Optakt: Amstel Gold Race Ladies 2025

Ardenner-ugen starter med Amstel Gold Race, hvor Demi Vollering vender tilbage. Er der nogen, der kan byde den hollandske superstjerne op til dans?

Thumbnail
Foto: A.S.O./Thomas Maheux

De store brostensløb er overstået, og nu skifter terrænet. I den kommende tid er det i stedet bakkerne, der skal danne rammen om de største cykelløb, og i den kommende uge køres Ardenner-ugen - skønt at hverken startbyen Maastricht eller målbyen Valkenburg er placeret i Ardennerne.

Hos Dossard vil vi dække hele ugen med optakter til alle tre løb på kvindesiden. Der er mange spændende dueller i vente - den første allerede her i Amstel Gold Race.

Ruten i Amstel Gold Race Ladies 2025

I damernes Amstel Gold Race bruges en rundstrækning. Løbet starter i Maastricht og kører ind mod Cauberg-rundstrækningen. Første gang de rammer Cauberg er efter små 80 kilometers kørsel. 

Cauberg (0,8 km - 7,4 %) er den mest berømte stigning i Amstel Gold Race. Førhen sluttede løbet på toppen af Cauberg, men det er ikke længere tilfældet. Efter Cauberg venter Geulhemmerberg (0,9 km - 6,3 %). Det er vel her rundstrækningen begynder. Dernæst kommer Bemelerberg (0,9 km - 5,0 %) inden hver rundstrækning altså afsluttes med Cauberg. Fra toppen af Cauberg er der 1,8 kilometer til målstregen.

Det betyder at løbet er en meget taktisk affære. Som regel kommer en større gruppe ind til foden af Cauberg, og så handler det om hvorvidt en rytter har en god dag eller ej - nogle år ender i en større gruppeafgørelse.

Favoritterne i Amstel Gold Race Ladies 2025

Jeg er lidt vovet og peger på Demi Vollering (FDJ-SUEZ). Når jeg nu kalder det vovet at pege på verdensranglistens nummer 1, så skyldes det, at tendensen peger på at dette løb i højere grad ender i en mindre spurt frem for med solosejr til de bedste puncheurs.

Det er også vovet, fordi vi ved ikke, hvor Vollering står rent formmæssigt. Hun har sprunget nogle løb over og har ikke kørt siden fjerdepladsen i Milano-Sanremo. Så hvor god er hun? Det er min teori, at hun finder et meget, meget højt niveau i den her sæson, og jeg tror, vi allerede kommer til at se det her på Cauberg.

Hvis Vollering skal vinde, kræver det at FDJ-SUEZ gør løbet hårdt. Her har Vollering både Evita Muzic og Juliette Labous (FDJ-SUEZ). Hvis de får sat dem rigtigt an, kan de komme til at sætte et drabeligt tempo i finalen.

En anden årsag til at jeg peger på Vollering, er fordi hun meget vel kan få en god makker i form af Elisa Longo Borghini (UAE Team ADQ), der sejrede i Brabantse Pijl. Hvis Vollering og Elisa Longo Borghini finder ind i et samarbejde på og efter Cauberg, så får de øvrige hold ikke fat i dem. Hun har været flyvende i nogle løb, mens det har knebet lidt i andre. Hvis hun er i sin bedste udgave, forestiller jeg mig at hun kommer afsted med Vollering. Hun har dog aldrig hentet en sejr i Amstel Gold Race.

Det bliver dog en svær mission. Det skyldes naturligvis SD Worx. De har de to største favoritter, hvis det ender i en spurt. Lorena Wiebes er feltets klart hurtigste rytter, og hun er bare blevet bedre og bedre på bakkerne over de seneste år. Og hvis det bliver lidt for hårdt, så har de Lotte Kopecky (SD Worx), der vinder alle øvrige spurter. I en optimal verden ville de kontrollere Cauberg med Anna van der Breggen (SD Worx), der i sig selv også er én af favoritterne, og herefter vil de spurte for enten Wiebes eller Kopecky. 

Ingen ønsker dog at komme hjem med Kopecky eller Wiebes. Og SD Worx må nok også erkende, at det er svært at tilgodese begge ryttere. Det fungerede godt i Flandern Rundt, men måske ikke helt så imponerende i Flandern Rundt.

