1. etape af Tour de France Femmes

Årets Tour de France Femmes starter med en kuperet etape til målbyen Plumelec, hvor feltets mest punchy ryttere kæmper om sejren. Følg med i livebloggen.

Etapeprofil
🏁 Denne liveblog er afsluttet
Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2025
Læs optakten Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2025

De seneste opdateringer

Denne liveblog blev afholdt lørdag d. 26. juli 2025

Tak for i dag

19:49

Dermed takker vi af for i dag. Vi takker for de pæne besøg i livebloggen. Vi samler op med en artikel om etapen og en optakt senere i aften.

Jesper Carstens Jesper Carstens

Favoritterne

19:39

Pauline Ferrand-Prevot kommer over stregen i samme tid som Marianne Vos. Kasia Niewiadoma bliver nummer fire, tre sekunder efter. Vollering bliver nummer fem og smider fem sekunder.

Jesper Carstens Jesper Carstens

Italiensk mester smider tid

19:37

Elisa Longo Borghini smider meget tid. Næsten et minut til Marianne Vos.

Jesper Carstens Jesper Carstens

Marianne Vos gør det! VILD AFSLUTNING

19:36

Marianne Vos går forbi holdkammeraten på sidste meter. Kim Le Court bliver nummer to, Pauline Ferrand Prevot holder trejdepladsen

Jesper Carstens Jesper Carstens
0.4 km

Ferrand-Prevot øger

19:35

Hun øger helt vildt. Hun er stærkere end alle andre.

Jesper Carstens Jesper Carstens
0.6 km

Pauline Ferrand-Prevot får hul

19:34

De glipper Pauline Ferrand-Prevots hjul. Hun får hul.

Jesper Carstens Jesper Carstens
1.0 km

Tempoet falder

19:34

Ingen tager styring. Tempoet falder fuldstændig. 

Jesper Carstens Jesper Carstens
1.2 km

Balsamo og Wiebes er der

19:33

Sprinterne Lorena Wiebes og Elisa Balsamo er fortsat med fremme. Det ser fornuftigt ud lige nu.

Jesper Carstens Jesper Carstens
1.5 km

Positionskamp

19:32

Niewiadoma og Pieterse kører sig frem. Longo Borghini rykker også op. 

Jesper Carstens Jesper Carstens
2.0 km

Det bliver en spurt op ad bakken

19:32

Det hele er samlet. Det bliver en spurt op ad den sidste bakke. Intensiteten er tung.

Jesper Carstens Jesper Carstens
3.5 km

Visma sætter tempo

19:30

Det er Visma, der sætter tempo. Vos sidder bagerst i det sorte/gule tog.

Jesper Carstens Jesper Carstens
5.8 km

Samling

19:27

Så er der samling forrest i feltet

Jesper Carstens Jesper Carstens
6.0 km

Tre ryttere kører op

19:27

Koch får besøg af tre andre ryttere. De har fortsat kun få sekunder ned til feltet, men nu skal Lidl-Trek sætte tempo.

Jesper Carstens Jesper Carstens
7.4 km

Flot angreb af Koch

19:26

Det er et flot angreb af Koch. Hun har fået et lille hul på fem sekunder, men Blanka Kata Vas sætter et drænende tempo nede i feltet. Hun skal bruge større afstand for at holde hjem.

Jesper Carstens Jesper Carstens
8.0 km

Cecilie er i hopla

19:24

Cecilie Uttrup Ludwig virker til at være i hopla. Hun er med i alle forceringer. Hun markerer dem for holdkammeraten Kasia Niewiadoma. Franziska Koch angriber igen.

Jesper Carstens Jesper Carstens
9.0 km

Samling i feltet

19:23

Nu er der samling i feltet. Blanka Kata Vas sætter tempo for SD Worx, der må formodes at arbejde for Lotte Kopecky.

