Nu skal det hele afgøres i La Vuelta Femenina 2024. Vi guider jer igennem finalen i denne optakt til 8. etape.
Det hele skal afgøres på sidste etape. Demi Vollering har det ene ben på den øverste skammel, men af alle mennesker så kender hun vigtigheden af at komme hele vejen til Madrid, før der kan jubles. Hun mistede sejren sidste år på en tissepause, og i år har hun ikke efterladt noget til tilfældigheder.
Nu er det tid til dronningeetapen og få det allersidste slag. Når det bliver søndag eftermiddag, så har vi årets første vinder af en Grand Tour.
Ruten
Etapen er kun 89 kilometer lang, men den er brutal. Der kommer to kategori 1-bjerge lige efter hinanden, og der er en frygtindgydende 2.187 højdemeter på mindre end 90 km. Hvis der er dårlige ben på den her dag, så er der ikke nogen steder at skjule sig.
Som sagt består menuen af to kategori 1-bjerge, men der er også ikke-kategoriserede stigninger på ruten til at starte med. Det giver gode muligheder for, at der kan komme et udbrud afsted. Så kommer deellers til Puerto de la Morcuera, som er en stigning på 9,1 kilometer, der stiger med 6.8%. Her kommer de første mange ryttere til at falde fra.
Det bliver dog den allersidste stigning i Vueltaen, hvor det hele skal afgøres. På de sidste 16,2 kilometer op mod Valdesquí. Det er en lettere stigning som en gennemsnitsstigning på 4.4%, men det er her, hvor rytterne efter et langt forår og 8 dage i La Vuelta Femenina kommer til at skulle stikke til hinanden, hvis nogen har noget tilbage. Der er ingen i morgen for dem, hvis de skal avancere i klassementet eller få en etapesejr med hjem til holdet.
Der er ikke nogen grund til at starte med nogen andre ryttere i bjergene. Hun har gentagende gange bevist, at hun er den stærkeste, og der er ingen grund til at fokusere alt for meget på, at Muzic vandt foran hende. Der var så mange andre ting på spil for Vollering der end bare etapesejren, og hun havde ingen muligheder for at køre taktisk til sidst. Hun skulle hente sekunder. Op mod Valdesquí kan Vollering pludselig køre taktisk i en finale, fordi hun skal ikke jagte sekunder længere. Hvis hun sidder med i spurten på etapen, så har hun vundet La Vuelta Femenina, og så kan hun fokusere på at hive endnu en etapesejr hjem til SD Worx. Hun vil gerne have kronen på værket, og der er ingen tvivl om, at hun vil gøre det tydeligt for alle, at hun er den rigtige vinder af løbet.
Den andenstærkeste rytter i bjergene i feltet. Hun har bevist, at hvis der er nogen, som skal kunne true Vollering, så er hun det bedste bud. Hun har ikke kørt over evne. Hun har kørt klogt, fulgt med Vollering og så angrebet, når der var muligheden for det. Det her er niveauet for Muzic, men det bliver sværere at gentage scenariet fra 6. etape her på afslutningen, fordi Vollering skal ikke på samme måde ud for at jagte sekunder, men Muzic kan måske stadig udnytte, at hollænderen gerne vil være den, som sætter tempoet. Hun sad fortsat godt med på 7. etape, som ellers ikke var en afslutning for hende, så alle tegn er til, at hun stadig er godt kørende hele vejen igennem etapeløbet.
Jeg har ikke længere tiltro til, at Longo Borghini kan tage etapesejre i Vueltaen. Hendes peak er simpelthen ovre, og hun kommer til at kæmpe for bare at hænge på. De kan jagte en etapesejr mere frit her, men jeg tror ikke, at det bliver muligt for Longo Borghini med den form, som hun er i lige nu. Vollering kommer til at sidde over Longo Borghini som en høg, og hun kommer ikke til at få en eneste meter på hollænderen. Det er temmelig vigtigt aldrig at regne hende ude, men vi kan begynde at lave en udregning på, hvornår italieneren sidst vandt en bjergetape i en "Grand Tour", og så skal man i hvert fald mange år tilbage. Skulle hun tage den nu udenfor hendes peak? Næppe. Hun overraskede mig dog ved at være så godt med på 7. etape, så måske er der mere i tanken, end jeg lige går og regner med.
De her to ryttere har intet mod hårde og udmattende stigninger. Der er selvfølgelig frygten for, at Kastelijn begynder at kunne mærke det tempo, som hun har kørt i indtil videre, men jeg tror ikke, at hun har kørt så meget over evne, at det allerede indhenter hende nu. De her to har været stærke indtil videre, og der er ingen tvivl om, at de har en taktik for, hvordan de kan vinde den her. De kommer til at angribe på et eller andet tidspunkt. Hvis Vollering går i total forsvarsmode, så kan Kastelijn og Rooijakkers få lov til at stikke af. De er ikke en trussel for hendes klassement. Jeg har en god fornemmelse for, at det her kunne blive en Rooijakkers etapesejr. De får lov til at stå sammen, men det er med et stort nyk op til Rooijakkers, nyk ned til Kastelijn lige nu.
