Optakt: 7. etape af Giro d'Italia 2024

Thumbnail
Foto: Aurélien Vialatte

Der bliver for alvor rykket op og ned på klassementet på 7. etape, hvor rytterne skal ud på en enkeltstart på 40,6 kilometer.

Efter de hvide grusveje blev passeret på 6. etape, er det nu tid til at fokusere på enkeltstartscyklen. På fredagens etape venter en enkeltstart på 40,6 kilometer, hvor ruten kan deles op i to dele. Vi guider dig igennem etapen i denne optakt.

Ruten: Foligno - Perugia, 40,6 kilometer

På 7. etape kommer én af de vigtigste etaper. Det er nemlig en enkeltstart på 40,6 kilometer. De første 34 kilometer er helt flade og passer fabelagtigt til power-specialisterne, der kan smadre høje watt-tal afsted, inden ruten begynder at stige på de sidste 6,6 kilometer, hvor klatrerne i højere grad kan få deres chance. Det er ikke en hård stigning, men det er nok til at bryde rytmen hos rytterne. Et par steder stiger procenter til to cifre, og det er en finale, der virkelig bryder rytmen hos rytterne.

Favoritterne

Den sidste bakke kommer til at påvirke enkeltstarten en anelse.

Tadej Pogacar

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne

Jeg har egentligt længe været klar over, at Tadej Pogacar skulle være favoritten her. Det ændrer 6. etape ikke på. Alligevel er det svært ikke at studse over, at Tadej Pogacar var ualmindelig passiv på 6. etape. Det er ikke fordi det var en taktisk blunder. Det var bare meget out of character for Pogacar.

Handlede det om dårlige ben? Eller var det slet og ret bare fordi han har set fornuften i at spare sig lidt før morgendagens enkeltstart? Jeg ved det ikke. Og den eneste grund til at man kan diskutere det, er fordi Tadej Pogacar er Tadej Pogacar. 

Tadej Pogacar er en rigtig dygtig enkeltstartsrytter. Ja, faktisk er han vel én af de bedste i verden, særligt i en Grand Tour. Og med bakken til sidst på ruten finder du næppe en enkeltstart, der passer ham meget bedre. Ja, han fik smæk af Vingegaard for et år siden under Tour de France, men det var ikke fordi Pogacar var dårlig - det var Vingegaard, der var fænomenal.

Pogacar starter som den helt store favorit.

Filippo Ganna

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne

Filippo Ganna er én af de bedste enkeltstartsspecialister i verden. De første 34 kilometer er ren guf for italieneren. Ja, her kan han måske endda sætte den bedste tid.

Så handler det om hvordan han håndterer stigningen. I perioder bliver den nok lidt for hård for Ganna, men han er flyvende i øjeblikket, og derfor ender jeg alligevel med at smide fire stjerner efter Ganna. Han plejer at kunne finde niveauet på de her enkeltstarter i Giro d'Italia.

I sidste ende tror jeg, at finalen tipper favoritværdigheden over til Pogacar, men man må ikke undervurdere Ganna alene af den grund, at der er en bakke til sidst.

Geraint Thomas

Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Geraint Thomas har indtil videre set ret skarp ud i årets Giro d'Italia, så hvorfor skulle han ikke fortsætte her?

Han er ikke helt på det enkeltstartsniveau, han var, da han var allerbedst, men den lille bakke i finalen vil gavne ham. Her kan han vinde tid tilbage på de fleste specialister. Geraint Thomas er i øvrigt en rytter, der kender sig selv så godt, at han ved lige præcis hvordan han skal performe på en enkeltstart som denne.

For et år siden blev han nummer to på den indledende flade etape bag Remco Evenepoel. Det vidner om at han sagtens kan på den her rute.

Mikkel Bjerg

Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Det er ikke fordi feltet overrendes af enkeltstartsspecialister, men Mikkel Bjerg er én af dem. Og han klatrer i øvrigt bedre end længe. Han talte selv om at det ikke var sikkert, at han fik lov af UAE-holdet, men omvendt har Tadej Pogacar jo også brug for ryttere, der kan fortælle ham lidt om ruten.

Jeg tror, han ender med at få lov, og jeg tror, han kan lave et godt resultat. Sejren kan naturligvis blive svær at få fat i, men jeg synes, han virker til at have løftet sit enkeltstartsniveau i den her sæson.

Magnus Sheffield

Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Magnus Sheffield er en rytter, der også bør kunne køre en god enkeltstart. Jeg er ikke helt sikker på, om han får lov til at køre frit, men såfremt han gør, er han én af de bedre specialister. Han har dog ikke kørt mange lange enkeltstarter, og det er derfor svært at sige alt for meget om niveauet der, men han er meget stærk på de kortere af slagsen.

Han har en stor motor og kan også klatre relativt fint. Det kalder i bund og grund på et pænt resultat, men Ineos-mandskabet har en vigtig etape dagen efter, og nogle af deres folk ender vel med at spare sig. 

Antonio Tiberi

Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Tiberi har ikke rigtig vist sig frem på enkeltstarterne som professionel, men han er jo faktisk tidligere junior-verdensmester i disciplinen, og nu kører han klassement og er generelt på et højere niveau end tidligere i karrieren. Det plejer at være opskriften på gode præstationer.

Der er ingen garant for det, men jeg har jo hele tiden sagt, at Tiberi får sit helt store gennembrud i det her løb. Det holder jeg fast i, og derfor holder jeg også forventninger til Tiberi høje på denne enkeltstart.

Thymen Arensman

Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Ineos har også Thymen Arensman. De har mange dygtige enkeltstartsfolk. Arensman har en fin motor og den kuperede rute bør gøre det til en rigtig god enkeltstart for ham.

Ligesom ved de øvrige Ineos-ryttere er jeg lidt forbeholden. Nogle af dem sparer sig, tror jeg, og Arensman bliver vigtig på 8. etape til Prati di Tivo, så måske er det ham, der trækker sorteper - han virker også til at være mindst interesseret i enkeltstarten, hvorimod de andre er mere specialister. Modsat er det god træning til et Grand Tour-kandidatur i fremtiden. 

Outsidere

Der er naturligvis fortsat en række outsidere. Normalt ville jeg også have fremhævet Damiano Caruso (Bahrain-Victorious), men han styrtede og slog sig på 6. etape. Jeg tror, han har ondt på den her enkeltstart - hvis han overhovedet stiller til start.

Den største outsider er måske Tobias Foss (Ineos), der tidligere har vunde VM i enkeltstart. Han har ikke rigtigt ramt samme niveau siden, men det vidner i al fald om at topniveauet er til stede, og den her rute er vel i bund og grund noget nær optimal for nordmanden. Får han lov? Det er det helt store spørgsmål.

Der er også Luke Plapp (Jayco), der var i udbrud på 6. etape. Jeg tror, det kan mærkes, og desuden har han ikke for alvor præsteret i de vigtige enkeltstarter uden for Europa. På en god dag, ja, der kan han levere. Men det er ikke sikkert, han har sådan en dag.

Blandt klassementsrytterne bør Daniel Martinez (Bora-hansgrohe) også levere et pænt resultat, men den flade del af enkeltstarten er ikke hans favorit. Det er ikke fordi han vil bløde tid, men han vil heller ikke vinde tid. Jeg ser en top10-placering her.

 

Dossards vinderbud
Tadej Pogacar

Seneste cykelnyheder

Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Kæmpe skifte til UAE
Kæmpe skifte til UAE
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Merlier fik endelig krammet på Milan
Merlier fik endelig krammet på Milan
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.