Jesper Carstens Jesper Carstens
9.8 km

Næsten samling igen

19:21

Der er næsten i samling igen. Wlodarczyk er fem sekunder foran feltet, men der sættes et højt tempo.

Jesper Carstens Jesper Carstens
11.0 km

Marlen Reusser er udgået

19:20

Marlen Reusser er udgået af løbet, melder arrangørerne.

Jesper Carstens Jesper Carstens
12.0 km

En lille gruppe får et hul

19:20

En lille gruppe med Chabbey og Cecilie Uttrup Ludwig får et lille hul. Lorena Wiebes sidder forrest i hovedfeltet og forsøger at lukke ned for gruppen.

Jesper Carstens Jesper Carstens
13.0 km

Chabbey i bjergtrøjen

19:18

Elisa Chabbey vinder de tre point på Côte de Cadoudal. Dermed bør hun ende i bjergtrøjen efter etapen.

Jesper Carstens Jesper Carstens
14.3 km

Cecilie forcerer

19:16

Cecilie Uttrup Ludwig sætter tempo på bakken. Der er en bjergtrøje på spil på toppen. Hun kommer ikke væk, men hun gør det hårdere for feltet. 500 meter tilbage af bakken. 

Jesper Carstens Jesper Carstens
14.8 km

Cecilie Uttrup markerer

19:15

Der er aktivitet forrest i feltet. Koch (Picnic) forsøger at komme fri igen i bunden af Côte de Cadoudal. Hun bliver markeret af en række ryttere, herunder Cecilie Uttrup Ludwig (Canyon//SRAM).

Jesper Carstens Jesper Carstens
16.2 km

En gruppe falder bagud

19:13

Der er en gruppe, der er omkring ét minut efter hovedfeltet. Her sidder blandt andre Rebecca Koerner (Uno-X) og Marion Bunel (Visma). Liane Lippert skulle ifølge livetracking sidde i hovedfeltet, men jeg er lidt usikker på det lige nu.

Jesper Carstens Jesper Carstens
18.9 km

Den indlagte spurt

19:10

Den indlagte spurt var ret interessant. Der var nemlig ingen, der ville udfordre Lorena Wiebes, og hun fik således 25 point uden den store kamp. Marianne Vos, der nok ville være den næststørste favorit til pointtrøjen, fik kun 9 point. Hun er her ikke for at gå efter pointtrøjen i år. Det hele handler om Pauline Ferrand-Prevot. 

Barale er 15 sekunder foran feltet, hvor alle favoritholdene sidder forrest.

Jesper Carstens Jesper Carstens
21.0 km

Picnic ønsker ikke en spurt

19:06

Det virker ikke til at Picnic PostNL ønsker at satse på en spurt op ad bakken til sidst. I al fald er de meget offensive. De har sendt Francesca Barale afsted i udbrud og er 15 sekunder foran feltet.

Jesper Carstens Jesper Carstens
23.5 km

Marlen Reusser vinder ikke løbet

19:02

Marlen Reusser er helt alene allerbagerst feltet. Det kunne godt ligne, at hun er på vej ud af løbet, men under alle omstændigheder vinder hun i al fald ikke årets Tour de France Femmes.

Jesper Carstens Jesper Carstens
26.1 km

De opgiver igen

19:00

Det hele blev samlet igen. Der er 26 kilometer til mål. De mangler endnu to opkørsler op ad Côte de Cadoudal.

Jesper Carstens Jesper Carstens
27.3 km

Lorena Wiebes vinder pointspurt

18:59

Ingen udfordrede Lorena Wiebes over pointspurten. Franziska Koch angriber kort efter og Lorena Wiebes sætter sig i hjulet på hende. To i front.

Jesper Carstens Jesper Carstens
27.8 km

Første opkørsel over målbakken

18:57

Nu kører feltet over målbakken for første gang. Der er en pointspurt på toppen af den. 

