Nairo Quintana tror ikke længere på at kunne køre klassement til Giro d'Italia. Nu jagter han etapesejre i stedet.
Nairo Quintana havde set sig selv i kampen om at vinde den lyserøde trøje til Giro d'Italia, men han har ændret sit mål til det italienske etapeløb. Han blev skadet under Volta a Catalunya i marts, og han bliver altså ikke klar til at være stærk nok til en klassements-duel med favorit Tadej Pogacar. Det fortæller han til AS Colombia:
- Jeg ved, at jeg ikke kommer til at være på mit bedste niveau, men vi kommer til at gå efter etapesejre og bjergetaper.
Der har været tvivl om, hvorvidt Quintana overhovedet kunne stille til start i Italian, men han har gennemgået rehabilitering hjemme i Colombia, og han er nu kommet sig nok til at sige god for at stille til start for Movistar-mandskabet. Selvom han har sagt klar til Giroen, så har optakten været langt fra optimal. Han har kørt mountain bike for ikke at stresse sin krop yderligere.
I år kan Quintana fejre 10 års jubiluæm på hans Giro d'Italia-sejr, og hvis det står til colombianeren, så er det noget, som man kommer til at se og mærke til årets udgave:
- Vi kommer til Giro d'Italia, måske ikke lige på den måde vi ønskede eller i den bedste form, men vi kommer til at køre godt og vi er helt sikkert meget bedre til sidst i løbet end i starten.
Quintana har i forvejen 3 etapesejre i Giroen til dato.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.