Rolf Sørensen og Dennis Ritter har i 20 år ageret fast kommentatormakkerpar under de største cykelløb. Nu har de udgivet en bog sammen. Vi har anmeldt den.
Kort inden 2024 blev til 2025 kunne man her på Dossard læse, at Rolf og Ritter ville udgive en ny cykelbog. Bogen, der hedder "Rolf og Ritter - Historier fra 20 år med Tour de France", blev udgivet den 31. marts. Bogen er lavet som en samtalebog mellem Rolf og Ritter, hvor de enkelte gange folder noget ud i et anderledes format.
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke havde de største forventninger til bogen. Misforstå mig ikke: Dennis Ritter er en dygtig journalist og skriver godt, og de to herrer er jo gode, kompetente formidlere - ellers bestred de ikke det job, de har haft i mere end 20 år. Men det er mere folkeligt end så meget andet, og derfor var jeg godt klar over, at bogen ville være en hyggelig omgang - og måske ikke mere end det.
Og hvis det er ens præmis og indgangsvinkel til bogen, så er bogen afgjort værd at anskaffe sig. For bogen lever til fulde op til disse forventninger. Den er nemlig hyggelig. Man får et fint indblik i det at være kommentator i store cykelløb. Man får også lidt om nedturerne og opturerne ved at have et langt makkerskab. Og i ny og næ fokuserer de lidt på de skandaler, der har huseret i cykelsporten. Men fokusset er på Rolf og Ritter - ikke skandalerne. Det var også min forventning, da jeg fik fat i bogen.
Bogen følger en meget kronologisk rækkefølge. Vi læser lidt om de ting, der gik forud for Dennis Ritters vej til kommentatorjobbet. Så kan vi læse lidt om Rolfs vej til den varme stol og også om hvordan de to mødte hinanden og tænkte om hinanden. Og efter en lidt træg og langsommelig start, kommer der mere fart over historierne en tredjedel inde i bogen.
Der er for eksempel et vældig fint kapitel, hvor de beskriver hvordan duoen bliver til en trio med comebacket til Jørgen Leth. Her beskriver de vældig godt deres usikkerhed. De blotter sig for læseren, og det fungerer rigtig godt. Samtidigt er det også morsomt at læse, hvordan Rolf Sørensen ender som en forlængelse af Beleque - Leths tjener fra Haiti - for at tilgodese Leths udfordringer med de tidlige morgener. Ligeledes fik Dennis Ritters historie om Rosenkjærprisen mig til at smile.
Der er kapitler, jeg finder mindre interessante, men som jeg godt forstår nødvendigheden af. Det drejer sig om kapitlerne om kommentatorernes hverdag og Zone Technique. Der er også kapitler, jeg er rigtig glade for - særligt stærk er bogen i kapitlerne, hvor den går tæt på Rolfs dopingindrømmelse, farvellet til Jørgen Leth og Chris Ankers dødsfald. Her brillerer bogen.
AnnonceDer er også et stort fokus på den nyere periode og mindre fra den ældre periode. Jeg forstår valget, for som de skriver i bogen, er dansk cykelsport jo gået ind i en guldalder. Men nørden i mig havde gerne hørt mere om årene fra 2010-2015, som jo i bund og grund ikke er beskrevet særligt i bogen.
Og så er der en elefant i rummet, synes jeg. For nogle år tilbage udvidede løbsarrangørerne tv-dækningen, hvilket fik TV2 til at udvide deres kommentatorteam, så der var to hold. Det ene bestod af Rolf og Ritter, mens det andet bestod af Rasmus Staghøj, Chris Anker Sørensen og Brian Nygaard. Ritter nævner kortvarigt i bogen, at han frygtede for Rolf og Ritters position, men ellers kommer de ikke nærmere ind på den konstellation. Men Dennis Ritter og Brian Nygaard har haft sammenstød på Twitter, og det er nærliggende at tænke, at der er en historie der. Den udfoldes ikke i bogen. Brian Nygaard nævnes én gang i en forbipasserende kommentar.
Der er dog ingen tvivl om, at det er bevidst fra Rolf og Ritters side. Faktisk udtalte Dennis Ritter i Ekstra Bladet, at han er meget inspireret af at Rolf Sørensen aldrig taler negativt om nogen.
Det er altid svært at vurdere en bog. Læsning og læseoplevelser er meget subjektive. Personligt var det en bog, jeg kom igennem på ganske kort tid, og det vidner som regel om at jeg synes, læseoplevelsen har været god. Jeg er ikke altid den største fan af samtalebøger, men de fungerer godt, når man kan forestille sig samtalernem. Når man kan "høre" samtalerne. Det kan man i høj grad med Rolf og Ritter, der for mange er sommerens soundtrack. Det er deres helt store styrke: de er genkendelige i stemmerne.
Der er sommetider en tendens til at vurdere cykelbøger anderledes end øvrige bøger. Det er en sport, hvor smerten omtales som en mytisk følgesvend. Hvor dramaet er på sit højeste. Hvor spillet i skyggerne i perioder får mere opmærksomhed end pedaltrådende på landevejen.
Det får du ikke i denne bog. Der er ingen store afsløringer. Ingen historiske kriser. Ingen skyggesider der afsløres.
Men havde man forventet det i en samtalebog mellem Rolf og Ritter?
Nej, vel?
Det var i al fald ikke med den forventning, at jeg satte mig ned med bogen.
For mig fungerer bogen bedst, når de folder historierne ud. Når de giver plads til anekdoterne. Det hyggelige. Det er derfor, jeg tænder for Rolf og Ritter på tv. Det er derfor, jeg læser deres bog.
Det sker, når Rolf fortæller om sine møder med Lance Armstrong, eller når Ritter fortæller om den dag, hvor sygdom havde nedlagt det meste af Tour-kommentatorerne - undtagen Rolf, der var på motorcykel og Leth, der havde nydt en Michelin-måltid aftenen forinden.
Efter grundige overvejelser lander jeg på fire stjerner. Det er en bog, du vil sluge råt når cykelfeberen for alvor raser. Hvis du godt kan lide Rolf og Ritter og betragter dem som sommerens soundtrack eller har hørt nogle af deres foredrag, så er det en bog, der falder i din smag.
Dossard har fået et eksemplar af bogen fra forlaget. Det har ikke indflydelse på anmeldelsens udformning.
NB: Anmeldelsens vurdering er et udtryk for den enkelte skribents vurdering. Det er ikke sikkert, at det forholder sig sådan for andre, og det er væsentligt altid at danne sin egen vurdering.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.