Få Morgenturen direkte i din indbakke
Start dagen med et overblik over det seneste fra cykelsporten og få en gennemgang af dagens vigtigste cykelbegivenheder.
Vi guider jer igennem de vigtigste nyheder og analyser fra Giro d'Italia og resten af cykelverdenen. Velkommen til Morgenturen.
Wheelsuckers
Der har været meget snak i de her dage om, hvorvidt det er okay at angribe, når man har været en wheelsucker og ikke taget sine føringer i udbruddet. Det var især efter Pietrobons angreb på 5. etape. Det er personligt ikke noget, som jeg kan hidse mig op over. Alle må køre deres chance, og hvis det er den taktik, som man skal bruge for at vinde en etape, så gør man det. Det virker helt underligt, at folk ønsker, at hvis man kører så sin grænse, at man så bare skal melde sig ud af finalen.
Alt den snak bare for at sige, at vi oplevede endnu en variation af det her i går, hvor Vollering, Reusser og Elise Chabbey sad i et udbrud med 30 kilometer tilbage af etapen i Itzulia. De to SD Worx-ryttere slog ud med armene af Chabbey, og de ville have hende til at føre, men det så hun ingen idé i, når de var to ryttere fra SD Worx. Sådan gik der lidt tid med, at de var utrolig utilfredse med Chabbey. Så skulle Vollering og Reusser lige rode rundt og give drikkedunke til hende, hvor Chabbey udnyttede det til at angribe dem. Schweizeren vandt ikke etapen, men hun fik bonuspoint her for at skabe underholdning.
Leadout på Prati di Tivo
Pogacar kan vinde etaper i årets Giro uden overhovedet at være presset eller presse sig selv til grænsen. Det er ikke nødvendigvis lige det bedste for underholdningsværdien, men det tegner til, at det så bliver en meget underholdende Tour de France, vi får senere. Hatten af for Tiberi, som gjorde gårsdagens etape spændende, men UAE kan få lov til at køre leadout for Pogacar på toppen af Prati di Tivo, så er der altså noget galt. Det bør helst ikke være sådan, så der kan også stilles spørgsmålstegn ved udfordrenes styrke. Selvfølgelig kan der nå at ske meget, men Pogacar skal enten styrte eller forveksle Italien og Mexico for, at det her nogensinde bliver en spændende Grand Tour.
Costa Ricaner stadig i live
Andrey Amador var ude for at træne på vejene i Barcelona, da han simpelthen blev kørt ned af en lastbil. Heldigvis er erfarne rytter stadig i live, men han har dog brækket flere knogler i sine skinneben. Det kunne have været meget værre, når man kigger på den måde, som hans cykel så ud på efter ulykken:
Dicen que esta es la bici de Andrey Amador después de que le pase un camión por encima en Collet. pic.twitter.com/mmZipBJQz4
— atumarcha.com (@atumarchacom) May 10, 2024
Start dagen med et overblik over det seneste fra cykelsporten og få en gennemgang af dagens vigtigste cykelbegivenheder.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.