Oscar Onley har brækket sit kraveben for tredje gang på 8 måneder. Det fortæller han på sin Instagram-profil.
Held i kærlighed, uheld i cykelsporten. Vi kan håbe, at Oscar Onley har mere held i kærligheden, end han har med sit kraveben.
Oscar Onley fra Team dsm-firmenich PostNL har nemlig kunne fortælle på sin Instagram-profil, at han har brækket kravebenet, og det er ikke nyt for ham. Han har faktisk brækket kravebenet hele tre gange over de sidste 8 måneder.
Skottens uheld startede tilbage i Vueltaen, hvor han styrtede på 2. etape efter en flot start på løbet. Så styrtede han til Cadel Evans Great Ocean Road Race, og desværre er tredje gang altså ikke lykkens gang, hvis man er Oscar Onleys kraveben. Han styrtede nemlig under Amstel Gold Race og forlod løbet med endnu et brækket kraveben.
Der var ellers alle muligheder for, at 2024 skulle være det år, hvor Oscar Onley fik sit helt store gennembrud. Han vandt sin første professionelle sejr på 5. etape af Tour Down Under, mens han gjorde rigtig god figur i Baskerlandet Rundt. Nu kan han altså i stedet kigge ind i endnu en genoptræningsperiode.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.