Jesper Carstens Jesper Carstens
28.8 km

Forfærdelig periode for Movistar

18:55

Marlen Reusser kom tilbage, men straks efter styrtede Liane Lippert. Marlen Reusser står og hjælper Lippert på benene igen. Det er et tydeligt tegn på at de kører for tyskeren i årets løb. 

Marlen Reusser skubber tyskeren i gang.

Jesper Carstens Jesper Carstens
33.4 km

Marlen Reusser er sat

18:50

Marlen Reusser bliver sat fra feltet nu. Hun har klaget over sygdom op til løbet, men hvis hun er så syg, så skulle hun måske ikke have stillet til start. 

Jesper Carstens Jesper Carstens
44.0 km

Ingen i front

18:34

Der er 44 kilometer tilbage af årets etape. Der er ikke længere en rytter i udbrud. SD Worx, FDJ Suez, Visma og UAE Team ADQ sidder i front. Der sættes et okay tempo, men ikke mere end det.

Jesper Carstens Jesper Carstens

Det er et ønske

18:33

Kan man ikke have livedata på siden så man kan følge hvem der er i udbrud ?

Spørgsmål stillet af Mikkel
Det er et ønske for fremtiden, men lige nu er det ikke realistisk, desværre.
Jesper Carstens Jesper Carstens
49.5 km
18:26

Maud Rijnbeek vinder dagens første kategoriserede stigning. Det er en 4. kategori-stigning, hvilket betyder at hun får to point til bjergkonkurrencen. Senere på etapen venter en kategori 3-stigning, der giver tre point til vinderen, to point til nummer to og ét point til nummer tre.

Eva van Agt (Visma) fik andenpladsen og ét point.

Jesper Carstens Jesper Carstens
52.8 km

To bliver til én

18:19

Maud Rijnbeek (Volkerwessels Cycling Team) er alene i front. På en bakke, der ikke er kategoriseret, røg Laura Tomasi tilbage. Feltet er 22 sekunder bag, hvor flere hold sidder forrest og kontrollerer tingene.

Jesper Carstens Jesper Carstens
65.4 km

Jokeren Sarah Gigante

18:01

Sarah Gigante kommer til løbet som en stor joker. Hun fik sit helt store gennembrud i Giro d'Italia Donne tidligere på måneden, hvor hun vandt to etapesejre og bjergtrøjen. Men hun er udfordret på de etaper, der ikke slutter på et bjerg, og hun er da også placeret allerbagerst i feltet lige nu.

Jesper Carstens Jesper Carstens
68.5 km

Feltet slapper lidt af

17:57

Der er lidt stilstand i feltet. I al fald får de to i front lov til at komme længere væk. Der er 30 sekunder mellem de to og feltet.

Jesper Carstens Jesper Carstens

Danskerne i Tour de France Femmes 2025

17:56

Er der nogen danskere, der kan vinde i dag?

Spørgsmål stillet af Søren
Der er fire danskere i årets løb. Rebecca Koerner (Uno-X) skal primært hjælpe holdet. Så er der Amalie Dideriksen (Cofidis), der er holdets sprinter. Dagens finale bliver for svær. Cecilie Uttrup Ludwig (Canyon//SRAM) ville have været et glimrende bud, men hun har haft et par svære sæsoner og er hjælper for Kasia Niewiadoma. Emma Norsgaard (Lidl-Trek) har fødselsdag i dag. Hendes chancer er i et udbrud, tænker jeg. Men ikke i dag.
Jesper Carstens Jesper Carstens
72.3 km

Høj fart i feltet

17:52

Feltet slipper ikke de to i front. Der bliver sat et højt tempo nede i feltet og forspringet holdes fast på 10-15 sekunder.

Jesper Carstens Jesper Carstens
74.3 km

Samling i front

17:48

Laura Tomasi (Laboral Kutxa) og Maud Rijnbeek (VolkerWessels) er samlet i front. De har 14 sekunder ned til feltet lige nu.

