Team Rytger-Carl Ras gør status: Man skal knibe sig selv i armen

Thumbnail
Foto: Luc Wilms

Team Rytger-Carl Ras er lige vendt hjem fra Holland, hvor de har kørt ungdomsløbet Omloop van Borsele. Vi tog fat i ejer og sportsdirektør for en status.

Team Rytger-Carl Ras er lige vendt hjem fra en begivenhedsrig forlænget weekend i det hollandske. De var til Omloop van Borsele, som i den kvindelige ungdomsafdeling køres som et etapeløb. Det er samtidig et etapeløb, der ofte er kendetegnet ved vanskeligt og omskifteligt vejr - ofte en stærk, stærk vind - som kan gøre det til et uforudsigeligt løb.

Holdet var ikke de eneste, som havde pakket deres rødbedefarvede pas i tasken, fordi det danske landshold var også til stede ved løbet. Her kører 3 af de 5 landsholdsryttere til dagligt for Rytger-Carl Ras: Ida Krickau, Anna Hansen og Mathilde Cramer. Og det stopper ikke her, fordi en anden rytter i feltet har også tilhørsforhold til det danske hold, men hendes pas er lakserødt i stedet: Matilde Skjelde. Når næsten 10% af det samlede felt til et løb for de største europæiske talenter er fra Rytger-Carl Ras, så er der ingen tvivl om, at de er en stor spiller på talentscenen. Det er ejer og sportsdirektør Morten Ravnkilde da heller ikke bleg for at sige, da vi fanger ham efter det hollandske etapeløb:

- Man skal knibe sig lidt i armen. Det vrimler med talenter på holdet, og flere teams forhører sig om vores ryttere igen i år. En understregning af, hvad vi netop kan på dette hold.

Med helt fremme 

Der var store forventninger til deres norske håb Mia Gjertsen inden løbet, men hun fik en svær start, da hun styrtede på 1. etapes enkeltstart, hvor hun fik et brud på hånden. På 2. etape skulle hun dog vise sig som en fantastisk fighter, da hun trodsede sin skade og var lige ved at komme på podiet. Hun måtte nøjes med en 4. plads, og på sidste etape var der ikke mere at hente for hende:

- Hun måtte i dag (søndag) betale prisen og kæmpede med smerter hele etapen igennem og kunne ikke rigtige komme til at spurte med om sejren.

En anden rytter, som kunne få lov til at spurte med om sejren, var Mathilde Cramer. Da de fleste havde øjnene rettet mod Cat Ferguson, Célia Gary og Carys Lloys, så var den danske 1. års junior altså helt med fremme. Hun endte spurten en halv cykellængde bag favoritterne, men viste altså en fart i spurten, som bestemt viser, hvor stort et potentiale den kun 16-årige dansker besidder. Sammen med Cramer på landsholdet var også den danske mester Ida Krickau, som fortsat er på vej tilbage efter sit styrt for en måned siden. Krickau kunne være meget tilfreds med en 11. plads på 2. etape og 13. plads på 3. etape. 

Ikke kun fryd og gammen

Det var ikke kun positivt det hele, da der skulle gøres status over løbet. Mia Gjertsen ville helt sikkert gerne have prøvet sig af med de andre store europæiske talenter uden en skadet hånd, men en rytter, som slet ikke kom i aktion i Holland, var den norske mester Kamilla Aasebø. 

- Desværre måtte den norske mester tage hjem med sygdom og nåede ikke at få hendes officielle debut.

Aasebø er vant til at vinde norske mesterskaber, da hun er både den norske juniormester på landevej og i cykelcross, så der er spænding i luften omkring hendes debut. Der er dog andre prioriteter, som der skal være styr på, når man har med den talentfulde nordmand at gøre. Det fortæller Ravnkilde:

- Med et nærtstående EM på mountainbike vil jeg ikke presse hendes krop unødigt. 

I den cykelglade italienske by San Remo befinder holdets italienske håb sig, hvor hun arbejder på at vende tilbage fra et styrt, hvor hun brækkede sit kraveben. 

1. års juniorer på vej frem

Der var også plads til kilometer i benene og værdifuld erfaring for ryttere. Kamma Bergholt og Vendula Strakatá fik begge to deres debut for holdet, og det var sportsdirektøren vældig tilfreds med:

- Vi fik givet debut til Kamma Bergholt og Vendula Strakatá. Begge to med lovende takter og de viser, at der er masser talent i de to. 

Næste gang Team Rytger-Carl Ras skal i aktion bliver til Tour du Gévaudan Occitanie, hvor holdet har positive erfaringer fra. Sidste år var de med helt fremme, hvor Mia Gjertsen var suveræn i de indlagte spurter og vandt pointkonkurrencen samtidig med, at de fik en 3. plads på 2. etape, da Xaydee Van Sinaey, som nu kører for Fenix-Deceuninck, var med helt fremme og sagtens kunne vundet det store internationale løb. 

Med så mange gode præstationer i banken på vej hjem fra de flade hollandske veje, så kan Morten Ravnkilde da også godt se, at han kommer til at skulle træffe svære beslutninger med så mange talentfulde ryttere i sin fold:

- Det giver positive, men svære beslutninger for mig henover sæsonen med udtagelserne.

Seneste cykelnyheder

Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Kæmpe skifte til UAE
Kæmpe skifte til UAE
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Merlier fik endelig krammet på Milan
Merlier fik endelig krammet på Milan
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.