Det engelsk stortalent Zoe Bäckstedt får sin Grand Tour-debut til årets Vuelta, men hun kigger helt mod stjernerne i fremtiden.
Det engelsk stortalent Zoe Bäckstedt har længe været set som en af de kommende stjerner i kvindernes felt. Hvis man har lyst til at dykke ned i arkiverne for juniorløb, da Bäckstedt var i den kategori, så er der ikke mange af de løb, som har en anden vinder end hende. Hun har flere gange vundet juniorverdensmesterskaber i enkeltstart og på landevej. Den seneste, hun kunne tilføje til sin samling, var det europæiske U23 mesterskab i enkeltstart i efteråret - og så har vi ikke engang åbnet for hendes cykelcross-evner.
Der er en grund til, at hun er på manges læber her inden, at hun får sin Grand Tour-debut i weekenden. Hun er nemlig med på Canyon//SRAMs Vuelta-hold, og for Zoe Bäckstedt selv så handler det mere om, at hun er nødt til at passe på sig selv i sin løbskalender, fordi hun vil gerne det hele. Det fortæller hun til Cyclingweekly:
- Om 2, 3 år så vil jeg gerne til Giro d'Italia, Tour de France, Vuelta og køre dem alle sammen. For nu handler det bare om, at jeg ikke skal køre dem alle, fordi det vil jeg gerne, og jeg bliver holdt en smule tilbage, så jeg ikke brænder for hurtigt ud.
På vej mod toppen
I denne sæson har det unge engelske stortalent kørt sin cykelcross-sæson, og hun har også deltaget i de helt store løb som Parix-Roubaix, hvor hun blev nr. 16. Hun var endda ikke særlig langt fra at komme med på det afgørende ryk, men hun måtte nøjes med at følge med i finalen fra anden gruppe. Vinderen af årets Parix-Roubaix, Lotte Kopecky, og resten af verdenseliten er da helt bestemt også der, hvor Bäckstedt kigger hen, når hun skal tale om fremtiden:
- Alt som Kopecky gør er noget, hvor jeg kigger og tænker "oh, det ville jeg elske at kunne", men bare giv mig to, måske tre år og så er jeg i verdenseliten. Der er mange ryttere, som bare er på et andet niveau, og som er noget helt specielt på en cykel.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.