Det er et løb, der passer perfekt til Marianne Vos (Visma). Der er egentligt ingen grund til at holde hende nede. Hun vandt løbet for et år siden, men det er også tegn på at alderen presser lidt på. De har dog alle muligheder for at lave noget fremragende, for mens Vos kan afvente og lukrere på spurten, har de formstærke Pauline Ferrand Prevot, der kan gå i offensiven. Med den form hun har vist lige nu, skal hun jo kun have ganske få meter, før hun er væk fra feltet.

Der er også ryttere som Katarzyna Niewiadoma (Canyon), der stille og roligt er ved at komme i bedre og bedre form, men Amstel Gold Race er vel den af de tre klassikere, der passer hende dårligst. Der er også hjemmerytteren Puck Pieterse (Fenix-Deceuninck), men hun skuffede mig desværre i Flandern Rundt, så hvor er formen mon nu?

Hos Movistar har man Marlen Reusser (Movistar). Hun har aldrig lavet noget i det her løb, men har også altid kørt det som hjælperytter. Nu får hun en større chance. Jeg tror dog, at Movistars bedste rytter bliver Liane Lippert (Movistar), der blev nummer tre i Flandern Rundt. Hun virker skarp lige nu.

Hvad med danskerne? Jeg ville jo gerne pege på Cecilie Uttrup Ludwig (Canyon). Hun har tre gange tidligere kørt i top10 i det her løb, men det har ikke været en god sæson for Uttrup Ludwig. Hvis hun har fulgt samme formkurve som Niewiadoma har gjort de seneste par år, så betyder det at formkurven topper nu her. Det bliver interessant at følge, men jeg tror, vi skal have dæmpede forventninger.

Dossards vinderbud Demi Vollering

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Seneste cykelnyheder

Optakt: 7. etape af La Vuelta Femenina 2025
Optakt: 7. etape af La Vuelta Femenina 2025
09/05 2025
Optakt: 6. etape af La Vuelta Femenina 2025
Optakt: 6. etape af La Vuelta Femenina 2025
08/05 2025
PostNord Danmark Rundt 2025: Her er alt du skal vide om ruten
PostNord Danmark Rundt 2025: Her er alt du skal vide om ruten
07/05 2025
Optakt: 5. etape af La Vuelta Femenina 2025
Optakt: 5. etape af La Vuelta Femenina 2025
07/05 2025
Optakt: 4. etape af La Vuelta Femenina 2025
Optakt: 4. etape af La Vuelta Femenina 2025
06/05 2025
Optakt: 3. etape af La Vuelta Femenina 2025
Optakt: 3. etape af La Vuelta Femenina 2025
05/05 2025
Optakt: 2. etape af La Vuelta Femenina 2025
Optakt: 2. etape af La Vuelta Femenina 2025
04/05 2025
Optakt: 1. etape af La Vuelta Femenina 2025
Optakt: 1. etape af La Vuelta Femenina 2025
03/05 2025
Optakt: La Vuelta Femenina 2025
Optakt: La Vuelta Femenina 2025
03/05 2025
Optakt: Liège-Bastogne-Liège Femmes 2025
Optakt: Liège-Bastogne-Liège Femmes 2025
24/04 2025
Optakt: Flèche Wallonne Femmes 2025
Optakt: Flèche Wallonne Femmes 2025
21/04 2025
Optakt: Amstel Gold Race Ladies 2025
Optakt: Amstel Gold Race Ladies 2025
18/04 2025
Boganmeldelse: Rolf og Ritter
Boganmeldelse: Rolf og Ritter
12/04 2025
Optakt: Paris-Roubaix Femmes 2025
Optakt: Paris-Roubaix Femmes 2025
11/04 2025
Optakt: Baskerlandet Rundt 2025
Optakt: Baskerlandet Rundt 2025
06/04 2025
Optakt: Flandern Rundt 2025 (W)
Optakt: Flandern Rundt 2025 (W)
05/04 2025
Optakt: Catalonien Rundt 2025
Optakt: Catalonien Rundt 2025
23/03 2025
Klassikerkongen satte verdensmesteren på plads i La Classicissima di Primavera
Klassikerkongen satte verdensmesteren på plads i La Classicissima di Primavera
22/03 2025
Copenhagen Sprint: Her er alt du skal vide om de danske WorldTour-løb
Copenhagen Sprint: Her er alt du skal vide om de danske WorldTour-løb
15/03 2025
Optakt: Tirreno-Adriatico 2025
Optakt: Tirreno-Adriatico 2025
09/03 2025