Spilanmeldelse: Pro Cycling Manager 2024

Pro Cycling Manager 2024 er det nyeste i rækken af det populære cykelspil til computer. Dossard har testet spillet i en længere periode.

Thumbnail
Foto: Cyanide Studios

Det føles ofte som en gammel vin i nye flasker, når det populære Pro Cycling Manager udkommer i en ny udgave. Det er også sandheden i årets udgivelse, der bærer navnet Pro Cycling Manager 2024. Der er ikke meget, der er anderledes i forhold til de tidligere udgaver.

I forbindelsen med researchen til denne anmeldelse, faldt jeg over feature-listen, der også afslører at de nye ændringer er til at overse. Ét af de første punkter er således at spillet indeholder den officielle Tour de France 2024-rute, hvilket indikerer at... der er nok ikke så meget nyt under solen. Der er selvfølgelig andre features, herunder særligt at grusetaper køres anderledes: Gruset har effekt ligesom brosten, så der kan laves en reel forskel i gruset.

Gruset i Pro Cycling Manager 2024

Gruset er mere afgørende i PCM 24. Foto: Cyanide Studios

Sponsor-delen har også fået en opgradering i karriere-delen, men det er ikke en feature, der ligefrem får folk til at løbe til elektronikbutikken efter den nyeste PCM-skive. Det er fine små features, der altsammen forbedrer spillet en anelse, men i det store billede er det småting.

Jeg kan godt mærke, at hele AI-delen har fået en overhaling de seneste par år. Jeg har ikke spillet siden Pro Cycling Manager 2022, hvorfor dynamikken i et udbrud for eksempel er lidt anderledes og mere virkelighedstro, men jeg vil næsten tro, at den ændring kom allerede i 2023-udgaven. 

I sidste ende er den største mærkbare forskel på grusetaperne, hvilket særligt er relevant, da 9. etape af Tour de France 2024 køres til Troyes over adskillige gruspassager. Her kan der virkelig laves ballade, akkurat som der kan på de etaper, hvor der er brosten. 

Derudover er der også enkelte etaper, hvor der er kredset for detaljerne. På 2. etape til Bologna kan man - hvis man har været i Bologna - godt genkende byporten ind, når feltet rammer San Luca-stigningen. 

Pro Cycling Manager 2024

Indgangen til Bologna på 2. etape af Tour de France 2024. Foto: Cyanide Studios

Det er små detaljer. For mig betyder grafikken nærmest intet, men for andre er det vigtigt. Jeg spiller normalt med meget lave grafikindstillinger, da jeg bare vil suse afsted, men jeg anerkender at spillet er markant pænere, hvis man skruer op for detaljerne. 

Tadej Pogacar angriber i PCM 2024

Tadej Pogacar forsøger at angribe på San Luca-stigningen. Foto: Cyanide Studios

Selve gameplayet er meget det sædvanlige. Det er det egentligt også i karrieredelen. Sponsor-delen er blevet ændret, og man kan løbende følge med i hvor meget sponsorerne er interesseret i dig, når det er kontraktår. Man kan også selv forhandle realistiske sponsormål på plads, hvilket virker til at være en ret rar feature.

Der fandtes ikke noget, der var mere trivielt end at sponsoreren ønskede en sejr i pointkonkurrencen i Giro d'Italia, når du nu tænkte at din eneste sprinter skulle gå efter den grønne trøje i Tour de France. Du har nu alle muligheder for selv at vælge sponsormål, og jo sværere de er at opnå, jo gladere er din sponsor - og jo mere belønning er der i sidste ende, når en ny aftale skal forhandles på plads.

I min karriere med Decathlon-Ag2r startede sponsorerne med at give 8 millioner euro om året. Efter et par succesfulde år skruede de budgettet op til 10 millioner euro om året. Efter et par sæsoner kom det yderligere op på 12 millioner euro. Det er dog stadig langt fra et hold som UAE Team Emirates, der i denne database starter ud med et budget på 16 millioner euro. Der er dog mulighed for at skabe et storhold, men det sker i mindre etaper. 

Der er ingen tvivl om at det er en udfordring, at der simpelthen ikke sker alt for meget udvikling i Pro Cycling Manager-serien. Afgjort. Det er samme problematik, som Football Manager ofte støder på. For mig er det ikke så væsentligt. Jeg spiller det alligevel, men hvis PCM22-udgaven havde en god og opdateret database med 2024-sæsonen, så kunne jeg lige så vel have valgt at spare pengene og spillere videre der. Der sker for lidt nyskabelse.

Isoleret set er jeg dog meget glad for Pro Cycling Manager-genren, og jeg når altid over +1.000 spillede timer i de forskellige udgaver. Af den årsag kaster jeg 3,5 stjerner efter spillet.

Anmeldelsens vurdering

3.5

NB: Anmeldelsens vurdering er et udtryk for den enkelte skribents vurdering. Det er ikke sikkert, at det forholder sig sådan for andre, og det er væsentligt altid at danne sin egen vurdering.

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Kommentarer

Kaptajnen 05/01/2025 21:19
Det er jo lidt det samme spil som altid. Jeg køber det hvert år. Jeg elsker det.

Seneste cykelnyheder

Optakt: 2. etape af UAE Tour 2025
Optakt: 2. etape af UAE Tour 2025
17/02 2025
Optakt: 1. etape af UAE Tour 2025
Optakt: 1. etape af UAE Tour 2025
15/02 2025
Optakt: UAE Tour 2025
Optakt: UAE Tour 2025
15/02 2025
Hollywood-film på vej om italiensk cykellegende
Hollywood-film på vej om italiensk cykellegende
12/02 2025
Det helt store gennembrud kan komme i år for colombiansk rytter
Det helt store gennembrud kan komme i år for colombiansk rytter
10/02 2025
Optakt: Cadel Evans Great Ocean Race 2025
Optakt: Cadel Evans Great Ocean Race 2025
30/01 2025
Optakt: 6. etape af Tour Down Under 2025
Optakt: 6. etape af Tour Down Under 2025
25/01 2025
Optakt: 5. etape af Tour Down Under 2025
Optakt: 5. etape af Tour Down Under 2025
24/01 2025
Optakt: 4. etape af Tour Down Under 2025
Optakt: 4. etape af Tour Down Under 2025
23/01 2025
Optakt: 3. etape af Tour Down Under 2025
Optakt: 3. etape af Tour Down Under 2025
22/01 2025
Optakt: 2. etape af Tour Down Under 2025
Optakt: 2. etape af Tour Down Under 2025
21/01 2025
Vismas mobile kontrolrum lægges i graven
Vismas mobile kontrolrum lægges i graven
20/01 2025
Optakt: 1. etape af Tour Down Under 2025
Optakt: 1. etape af Tour Down Under 2025
19/01 2025
Vingegaard med kant: Vil have omstridt metode forbudt
Vingegaard med kant: Vil have omstridt metode forbudt
19/01 2025
Morgenturen vender retur: men ingen Tour til Mads P
Morgenturen vender retur: men ingen Tour til Mads P
18/01 2025
Optakt: Tour Down Under 2025
Optakt: Tour Down Under 2025
14/01 2025
Boganmeldelse: Monumenter
Boganmeldelse: Monumenter
11/01 2025
Boganmeldelse: Mads P - væddeløber og verdensmester
Boganmeldelse: Mads P - væddeløber og verdensmester
02/01 2025
Rolf og Ritter udgiver ny cykelbog til marts
Rolf og Ritter udgiver ny cykelbog til marts
29/12 2024
Modtag optakterne direkte i din indbakke
Modtag optakterne direkte i din indbakke
24/12 2024