Om Dossard.dk
Dossard.dk er et cykelsportsprojekt, der startede i foråret 2024. I første omgang var det et nyhedssite, der forsøgte at dække sporten vidt og bredt med en omfangsrig nyhedsdækning fra sporten samt en række eksklusive artikler med de danske ryttere.
Men efter en række måneder med høj nyhedsproduktion var det ikke realistisk at bevare et nogenlunde nyhedsflow. Derfor gik projektet i standby i sommeren 2024. I al fald uadtil. For omme bag i kulissen blev der knoklet med koden og optimeret på sidens infrastruktur, således at projektet kunne tage en ny retning.
Det meste af siden er lavet fra bunden. Det er vores egne idéer, og der har generelt været meget kort fra idé til produkt. Selve siden blev lavet over et par uger. Siden har nye features jævnligt fundet vej til forsiden, og vi er ret stolte af det produkt, vi kan præsentere. Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye tiltag, så vi kan nå i mål med vores drøm.
For vi har nemlig en drøm. En drøm om hvordan Dossard.dk ser ud i fremtiden. Vi ved godt, at tiden ikke er med websites og communities på den gammeldags facon. Ikke desto mindre ønsker vi, at siden kan bliveet samlende fælleskab for cykelsportsentusiaster. Vi ønsker at det bliver et sted, man søger hen, når et stort cykelløb skal køres. Enten for at blive klædt på til løbet på grund af en optakt eller for at få nye perspektiver på grund af en analyse. Og måske er det endda stedet, hvor man kan debattere de aktuelle ting, der sker i cykelsporten?
Der er vi ikke endnu. Men det er det mål, vi sigter efter. Vi kender bare ikke hele ruten endnu.
Sidder du og tænker, at det lyder fedt, så er vi glade. Tænker du ydermere, at du vil hjælpe til, så må du endelig tage kontakt til os. Vi kan altid bruge folk, der er interesseret i at hjælpe med at skabe et bedre community.
Vi er folkene bag Dossard
Affiliatelinks
Enkelte steder benytter vi os af affiliatelinks. De vil altid være mareret med en stjerne (*) eller med en tilhørende tekst i nærheden af affiliatelinksene. Hvis du bruger et af vores affiliatelinks til én af vores partnere og dernæst vælger at købe et produkt på den pågældende side, får vi en procentdel af salget. Det har ingen ekstra omkostninger for dig, men det hjælper os med at dække nogle af omkostningerne ved at drive Dossard.dk.
Det er den forretningsmodel vi har valgt i stedet for at bruge forstyrrende reklamer, der blinker i alverdens farver og glimt.