På 6. etape kommer der grusveje i Giro d'Italia, og selvom det ikke er alt for mange kilometer, så kan der stadig opstå kaos på de hvide veje.
Efter en række sprinterdage, begynder terrænet så småt at ændre sig. Torsdagens etape fører Giro d'Italia-feltet over hvide grusveje, og selvom der ikke er lige så mange kilometer på gruset, som der er i Strade Bianche, så får man lidt fornemmelser af det toscanske endagsløb.
På 6. etape bliver det en kuperet affære. Der er også tre grussektorer, der strækker sig over 12 kilometer, men jeg tror ikke, de bliver afgørende i sidste ende. Finalen er en tricky sag.
Med 5 kilometer tilbage kommer der en bakke på 800 meter, der stiger med 8,4 % og mod toppen når op på 20 %. Herefter følger en nedkørsel og følger rytterne hen til opløbet, der er svagt stigende. Opløbet kan ses her:
Eftersom der ikke er et springende punkt på ruten, hvor der kan sættes et stort angreb ind, forventer jeg at det bliver en dag for udbruddet.
Jeg tror som nævnt, det bliver en dag for udbruddet. Det bærer denne optakt præg af, ligesom stjernerne også indikerer at det er en meget åben affære. For det er det.
Jeg går med Jhonatan Narvaez (Ineos). Narvaez har allerede bevist, at han er i storform. Det er ikke sikkert, han får lov til at jagte udbruddet, men med tanke på at Ganna har forsøgt sig i et par udbrud, så tvivler jeg på er der et udbrudsforbud hos Ineos.
Narvaez' største ulempe er at alle ved, han er i storform. Der er ingen, der vil have ham med ind i finalen, og han vil opleve, at de angriber ham, hvis han sidder der. Han er min favorit til at vinde etapen, men jeg smider kun tre stjerner efter ham - det er simpelthen meget åbent. Han var dog den første rytter, jeg tænkte på, da jeg så den her etape.
Måske trykker danskerhatten en lille smule, men Mikkel Honoré (EF) virker til at have ramt formen helt rigtigt. Allerede forleden var han én af de stærkeste, da han angreb i finalen på 3. etape. Pogacar og Thomas gik med, men det holdt ikke hjem.
Her har et udbrud en bedre chance for at holde hjem, og hvis jeg sad i EF-bussen og skulle forsøge at lave en taktik, så ville den gå på at få så mange folk afsted på den her etape. De har et hold, der er skræddersyet til de her udbrudsetaper. Jeg synes, Honoré er deres bedste bud sammen med Andrea Piccolo, men jeg er mere tvivlende over for Piccolos form. Jeg ved, Honoré er skarp.
Hans største ulempe er givetvis hans manglende spurt. Der vil i al fald sidde andre folk, der er hurtigere end danskeren. Det kan betyde, han skal i offensiven i finalen.
Opdatering 7:40: Mikkel Honoré har udtalt i Veloropa Podcast at han har brækket et ribben - det gør det svært for danskeren.
Astana har en hel hær af ryttere, der kan vinde her. Alexey Lutsenko er måske næsten deres bedste bud, men han er med i klassementet endnu, så han får ikke frihed. Det efterlader deres italienske trio. Jeg nævner først Davide Ballerini (Astana), der ikke har kørt meget i år, men som viste på 4. etape at han er ved at finde formen, da han klemte sig ind i top10.
Astanas virkelige styrke på denne etape er dog bredden. Jeg kunne lige så vel have nævnt Christian Scaroni (Astana), der ofte har enkelte dage, hvor han bare brager igennem. Der er også Simone Velasco (Astana), og det er jo ikke for sjov, at han er italiensk mester. I min optik er Astana det hold, der kollektivt set har den bedste chance for at vinde den her etape, men nøglen for dem er at få to eller flere med i udbruddet.
Jeg havde nok Maximilian Schachmann (Bora-hansgrohe) som favoritten til den her etape tidligere i dag. Han styrtede dog på 5. etape, og måske koster det lidt for tyskeren. Måske koster det ikke noget som helst, men på en så åben etape som denne, er jeg ude i marginaler.
Schachmann har haft et par magre år, men pludselig er han begyndt at levere stærke præstationer igen. Jeg tror, han nærmer sig en etapesejr i årets Giro d'Italia, og det er ikke umuligt, den falder her på 6. etape.
Hvorfor kommer Julian Alaphilippe (Soudal-Quick Step) først nu? Det er et godt spørgsmål. Han har tidligere vundet Strade Bianche, og selvom han afgjort ikke er på samme niveau som dengang, så er han stadig fornuftig. Jeg er bare ikke overbevist om at formen er helt der, hvor den skal være, og han vil opleve, at flere af hans rivaler kører den her etape mod ham. Han er et stort navn, og det er til tider en ulempe.
Jeg vil ingenlunde blive overrasket, hvis han vinder. Slet ikke. Det havde været nemt at gøre ham til favoritten, men min fornemmelse er der ikke helt.
Jeg er nødt til at nævne franske Ewen Costiou (Arkea). Den 21-årige franskmand har haft gang i en rigtig god sæson med mange flotte resultater i de franske løb. Han mangler at præstere i de helt store løb, og Paris-Nice beviste at der immervæk er forskel på mindre løb og WorldTour-løb.
Når jeg alligevel tror på Costiou, så skyldes det at han har et stort talent, og talent fornægter sig ikke. Jeg håber, Arkea får placeret ham i udbruddet.
Listen over de mulige vindere kan fortsætte: Alexander Kamp og Matteo Trentin (Tudor) kan vel begge vise sig frem på den her etape. Michael Valgren (EF) kan forsøge at bygge videre på det flotte resultat på 5. etape. Jeg har slet ikke nævnt Mauri Vansevenant (Soudal-Quick Step), og det er givetvis en fejl.
Andrea Bagioli (Lidl-Trek) har arbejdet hårdt for Milan, men det her er jo givetvis en etape, der passer godt til ham, hvis han vil jagte personlig succes. Hvad med franske Bastien Tronchon (Ag2r), der tidligere på året leverede stort i grusløbet i Spanien? Han har nærmest ikke vist noget siden.
Man kan vel heller ikke udelukke, at der er en lille chance for at Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) vil ud og lave ballade. Der er ingen tvivl om at han er ét stort legebarn, og han ser helt sikkert frem til at køre på grusveje. Men nej, det gør han vel ikke? Det tror jeg ikke på i sidste ende.
.webp)
