Mattias Skjelmose havde store forventninger til Liège-Bastogne-Liège, men efter etapen havde han mest lyst til at græde.
Det blev til en skuffende dag på kontoret for Mattias Skjelmose, da han blev nr. 28 i årets udgave af Liège-Bastogne-Liège. Han prøvede en enkelt gang at følge med i et angreb, men benene var ikke med den 23-årige dansker i dag. Det var da også en frustreret Skjelmose, som talte med Tv2 efter løbet:
- Jeg er enormt skuffet (over ugen). Lige nu har jeg allermest lyst til at ligge mig ned for at græde.
Skjelmose havde inden etapen været ude for at sige, at han forventede at stå på podiet sammen med Pogacar og van der Poel. Det var kun dage efter, at han var nødt til at forlade Fleche-Wallonne grundet hypotermi. Skjelmose var da heller ikke i tvivl om, at dagens skuffelse gør ekstra ondt, fordi han også havde været modig inden løbet:
- Når man kommer for tæt på solen, så brænder man sig. Jeg plejer at rejse mig efter mine nederlag, men den her er lidt tung at sluge efter, at man har slået et så stort brød op.
Skjelmose har noget tid til at komme sig ovenpå det belgiske løb, da han nu efter Ardennerne går ind i en pause, indtil han skal i aktion i Critérium du Dauphiné i starten af juni-måned.
På dagens etape var der altså bare ingen, som kunne komme i nærheden af den suveræne Tadej Pogacar, da han først satte turboen på
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.