Det har været en svær Vuelta for Gigante, som har kørt godt, men som simpelthen bare konstant har været uheldig med styrt, sidevind og andre ting. I morgen håber jeg, at vi får at se en Gigante, som forhåbentlig ganske uforstyrret kan få lov til at angribe op ad Valdesquí. Hun er ikke en trussel i klassementet, og hun har vist sig at være en utrolig stærk klatrer, selvom imod de allerbedste. I morgen kan være, at det bliver hendes endelige gennembrud med en etapesejr på den helt store scene.
Markus har været stærk, siddet godt med, men hun får bare ikke lov til at køre nogen steder for Vollering. Hun vil neutralisere ethvert angreb fra Riejannes side, og så er spørgsmålet, hvor meget mere hun har at give her til sidst. Er hun stærk nok på den her stigning til at komme væk? Det er en stigning, som passer godt til hende. Den er ikke alt for hård. Den er lang og udmattende, og Markus' mål må være at kæmpe for at sidde med indtil, at det flader ud, fordi så stiger chancerne altså for, at hun har farten til at slå de andre. Der kan hendes tempokrop komme i brug.
Hun kommer til at forsøge at redde Canyon//SRAMs ære i morgen. Alt tyder i hvert fald på, at det bliver hende, som skal forsøge på det og ikke Niedermaier. Hun er god til sådan en lang og udtrættende stigning, så jeg tror ikke, at hun bliver sat medmindre, at der bliver sat et voldsomt tempo. Jeg har en god fornemmelse af, at hun kommer til at sidde med til omkring 3 kilometer til mål, hvor hun enten så har et ekstra gear eller må lade slippe. Håber er helt sikkert, at hun kan sidde med indtil det flader ud.
Hun har ikke været stærkt kørende indtil videre. Der var altså en grund til, at Vollering ikke stolede på, at hun kunne trække hende til sejr på 6. etape. Det er ikke mega lovende for Fisher-Black, men samtidig så er hun bare slet ikke en trussel for Vollering, og hun vil mere en glædeligt lade Fisher-Black køre væk, hvis det holder ro på de andre favoritter. Så det er der, hvor muligheden kan opstå for hende, men hun har ikke haft benene til, at man skal tage hende særlig seriøst som kandidat til etapen. Vollering kommer til at sætte et for hårdt tempo for at holde alle i ro til, at hun kan angribe. Medmindre hun vil angribe udefra.
Hun har siddet fint med indtil videre uden, at det har været prangende. Der kunne godt være mere energi i tanken for Labous, men hun får ikke bare lov til at køre. Hun er for tæt på Vollering. Jeg tænker, at Labous falder helt sammen i morgen, ligesom vi så det sidste år. Hun kommer til at tabe minutter, ikke sekunder på den sidste stigning her. Sidste år stod hun i præcis den samme situation som denne. Hun havde kørt solidt, og der var tanke på, om hun kunne følge med favoritterne op ad Lagos de Covadonga. Hun endte med at tabe 3½ minut, så med mindre der sker et mirakel, så ser vi hende falde af i morgen.
Hvem er så outsiderne?
Der er nogle klassementsryttere, som ikke virker til at have så meget tilbage, der helt sikkert vil forsøge at komme med alt, hvad de har i morgen. Her tænker jeg især en Kim Cadzow, der har siddet godt med på stigningerne, men som har måtte give slip gang på gang. Har hun noget, som hun kan angribe med i morgen på en stigning, som ikke er lige så stejl, men den er udmattende? Det bliver spændende at følge.
Kan Marlen Reusser formå at sidde med op over det stejleste stykke af stigningen, så flader den altså ud til sidst, og hvis hun er med der, så vinder hun etapen. Hun vil alt andet end lige være favoritten i en spurt uanset hvem af de her ryttere, hun sidder med til sidst. Det vil være hendes chance for at vinde etapen.
Jeg tror slet ikke på, at Mavi Garcia har mere i tanken. Hun har virket langsom, og hun er blevet sat gang på gang på stigningerne.
Grace Brown og Thalita de Jong vil nok altid forsøge sig, og det kunne være spændende, hvis de angriber før stigningen og får et hul inden Valdesquí. Så begynder det lige pludselig at ligne noget for de to. De Jong virker til, at hun er den stærkeste af de to lige nu, så er det hende, jeg har mest fidus til på en etape som i morgen, men jeg vil aldrig regne en af de her to ude på sådan en etape.
Ingvild Gåskjenn har kørt en vidunderlig La Vuelta. Det er der ingen tvivl om. En af de helt store sejrskvinder i løbet, men derfra til at hun vinder etapen i morgen. Det tror jeg ikke helt på.