt 2023, og jeg må indrømme, at hun sagtens kunne være den, der viser sig at være stærkest her. Det er umuligt at forudsige, men med et usikkert felt så er hun helt bestemt værd at have med i overvejelserne. Canyon//SRAM viste lige på holdtidskørslen, at de ikke var så påvirket af sygdommen, som mange regnede med. Det her kan sagtens være startskuddet for van der Duins form hen mod OL. 

Det er fair at nævne Georgia Baker, men er den her etape simpelthen for hård for australieren? Det frygter jeg, og jeg tror ikke, at hun sidder med, når der skal sprintes om det til sidst. Hvis hun, mod min fornuft, sidder med, når det skal afgøres, og hun ikke har brugt for mange kræfter, så er hun blandt de hurtigste på flad vej. Hun skal nok kigge hen mod 4. etape for at se en etapeprofil, som er lidt mere hende. 

Vittoria Guazzini hos FDJ-Suez har været stærk i denne sæson, og hun har en masse top 10-placeringer i sin rygsæk. Det her kunne godt være året, hvor hun får sin Grand Tour-etapesejr. En anden der har været utrolig stærk, og som bare kommer ind til Vueltaen med kæmpe selvtillid. Det er selvfølgelig Grace Brown, og jeg vil ikke udelukke, at hun kører med om etapesejren her. Hun har snydt de etablerede sprintere før i sin karriere. 

Nu er vi lidt mere nede for at kigge i outsiderne på sådan en etape her. Maggie Coles-Lyster fra Roland kan godt køre med i top 10, men som nævnt utrolig mange gange før, så er det et tyndt felt i år, så hold øje med, om hun kommer til at sidde med længere fremme, end hun måske er vant til. Etapesejr virker udelukket, men ingen grund til at være alt for overrasket, hvis hun kører top 5. 

Den her rute passer virkelig godt til Kristen Faulkner. Hun har lige leget med feltet i Trofeo Ponente in Rosa, hvor etaperne altså ligner den her etape. Så kan hun måske snyde sprinterne ved at stikke lidt tidligere og så lade dieselmotoren køre hende til mål? Det kunne være en stor sejr for hende, og hvis der er en, som kommer til at kunne gå på et soloridt, så er hun favoritten til det. 

Stina Kagevi kommer vi formentlig til at se i udbruddet, og hun er bare en motor. Det er kun hendes første år som elite, men det her kan være hendes endelige gennembrud på scenen. Thalita De Jong bliver også nødt til at blive nævnt her blandt motorerne. Hun har kørt flot i 2024, og hun viste også sin store styrke på holdtidskørslen. Det her kan sagtens være en etape for hende. Hernede bliver man også nødt til at nævne tempo-vidunderbarnet Zoe Bäckstedt. Hun jagter etapesejre i Vueltaen, og hvilken bedre måde at få debut på end at snyde hele feltet? Det ville næsten være for godt til at være sandt, men det kunne være en fantastisk historie. 

 

Dossards bud på en vinder

Charlotte Kool

Dossards vinderbud
Charlotte Kool

Seneste cykelnyheder

Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Kæmpe skifte til UAE
Kæmpe skifte til UAE
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Merlier fik endelig krammet på Milan
Merlier fik endelig krammet på Milan
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.