Optakt: 3. etape af Giro d'Italia 2024

Thumbnail
Foto: A.S.O./Billy Ceusters

Efter to klassementsdage, er Giro d'Italia-feltet klar til en roligere dag på 3. etape. Vi kigger nærmere på de største favoritter og giver vinderbud.

Efter to etaper er Tadej Pogacar solidt i førertrøjen. Der bør dog komme mere ro på nu, for 3. etape er en etape, der favoriserer helt andre ryttertyper end klassementsfolkene.

Ruten: Novara - Fossano, 166 kilometer

Sprinterne får deres første chance på 3. etape. Der er et lille bump opad i finalen, men det er ikke noget, der bør ændre finalen. Det her ender i en massespurt.

Favoritterne

Jeg har et par gange skrevet, at det kan være svært at finde gode klassementsryttere, der kan udfordre Tadej Pogacar. Man kan ikke i ramme alvor sige det samme om sprinterne. Dem er der stakkevis af. Årets Giro d'Italia rummer et stærkt sprinterfelt.

Jonathan Milan

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne

Jeg har tænkt meget over spurten, og jeg tror, jeg går med Jonathan Milan som den største favorit. Milan fik sit helt store gennembrud i det her løb for et år siden, hvor han vandt en etape og fik yderligere fire andenpladser. Siden har Milan bare bekræftet sit høje niveau og i Tirreno-Adriatico i år fik han for alvor bevist niveauet, da han tog to etapesejre i et felt, hvor Jasper Philipsen var med.

Lidl-Trek kommer med et rigtig stærkt sprintermandskab, hvor Stuyven, Theuns og Consonni på papiret udgør et ret stærkt tog. Consonni imponerede i Romandiet Rundt ved flere gange at være placeret helt rigtigt, han manglede bare sin sprinter i baghjulet. Det kommer til at ændre sig her.

Milan kan pumpe watt ud af stængerne. Jeg tror, de fleste får besvær med at gå forbi italieneren.

Olav Kooij

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne

Olav Kooij skulle have kørt Giro d'Italia med minimal opbakning, men stille og roligt er han endt med at få et stærkt tog omkring sig. I Christophe Laporte har han i al fald én af de allerstærkeste, så det skal blive spændende at se hvordan Kooij håndterer det.

Hollænderen er én af de få sprintere, der er uhyre stærk i positionskampen på egen hånd. Eller rettere: Han er én af de få sprintere, der får spurtet sig til flotte sejre på trods af at han oftest er overladt til sig selv. I Paris-Nice vandt han to gange ved at holde Mads Pedersens hjul.

Kooij er én af feltets bedste sprintere. Hvis du så ovenikøbet giver ham stærke folk omkring sig, så kan det blive rigtig godt for Kooij. Han styrtede ganske vist på 2. etape, men var ret fortrøstningsfuld efter etapen. 

Tim Merlier

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne

Målt på fart er der kun få, der kan slå Tim Merlier. På sine bedste dage er han et uhyre.

Jeg er bare ikke meget imponeret af hans leadouttog. Han har vundet hele året med Bert van Lerberghe foran sig, men ofte har han vundet på trods af et mindre godt leadout. Det tror jeg ikke går her i Giro d'Italia.

Det er ikke fordi Bert van Lerberghe er elendig til sit job - slet ikke! Der er bare ryttere, der er bedre i det her felt. Måske derfor har Soudal-Quick Step hevet Luke Lamperti ind, så leadoutet kan blive endnu bedre.

Merlier har så meget fart i stængerne, at han ikke behøver at være helt forrest, når han lancerer - han har farten til at kunne gå forbi.

Fabio Jakobsen

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne

Fabio Jakobsen er tæt på at ryge ned på tre stjerner. Det må jeg erkende. Han har fart, men det har ikke for alvor spillet for ham på dsm-holdet. Han sejrede her i Tyrkiet Rundt, og måske kan det give ham troen på det igen. For den har han manglet lidt.

I Tyrkiet Rundt fik hans leadout-rytter, danske Tobias Lund Andresen, for alvor tur i den. Danskeren vandt tre etaper, og det gør at vi ved, han er helt klar. Jakobsen kan ende med at få det bedste leadout, hvis dsm kan få leveret Tobias Lund Andresen frem på de sidste 500 meter.

Jakobsen har stjernekvalitet, men han skal ikke levere mange middelmådige præstationer, før han mister en stjerne.

Biniam Girmay

Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Den sidste lille bakke, der kan skubbe lidt til leadoutkampen, er god for Biniam Girmay.

