Nu begynder bjergene til Vuelta a Burgos Feminias. Vi guider jer igennem i Dossards optakt til 2. etape af løbet.
Det er ikke en meget hårdere etape, som rytterne skal ud på, når de gør klar til 2. etape, men der er ingen tvivl om, at placeringen af de højdemeter kommer til at spille en stor rolle.
De første 40 kilometer af etapen indbyder til, at en stærk gruppe af udbryddere, helt sikkert med et par af outsiderne, kan stikke af og håbe på, at de kan få en stor nok afstand til feltet inden Alto de Rosales. Ellers er det overvejende en flad etape, når den første kategoriserede stigning er overstået.
For favoritterne så handler det hele om afslutningen på den her etape. Det er der, hvor det kommer til at ske, og hvor store dele af Vuelta a Burgos Feminas kommer til at blive afgjort. De skal op ad Alto de Rosales, som ikke er hverken en frygtindgydende stigning på længde eller procenter, men den kommer til at afgøre første halvdel af dette etapeløb, inden 4. etape som bliver den endelige afgørelse på løbet.
SD Worx-Protime kommer til at ønske samling på tropperne, så det bliver svært for noget som helst udbrud at få et afgørende forspring til feltet, så det her bliver en etape, som skal afgøres ved, hvem der har de stærkeste ben i bjergene. Det peger selvfølgelig hen mod en hollandsk Vuelta-mester, men det er for tidligt at konkludere endnu.
Vi forlader ikke SD Worx med hensyn til favoritterne. Det kan godt blive en smule kedeligt i den her periode, fordi der er godt nok et kæmpe spring fra Demi Vollering i bjergene til den næstbedste rytter her i Vuelta a Burgos. Hvis det er hende, som de kører for, og det tyder alt på, at det er, så vinder hun også den her etape. Hun kommer ikke til at ville køre så taktisk som i Vueltaen, hvor Muzic så kunne snyde hende til sidst. Der er ingen umiddelbar trussel for hende som Longo Borghini var på det tidspunkt, som gør, at hun skal trække en Muzic med op ad Alto de Rosales. Det vil være en mindre sensation, hvis det ikke bliver en Vollering-sejr på 2. etape. Den er lige til højre benet. Hun har Femke Gerritse til at hjælpe sig, så hun kommer overhovedet ikke til at være isoleret på etapen. Der er også Reusser, som sagtens kan hjælpe til.
Hvis hun er kommet sig over sin sygdom, så bliver hun for mig første udfordrer til Vollering på den her etape. Hun venter på sit gennembrud efter, at hun kørte fænomenalt i UAE Tour, og hun har haft god tid til at komme sig over sygdommen. Hvis formen er bare nogenlunde, så falder hun altså ikke af tidligt på den her etape, og hun har poweren til at angribe Vollering. Hvis man skal finde en, som kan slå Vollering, så er man engang imellem nødt til at tænke ud af boksen, fordi der er altså noget større sandsynlighed for, at Bradbury kan gøre det end at Muzic kan gentage præstationen fra Vueltaen. Bradbury har også Chabbey med, så de kan angribe lidt på skift, hvis de har benene.
Chabbeys held er, at hun også har Bradbury med, men hvis Bradbury ikke har gode ben, så kommer det også til at gå ud over Chabbeys chancer. De to er ganske afhængige af hinanden. Schweizeren viste, at hun var stærk i Itzulia, og det kunne ikke forventes, at hun ville slå Vollering, men hun sad med, når det galt, og hun bør være noget mere frisk end mange af de andre ryttere, som også lige har en Vuelta i benene. Det kan hende og Bradbury muligvis udnytte på den her etape.
Det har set svært ud for Muzic på det seneste. Itzulia er ikke hendes terræn, men jeg er ganske tilfreds med analysen af, at hendes Vuelta blev overvurderet ganske meget. Hun har simpelthen ikke vist benene på stigningerne på det seneste, og det var sigende til Durango-Durango, at hun ikke kunne smide Thalita de Jong af, når det gik op ad, selvom hun så sandelig gjorde forsøget. Hendes strategi, og den har fungeret, er at finde det rigtige hjul. Jeg tror bare ikke på, at hun kan følge med på Vollerings hjul, hvis hollænderen sætter tempo på etapen.
Det her er en god etape for van Anrooij. Normalt til Vuelta a Burgos, så er det Lagunas de Neila, som de skal køre op ad, og den er for ekstrem til hende, men Alto de Rosales er mere blid. Det kan åbne op for, at hun kan komme med et eksplosivt ryk, som selv ikke Vollering får nemt ved at følge med. Hun er en af dem, som kan true Vollering - også fordi at van Anrooij har friskere ben, og hun skulle altså være i god form. Hun er værd at holde øje med som en af udfordrerne.
Jeg vil så gerne have, at Swinkels forsøger at sidde med til sidst, men hun er så også en af dem, som vi muligvis kan finde i et udbrud, og så er hun allerede farlig. Hun kan vinde etapen på mange forskellige måder, men hvis hun kunne spare lidt af den angrebsenergi til afslutningen, så kunne det være spændende at se, om hun kan gøre en afgørende forskel. Især hvis hun ikke er den eneste, som er angrebslysten til sidst på etapen.
Det har ikke været godt for den tyske mester efter, at hun kom tilbage fra sin skade, og det var heller ikke forventet, at hun skulle sætte ild til det hele. Hun tager det stille og roligt, mens hun jagter etapesejre. Her er en etape, hvor hvis hun har benene, så er den lige for, at hun skal kunne tage en etape her. Der er i hvert fald ingen grund til, at hun skal spare sig til en senere etape. Det er 2. etape, hvor der står Lippert på. 1 stjerne kan virke lavt i forhold til hendes evner på sådan en etape her, men hendes form taler hende bare så meget ned.
I sin allerbedste form sidder Uttrup med på sådan en etape her, men hun er ikke i sit livs form, så hun kommer til at få det svært. Vi så i Durango, som egentlig var et flot comeback for hende, at hun ikke er der endnu, så det er også for meget at forvente, at hun skal kæmpe med de andre favoritter om den her etape. Det er dog vigtigt at lade en dør være på klem for hende, fordi hun har evnerne, hvis benene pludselig er der i dag.
Hun har lige fået selvtillid ved at vinde Morbihan, og hun er en af de ryttere, som plejer at levere et godt resultat i Burgos. Hun kommer til at skulle arbejde sammen med Swinkels om at skulle snyde de andre favoritter, fordi sådan kilo-for-kilo er hun ikke den stærkeste rytter på en afslutning som denne.
Her er en, som Vollering nok ikke ville arbejde imod, hvis Gerritse lige pludselig sidder med et hul til feltet. Så får hun lov til at tage etapen, og det vil de se som et kæmpe resultat for SD Worx, så hun er nødt til at blive tænkt ind, da hun altså har en god afslutning på en kortere stigning. Den her bliver muligvis en smule for svær, men hvis hun har benene, så kan SD Worx godt arbejde på, at det bliver hende, som skal tage etapen i stedet for Vollering. Af den grund har hun større sandsynlighed end så mange andre.
Man skal ikke fokusere alt for meget på Rooijakkers Itzulia-resultater. Her er en afslutning, som passer til hende, men man skal også holde sig for øje, at hendes form er på vej den forkerte retning. Det virker til, at hun har brugt alt for meget energi den seneste måned, og selvom hun altid finder nyt, så kræver det altså, at hun også placerer sig noget bedre, end hun plejer. Det er meget at kræve af hende.