Tadej Pogacar smadrede alt og alle på kongeetapen

Thumbnail
Foto: RCS Sports

Tadej Pogacar var mindst ét niveau over alle rivalerne på 15. etape af Giro d'Italia. Da han først satte tempo på, var der ingen, der var i nærheden.

Tadej Pogacar fik én gang for alle bevist, at han er den klart stærkeste klassementsrytter i Giro d'Italia, da han satte alt på plads på 15. etape af den italienske rundtur. Med mere end 13 kilometer til mål satte Pogacar sit store angreb ind, og herefter overhalede han alle udbryderne én efter én.

Nairo Quintana forsøgte at holde stand, men selv ikke den colombianske veteran kunne holde den slovenske mester bag sig. Tadej Pogacar tog sin fjerde etapesejr, mens han samtidigt tog uhyre meget tid på alle rivalerne i klassementet.

Et stort udbrud prægede starten af dagen

Et kæmpe udbrud kom afsted, men samarbejdet fungerede aldrig optimalt. En række ryttere rev sig fri, mens samarbejdet bag dem smuldrede. 

Det var Christian Scaroni, der kom først over toppen på Passo del Mortirolo. Giulio Pelizzari tog andenpladsen foran Nicola Conci, mens Simon Geschke, der var på jagt efter bjergpoint, måtte nøjes med fjerdepladsen og blot 9 point.

Efter Mortirolo kom der dog samling igen, og så var de 17 ryttere i front, herunder med navne som Nairo Quintana, Julian Alaphilippe, Michael Storer, Davide Piganzoli, Georg Steinhauser og Giulio Pellizari.

I hovedfeltet var UAE Team Emirates alene om at sætte tempo, men de holdt snor i udbruddet. Det kunne godt ligne, de havde nogle planer med dagen. Det blev tydeligt senere på etapen, da feltet nåede frem til Passo di Foscagno.

Tadej Pogacar åbner ballet på Passo di Foscagno

Med 5 kilometer til toppen af Passo di Foscagno - og med mere end 13 kilometer til målstregen - angreb Tadej Pogacar. Daniel Martinez var den eneste, der turde gå med sloveneren, mens Ag2r i stedet valgte at sætte tempo i favoritgruppen. Ben O'Connor var klog af skade. Kort efter blev Daniel Martinez hentet af favoritterne igen, hvor Valentin Paret-Peintre satte tempo.

På det her tidspunkt var der 3 minutter op til Steinhauser, der sad i front af løbet med Nairo Quintana lige bag sig, men efter Pogacars forcering var forspringet på kort tid barberet ned på 2 minutter. Tadej Pogacar havde fart på, og havde på en lille kilometers penge allerede sat 45 sekunder i banken i forhold til rivalerne.

I front fik Nairo Quintana både hentet og distanceret Georg Steinhauser. Colombianeren var i front med 3 kilometer til toppen af Passo di Foscagno, men Tadej Pogacar kom flyvende bagfra. Quintana havde kun 1:30 ned til Pogacar. 

Nairo Quintana holdt stand op ad Passo di Foscagno. Han rundede således toppen 40 sekunder foran Tadej Pogacar, der på de sidste hundrede meter. Favoritfeltet var 3 minutter efter Quintana på toppen, men Romain Bardet var stukket af fra de øvrige favoritter.

Drømmen døde hurtigt for Quintana

På nedkørslen holdt Nairo Quintana stand, hvilket betød at der fortsat var 40 sekunder mellem Nairo Quintana og Tadej Pogacar op ad Mottolino-stigningen, men så snart vejen gik opad, gik sekundtælleren med det samme ned. Hvis Quintana drømte om etapesejren på nedkørslen, så døde den i al fald hurtigt på vej op ad stigningen. Pogacar kørte et helt andet tempo.

Tadej Pogacar fik fat i Nairo Quintana, da de kørte under 2 kilometer-porten, men det blev ikke til noget samarbejde: Pogacar gik direkte forbi, og Quintana var fuldstændig chanceløs. Den stejleste del af stigningen begyndte med 1,7 kilometer igen, og her var Tadej Pogacar allerede alene i front af løbet.

På den sidste del tog Tadej Pogacar det lidt roligere. Der var plads til et smil til kameraet, mens han trampede videre mod sejren. Overlegen triumf. Nairo Quintana formåede at holde fast i andenpladsen, mens Georg Steinhauser akkurat også nåede at beholde etapens tredjeplads.

Barsk Ineos-tempo i favoritfeltet

I favoritfeltet Einer Rubio og Thymen Arensman, men hollænderen gik hurtigt tilbage til favoritgruppen. Her endte han i stedet med at sætte tempo, og det tempo var så højt, at Thymen Arensman, Geraint Thomas og Daniel Martinez rev sig fri. Alle andre var sat fra.

Arensman var i hopla. Der var ikke mange billeder fra favoritfeltet, og Romain Bardet, der tidligere var gået i offensiven, så man slet ikke i lange perioder. Ben O'Connor okm tilbage til Arensman, Thomas og Martinez, der stadig ikke havde hentet Einer Rubio. Han lå omkring 20-25 meter foran kvartetten. 

Romain Bardet lå yderligere 30-35 meter foran Rubio. I favoritfeltet døde Arensman, hvilket fik Geraint Thomas til at accelerere. Det kostede Ben O'Connor, mens Einer Rubio blev hentet. Efterfølgende slog Martinez kontra, men Thomas bed sig fast i colombianerens baghjul. Bardet nåede akkurat at komme over stregen foran Martinez og Thomas, der tog lidt sekunder på Ben O'Connor og Einer Rubio.

I toppen af klassementet var det Antonio Tiberi, der smed mest tid af de største navne. Han kom ind over stregen omkring 4 minutter efter Pogacar, og dermed vister han væsentlig tid til Arensman i kampen om den hvide ungdomstrøje.

Results powered by FirstCycling.com

Deltag i debatten

Annonce

Seneste cykelnyheder

Optakt: Lombardiet Rundt 2024
Optakt: Lombardiet Rundt 2024
Optakt: Giro dell'Emilia 2024
Optakt: Giro dell'Emilia 2024
Optakt: BEMER Cyclassics 2024
Optakt: BEMER Cyclassics 2024
Spilanmeldelse: Pro Cycling Manager 2024
Spilanmeldelse: Pro Cycling Manager 2024
Det lærte vi af Tour de France Femmes 2024
Det lærte vi af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 8. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 8. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 7. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 7. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 6. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 6. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 5. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 5. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 4. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 4. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 3. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 3. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 2. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 2. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2024
Madison: Her er alt du skal vide om OL-disciplinen
Madison: Her er alt du skal vide om OL-disciplinen
Optakt: Tour de France Femmes 2024
Optakt: Tour de France Femmes 2024
Sådan opstod kategoriseringerne i Tour de Frances bjerge
Sådan opstod kategoriseringerne i Tour de Frances bjerge
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.