Boganmeldelse: Giro d'Italia 1949

I årevis har cykelfans fremhævet Dino Buzzatis løbsfortælling fra Giro d'Italia 1949. Nu kan den læses på dansk.

Thumbnail
Foto: Jesper Carstens

I tiden før og efter 2. verdenskrig, var Italien et splittet land. Ikke nødvendigvis på grund af krigen, men snarere på grund af cykelsport. Enten var du fan af Fausto Coppi eller så var du én af Gino Bartalis støttere. Syditalienerne støttede Bartali, mens de mere moderne norditalienere var på Coppis vogn.

Rivaliseringen fyldte enormt meget, så selvom du ikke var den største fan af cykelsport, så kendte du godt til både Coppi, Bartali og Giro d'Italia. Det var også tilfældet for Dino Buzzati, der ingenlunde var cykelekspert, men derimod anerkendt forfatter, da han i 1949 blev sendt afsted for at dække Giro d'Italia.

Det var avisen Corriere della Sera, der sendte Dino Buzzati afsted for at dække løbet. Herefter skrev Buzzati. Og han skrev. Han skrev artikler hjem til avisen efter næsten hver etape, og de artikler er efterfølgende blevet samlet til en bog, som længe har været omtalt i diverse cykelkredse. 

Her i april er den så endelig blevet oversat til dansk. Det er Jensen & Dalgaard-forlaget, der står bag oversættelsen, og de har meget passende fået Brian Nygaard til at lave forordet til bogen. Det fungerer ret godt. Nygaard er tydeligt velbevandret i italiensk kultur og litteratur.

Giro d'Italia 1949 indkapslede det bedste af rivaliseringen mellem Fausto Coppi og Gino Bartali. Bartali var måske på vej i karrierens efterår, men havde trods alt vundet Tour de France i 1948 og Giro d'Italia i 1946, så ambitionerne var ikke små. Fausto Coppi havde vundet Giro d'Italia i 1947, men havde forladt løbet i protest i 1948. Der var dog ingen tvivl om de to ryttere begge gik efter sejren.

Det store fokus på de to ryttere minder om nutiden. Der kan trækkes paralleller til farverige, udadvendte Tadej Pogacar og den mere stille, rolige og indadvendte Jonas Vingegaard. Ja, eller enhver anden rivalisering, der har været igennem tiden. 

Dino Buzzati var givetvis ikke cykelekspert - men opgaven kaldte på noget andet. Der skulle berettes om denne rivalisering på en smuk og fortællende måde, og her var der givetvis ikke en bedre til opgaven end Buzzati. Det er også derfor, at en bog om Giro d'Italia 1949 fortsat er relevant i 2024: Det er hamrende smukke tekster, Buzzati har sendt hjem til redaktionen. 

Du kan slå op på enhver side og finde flotte, flotte passager. Man behøver blot at læse omslaget på bogen, for at opdage hvor smuk teksten er:

"Har vi virkelig brug for en så forskruet og formålsløs begivenhed som Giro d'Italia? Svaret er, at det har vi! Det er en af fantasiens sidste bastioner, forsvar for den romantiske ånd der belejres af fremskridtets tarvelige kræfter, men nægter at overgive sig."

Og sådan fortsætter det. Linje efter linje. Buzzati har virkelig tænkt over sine ord, og det er fabelagtig læsning, når alt går op i en højere enhed.

Det er en bog, du skal anskaffe dig, hvis du vil læse god litteratur - for det er der, vi er med den her bog. Der er givetvis andre bøger, der kan give en bedre beskrivelse af Fausto Coppi og Gino Bartali, men denne bog behandler i højere grad rivaliseringen og fortællingen om de to mytologiske figurer som et kulturelt fænomen og som en beskrivelse af Italien anno 1949. Hvis du godt kan lide at drømme dig væk i smukke sætninger og levende beskrivelser, så fungerer Dino Buzzatis tekster fra Giro d'Italia 1949 imponerende godt.

Dossard har fået bogen af forlaget Jensen & Dalgaard. Dette har ikke indvirkning på vores anmeldelse.

Anmeldelsens vurdering

4.0

Læsernes vurdering

3.9
12 stemmer

NB: Anmeldelsens vurdering er et udtryk for den enkelte skribents vurdering. Det er ikke sikkert, at det forholder sig sådan for andre, og det er væsentligt altid at danne sin egen vurdering.

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Seneste cykelnyheder

Ny biografi om Tadej Pogacar rammer hylderne
Ny biografi om Tadej Pogacar rammer hylderne
16/11 2025
Cykelcross 2025-26: Her har du hele overblikket
Cykelcross 2025-26: Her har du hele overblikket
04/11 2025
Optakt: VM i Rwanda
Optakt: VM i Rwanda
26/09 2025
Optakt: 7. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 7. etape af Tour de France Femmes 2025
31/07 2025
Optakt: 6. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 6. etape af Tour de France Femmes 2025
30/07 2025
Optakt: 5. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 5. etape af Tour de France Femmes 2025
29/07 2025
Optakt: 4. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 4. etape af Tour de France Femmes 2025
28/07 2025
Optakt: 3. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 3. etape af Tour de France Femmes 2025
27/07 2025
Optakt: 2. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 2. etape af Tour de France Femmes 2025
26/07 2025
Vild finale da legenden triumferede igen
Vild finale da legenden triumferede igen
26/07 2025
Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2025
24/07 2025
Optakt: Tour de France Femmes 2025
Optakt: Tour de France Femmes 2025
22/07 2025
Optakt til Tour de France Femmes: Fire sekunder der ændrede Niewiadomas liv
Optakt til Tour de France Femmes: Fire sekunder der ændrede Niewiadomas liv
21/07 2025
Optakt: 8. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 8. etape af Giro d'Italia Donne 2025
12/07 2025
Optakt: 7. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 7. etape af Giro d'Italia Donne 2025
11/07 2025
Optakt: 6. etape i Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 6. etape i Giro d'Italia Donne 2025
10/07 2025
Optakt: 5. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 5. etape af Giro d'Italia Donne 2025
09/07 2025
Optakt: 4. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 4. etape af Giro d'Italia Donne 2025
08/07 2025
Optakt: 3. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 3. etape af Giro d'Italia Donne 2025
07/07 2025
Optakt: 2. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 2. etape af Giro d'Italia Donne 2025
06/07 2025