Mia Gjertsen vandt for tredje dag i streg i Norge, da der blev kørt fællesstart til Norges Cup.
Sejr, sejr og mere sejr for Mia Gjertsen og Team Rytger-Carl Ras i det norske denne weekend.
Der var ikke meget modstand til Mia Gjertsen på fællesstarten til Norges Cup denne søndag. Hun kunne ganske ubesværet spurte fra Martha Stokkeland og Linnea Berg på toppen af den afsluttende stigning og sikre sig 3 ud af 3 mulige sejre.
Det betyder altså, at på de tre etaper, som Gjertsen stillede til start på, der vandt hun dem alle sammen. Enkeltstarten i fredags, gadeløbet om lørdagen og så sluttede hun af med at vinde fællesstarte på en solrig søndag. Det perfekt hattrick af en weekend for den unge nordmand.
Matilde Skjelde kigger fremad
Den anden rytter fra Team Rytger-Carl Ras, som var i gang her i weekend i Norge, var Matilde Skjelde. Hun havde ikke den mest optimale optakt til løbet, da hun har døjet med sygdom, og derfor heller ikke var til start ved sidste uges Tour du Gevaudan. Det fortalte hun til Dossard, da vi fangede hende efter weekendens strabadser:
- Formen er ikke helt i top efter en del rejser og sygdom, så var det slet ikke optimalt.
Det betød dog ikke, at hun ikke var tilfreds med weekendens forløb:
- Jeg må sige, at jeg er glad for, hvordan det gik. Nu er der nogle stille dage forude inden næste weekends Ronde van Vlaanderen, som er et stort mål i år.
Skjelde har været i fantastisk form i 2024, hvor hun blandt andet er blevet nr. 7 i det samlede klassement til Omloop van Borsele, og nu kigger hun frem mod at kunne lave et stort resultat i Oudenaarde, når løbet køres der på søndag. Det var i hvert fald en norsk rytter, som var glad for at komme tilbage til Norge for en stund for at køre cykelløb:
- Selvom vi ikke er så mange, så er det altid sjovt at køre i Norge.
Rytger-Carl Ras dominansen i Norge er bevidst
Det er ikke et tilfælde, at når man kigger på de bedste norske juniorryttere for tiden, så kører de for danske Team Rytger-Carl Ras. Det fortæller sportsdirektør Morten Ravnkilde, da vi spørger til, hvordan fx Skjelde og Gjertsen er kommet til Danmark:
- Det er et bevidst valg. Vi arbejder med de største talenter i Skandinavian, og det handler både om Norge, Sverige og Danmark. I Norge har vi et godt samarbejde med det norske cykelforbund og ikke mindst Uno-X Mobility, som er en god partner for os.
Næste stop for talentbussen er altså, når de skal til Belgien for at køre Ronde van Vlaanderen, hvor de sidste år var utrolig tæt på at vinde løbet med både Alberte Greve og Xaydee Van Sinaey.
Results powered by FirstCycling.com
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.