Optakt: 1. etape af La Vuelta Femenina

Thumbnail
Foto: A.S.O./Thomas Maheux

Der er lagt op til den traditionelle holdtidskørsel på 1. etape af La Vuelta Femenina. Dossard guider jer igennem i denne optakt.

Vi starter i den ikoniske by Valencia, som er fødestedet for selveste Spaniens nationalret - paella. Det bliver ikke meget mere spansk end det her, og så bliver det heller ikke mere Grand Tour-agtigt end så at starte Vueltaen med en holdtidskørsel. Disciplinen er nærmest uddød, men ikke når det kommer til kvindelige Grand Tours, hvor den virkelig har fundet sig til rette. Løbsarrangørerne nægter i hvert fald at gå væk fra den. 

Det kommer til at være de stærke hold, som skal vise sig frem på denne etape.

 

Ruten

Den er 16 km lang, og så er den pandekage-flad. Svingene på ruten er lagt i starten og i slutningen af etapen, og indimellem er der meget få sving, så den er skræddersyet til, at det kommer til at blive de stærkeste, der klarer den her holdtidskørsel bedst. Meget gennemsnitlig og på sin vis ganske kedelig.

 

Favoritterne

Det er svært ikke at starte med Lidl-Trek. Ellen van Dijk er verdens bedste til enkeltstart. Det er indiskutabelt, og hvis man skal kigge lidt faktuelt på det, så har hun vundet 10 ud af de sidste 12 enkeltsstarter, som hun er stillet til start i (jeg tæller ikke mixed-resultater med her, og det bør du heller ikke). Hun var lige til Van Borsele og få finpudset til enkeltstartsform for en uge siden, og her smadrede hun resten af feltet. Der er få, som bare er i nærheden af van Dijk. Derfor er man nødt til at starte med Lidl-Trek, som går ind på etapen som forhåndsfavorit. De blev nr. 3 sidste år, men det var også uden van Dijk. Elynor Bäckstedt, Brodie Chapman og tildels også Elisa Longo Borghini fuldender deres holdtidskørsel-hold, og det bliver de tres ansvar at få skabt et godt resultat og få især Gaia Realini hevet med over målstregen. Gerne med lidt sekunders forspring ned til de andre klassementsfavoritter.  

Næste hold, som er med i kampen om at vinde etapen, er FDJ-Suez, som har taget et stærkt enkeltstartshold med. Grace Brown tabte kun med 6 sekunder ved sidste års VM i enkeltstart, og det er også hende, som fører an hos FDJ-Suez. Vittoria Guazzini og Alessia Vigilia kommer også til at spille en stor rolle for holdet, som er nødt til at få et bedre resultat end sidste års 6. plads. Amber Kraak er hentet ind, som var med til at vinde holdtidskørslen sidste år, hvor hun sad helt med til mål for Visma-holdet. De har lært lektien fra sidste år og taget et markant stærkere hold med i år.  

SD Worx-Protime må man bare aldrig regne ude, selvom deres hold på papiret ikke virker til at kunne true hverken Lidl-Trek eller Canyon//SRAM. De bliver muligvis en smule undervurderet, da der selvfølgelig ikke er en Lotte Kopecky med, men de har altså stadig Marlen Reusser og Demi Vollering. Førstnævnte er et spørgsmålstegn, og det er også derfor, det er vigtigt at være påpasselig med holdets chancer på 1. etape. Hvis hun kan køre en fantastisk etape, så har de altså mulighederne for at køre i top 3 på etapen. Jeg tror ikke på, at de kan vinde. Så langt vil jeg ikke gå, men Mischa Bredewold bliver undervurderet på sådan en etape. Hun har tidligere vist at kunne sidde med Reusser og Kopecky på holdtidskørsler.

Sidste års holdtidskørsel-vindere i Vueltaen, Visma-Lease a Bike, er ikke nødvendigvis favoritter på denne etape, men de er bestemt med i kampen om at generobre første etape. De har 3 ud af de 4 stærke ryttere, som førte dem til sejr sidste år, med igen i år: Marianne Vos, Riejanne Markus og Anna Henderson. Det uvisse for, at de kan skabe et resultat er, hvem der stepper up for dem, fordi de tre kan ikke skabe et resultat alene. Det er udfordringen, hvis man vil tro på, at de kan skabe et resultat. Ingen af de andre ryttere på holdet har bevist, at de vil kunne sidde med, hvis der skal køres top 3. Der er behov for, at Carlijn Achtereekte, Sophie von Berswordt, Maud Oudeman eller Eva van Agt kører deres livs enkeltstart, og det er nok mest realistisk, at det bliver van Agt eller Achtereekte, som gør det. Oudeman har potentialet til det, men det er formentlig for tidligt.

Canyon//SRAM er det store wildcard her. De har egentlig taget et hold, der er propfyldt med enkeltstartspotentiale med, men spørgsmålet er, om det er mere potentiale på nuværende tidspunkt. Sidste år blev de nr. 2 på holdtidskørslen, men der havde de også enkeltstartsverdensmesteren med i Chloe Dygert. Hun er ikke med i år, og det er helt umuligt for dem at erstatte hende. Hun ville være guld værd på denne etape. I stedet har de stærke Ricarda Bauernfiend med fra sidste år, og så prøver de at erstatte Dygert med Antonia Niedermaier og Zoe Bäckstedt. Det bliver de tre sammen med Kasia Niewiadoma, som kommer til at tage Canyon//SRAM til mål, hvor Neve Bradbury og Maike van der Duin skal smides inden målstregen. Der har også været sygdom i omløb hos holdet, så de er et stort spørgsmålstegn inden første etape. 

Kim Cadzow viste sidste år i Herning, at hun kan køre en fabelagtig enkeltstart, og her kom hun altså ind kun få sekunder efter Zoe Bäckstedt. Det tegner godt, og EF Education-Cannondale har faktisk bygget et ganske udmærket hold op til den her etape, hvor det kommer til at være Kristen Faulkner og Clara Koppenburgs ansvar at give holdet den bedste mulige placering.

Movistar kørte en flot enkeltstart sidste år, men i år er spørgsmålet mere, hvor langt de falder på 1. etape. Det er tiden efter Van Vleuten, og der ligger en del ansvar på Emma Norsgaards skuldre i forhold til, at det her skal blive et okay resultat. Lippert er et wildcard, Olivia Baril kan køre en fin enkeltstart, og der er ikke mange andre at regne med på Movistar-holdet. 

 

Dossards bud på en vinder

Lidl-Trek

 

Dossards vinderbud
Lidl-Trek

Seneste cykelnyheder

Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Kæmpe skifte til UAE
Kæmpe skifte til UAE
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Merlier fik endelig krammet på Milan
Merlier fik endelig krammet på Milan
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.