Jesper Carstens Jesper Carstens
75.3 km

Løbet er skudt i gang

17:47

Løbet er skudt i gang, og straks er der angreb fra en Laboral Kutxa-rytter. Laura Tomasi. Hun har hurtigt fået et halvt minut til feltet. Maud Rijnbeek (VolkerWessels) angriber også fra feltet og er på vej op. Der er ikke den store interesse for at komme med.

Jesper Carstens Jesper Carstens
78.8 km

Et lille styrt

17:40

Den neutrale start er forlænget en anelse. Der var et styrt tidligere, og nu venter vi lige på at alle rytterne er oppe i feltet, før det hele er givet frit. 

Jesper Carstens Jesper Carstens
78.8 km

Dansker i front

17:33

Der er et par kilometer tilbage af den neutrale start, men Rebecca Koerner (Uno-X) sidder helt fremme. Pønser hun mon på et udbrud?

Jesper Carstens Jesper Carstens
78.8 km

Den neutrale start er gået

17:32

Den neutrale start er gået. De kører stille og roligt afsted mod starten.

Jesper Carstens Jesper Carstens
78.8 km

Velkommen til Dossards liveblog

17:23

Så er vi i gang med en vaskeægte verdenspremiere. Velkommen til livebloggen, som prøves af her på de første par etaper af årets Tour de France Femmes. Livebloggen er fortsat under udvikling, så det er på et tidligt stadie - men tak for at følge med! 

Starten gives om ganske kort tid, og så opdaterer vi med de væsentligste ting fra etapen. 

Jesper Carstens Jesper Carstens
78.8 km

En optakt til hele løbet

15:17

Imens vi venter på at løbet skydes i gang om et par timer, kan du jo bruge tiden på at læse den samlede optakt til Tour de France Femmes.

⭐⭐⭐⭐⭐ Demi Vollering

⭐⭐⭐⭐ Marlen Reusser, Pauline Ferrand-Prevot

⭐⭐⭐ Sarah Gigante, Kasia Niewiadoma, Elisa Longo Borghini

⭐⭐ Niamh Fisher-Black, Pauliena Rooijakkers, Cedrine Kerbaol

⭐ Kim Le Court-Pienar, Riejanne Markus, Lotte Kopecky

 

Jesper Carstens Jesper Carstens
78.8 km

TV-overblikket

14:05

Tv-dækningen starter klokken 17 hos både TV2 Sport og Eurosport. Du kan følge de præcise tider i vores tv-guide.

Jesper Carstens Jesper Carstens
78.8 km

Hvem vinder etapen?

13:46

Vi har lavet en større optakt til 1. etape af Tour de France Femmes 2025, men her kan vi lige opsummere vores vinderbud: 

⭐⭐⭐ Puck Pieterse
⭐⭐ Marianne Vos, Liane Lippert, Lotte Kopecky
⭐ Kim Le Court-Pienar, Demi Vollering, Elisa Longo Borghini

Jesper Carstens Jesper Carstens
78.8 km

Her er ruten

13:39

Senere i dag går det løs i Tour de France Femmes med 1. etape. Herunder kan du se ruteprofilen.

Tour de France Femmes starter i Vannes med en kort etape til Plumelec. Men hvis man troede, det var en nem start, så tog man fejl. Rytterne skal nemlig ind på en rundstrækning i Plumelec, hvor de skal passere bakken Côte de Cadoudal hele tre gange.

Det er en bakke, der er 1,7 kilometer lang og stiger med 6,2 % i snit. Første gang de skal over den, er ved den indlagte spurt efter 51,4 kilometer. Anden gang er efter 65,1 kilometer og sidste gang er målbakken efter 78,8 kilometer.

Årets Tour de France Femmes starter altså med at give førertrøjen til en puncheur. En rytter, der har en spurt op ad en bakke.

Her er en profil af finalebakken:

Jesper Carstens Jesper Carstens

Stil et spørgsmål til 1. etape af Tour de France Femmes