Men selv uden den, synes jeg der er grund til optimisme hos Girmay. I Tour de France 2023 overraskede det mig, hvor hurtig han var i de flade spurter. Det var tydeligt, at han havde prioriteret farten. Han fik aldrig sin etapesejr, men farten var der.

Har han fastholdt farten? Jeg synes, han virkede relativt hurtig i Tour Down Under, men siden har vi ikke for alvor set ham i spurterne. Jeg kan frygte, at han har mistet lidt af farten, men omvendt må jeg også lade tvivlen komme ham til gode. Jeg sender tre stjerner afsted efter ham. 

Outsiderne

Herefter er der seks ryttere, jeg vil give to stjerner. Det er i alle tilfælde nogle navne, der hurtigt kan få flere stjerner, hvis blot de præsterer. Det er også i alle tilfælde nogle store navne, der tidligere har set hurtigere ud.

Jeg starter med Phil Bauhaus (Bahrain), der vandt i Tirreno-Adriatico tidligere på året, men som generelt er svær at blive klog på. Han er ofte overladt til sig selv. Han har en høj topfart, men han er lidt alt eller intet. I de her Grand Tours kommer han ofte til kort, fordi han mangler folk omkring sig.

Så er der Kaden Groves (Alpecin-Deceuninck), der har vist prøver på høj topfart, men som - synes jeg - er faldet igennem i denne sæson. Groves har altid været god til at levere i de løb, hvor topsprinterne er fraværende, men det er jo ikke ligefrem tilfældet her. Jeg tror, han får det svært.

Så er der også Caleb Ewan (Jayco) som jo er ét af de største navne i feltet, men hans tid har været. Sådan virker det i al fald. Det har ikke været kønt de seneste tre år. Han har egentligt stadig en god fart, men han har meget svært ved at sidde med i sprintertoget, og hvis han først kommer bagefter, så kan han ikke komme forbi rivalerne. Jeg har ikke tal på hvor ofte han har ødelagt en spurt, fordi han har mistet sit leadouts hjul, men det er mange. Rigtig mange. 

Alberto Dainese (Tudor) har en høj, høj topfart, hvilket har givet etapesejre i Giro d'Italia både i 2022 og 2023. I 2023 vandt han også en etape i Vuelta a España. Så han har farten til at vinde. Det er ingen i tvivl om. Han er dog også ustabil, og det koster simpelthen ofte gode placeringer. Det er lidt alt-eller-intet med ham.

Jeg havde i første omgang glemt Fernando Gaviria (Movistar). Det siger vel egentligt ret meget.

Det var egentligt meningen, at Danny van Poppel (Bora-hansgrohe) skulle være leadoutrytter i denne Giro d'Italia. Det er han nemlig uhyre dygtig til. Men sprinterkaptajnen var ikke klar til løbet, og derfor kører van Poppel igen en Grand Tour uden sin kaptajn. Det er tosset. Danny van Poppel er dygtig og kan lave gode præstationer, men det er svært at se ham gå hele vejen.

Hos UAE Team Emirates har man Juan Sebastian Molano, og man har også støtte til ham i form af Rui Oliveira. Det er lidt spøjst, at der er plads til et sprintertog på Pogacars mandskab. Jeg forestiller mig, at de skal udnytte deres chance her i starten af løbet, for jeg forudser meget arbejde til dem i fremtiden. Men Molanos fart er ikke god nok til at slå de bedste.

Hvis man leder efter én-stjernede ryttere, så er der jo Enrico Zanoncello fra Bardiani. Der er også Giovanni Lonardi fra Polti Kometa. Astana har Max Kanter og Israel-Premier Tech har Ethan Vernon. Jeg tror ikke for alvor på nogen af dem i det her løb.

Dossards vinderbud
Jonathan Milan

Deltag i debatten

Annonce

Seneste cykelnyheder

Optakt: BEMER Cyclassics 2024
Optakt: BEMER Cyclassics 2024
Spilanmeldelse: Pro Cycling Manager 2024
Spilanmeldelse: Pro Cycling Manager 2024
Det lærte vi af Tour de France Femmes 2024
Det lærte vi af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 8. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 8. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 7. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 7. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 6. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 6. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 5. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 5. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 4. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 4. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 3. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 3. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 2. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 2. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2024
Madison: Her er alt du skal vide om OL-disciplinen
Madison: Her er alt du skal vide om OL-disciplinen
Optakt: Tour de France Femmes 2024
Optakt: Tour de France Femmes 2024
Sådan opstod kategoriseringerne i Tour de Frances bjerge
Sådan opstod kategoriseringerne i Tour de Frances bjerge
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.