Her er danskernes Tour de France-chancer

Thumbnail
Foto: A.S.O./Jonathan Biche

Tour de France nærmer sig med hastige skridt, men hvilke danskere kan vi se frem til når starten går i Firenze i slutningen af juni? Vi analyserer.

Med tæt på 30 danske ryttere, der potentiel kan komme med i Tour de France, bør der være rig mulighed for at opleve danske samtaler i årets Tour de France-felt. Det er klart, at ikke alle danskere kommer med - langt fra - men i denne analyse forsøger vi at kigge nærmere på de forskellige rytteres Tour de France-chancer.

Mads Pedersen

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne

Mads Pedersen er Lidl-Treks helt store stjerne. De har klatrere som Ciccone og Geoghegan Hart, men det er Mads Pedersen, der får fans til at flokkes om holdbussen. Der lurer et OL ude i horisonten, men det er ikke noget, der ændrer noget: Mads Pedersen er en del af Lidl-Treks Tour de France-hold, hvis han vel og mærke undgår at blive skadet frem mod løbet. 

Magnus Cort

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne

Selvom Uno-X selv gerne vil kalde holdet for et dansk/norsk-cykelhold, så er det snarere "dansk"/norsk. Det ligner, at der kun er én dansker på holdkortet i form af Magnus Cort. Han er til gengæld et sikkert bud på en Tour-plads. Ifølge TV2 Norge er Magnus Cort allerede garanteret en plads, mens yderligere én dansker kæmper om at komme med. Cort har fået comeback efter et fraværsramt forår, og der er ingen ko på isen.

Michael Mørkøv

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne

Det er ikke fordi, der er kommet mange nyheder om Michael Mørkøv, men alle og enhver kan vel antage, at Mørkøv alt andet lige er selvskreven til en plads på Astanas Tour de France-hold, nu hvor deres erklærede mål er at føre Mark Cavendish frem til endnu en etapesejr i verdens største etapeløb. Mørkøv er én af Cavendishs vigtigste folk, og selvom alderen trykker lidt, viste de i Ungarn Rundt, at de fortsat kan navigere rundt i de forskellige sprinterfelter. 

Casper Pedersen

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne

På et hold som Soudal-Quick Step kan man aldrig være sikker på at komme med på Tour de France-holdet, når man er en hjælperytter. Men det virker til at Pedersen for alvor er blevet en del af Remco Evenepoels slæng, og da Remco var på højdetræningslejr i Spanien, var Pedersen med. Holdbossen Patrick Lefevere har erkendt, at dem der var med på højdetræningslejren har ganske gode chancer for at komme med på Tour-holdet. Pedersen var også med på holdet, der hjalp Remco under Vuelta a España, så selvom han blev hentet til holdet som leadoutrytter, så har han altså udviklet sig til noget andet.

Søren Kragh Andersen

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne

Det var lidt på vippen om hvorvidt Søren Kragh Andersen skulle have fem eller fire stjerner, men uanset hvad er budskabet klart: Det vil være en overraskelse, hvis Søren Kragh Andersen ikke står på startstregen i Firenze. Alpecin-Deceuninck har et stærkt hold, der skal føre Mathieu van der Poel og Jasper Philipsen til etapesejre, men danskeren er én af de mest alsidige folk i feltet, og han vil være en stor støtte for begge ryttere - og skulle det ske, at han fik chancen for at gå efter sin egen succes, så har han tidligere vundet to etaper i Tour de France. Ham kan de ikke overse.

Jonas Vingegaard

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne

Jonas Vingegaard er nok den sværeste at placere på hele listen. Hvis han er klar, så kører han stensikkert Tour de France som forsvarende mester. Hvis han ikke er klar, så springer han løbet over. Jeg tror, han er klar, og jeg tror, at de taler usikkerheden op for at give ham mest mulig ro, men i og med de taler om en usikkerhed om hvorvidt han deltager eller ej, vælger jeg at gå ned på fire stjerner. Jeg vil fortsat være overrasket, hvis han ikke deltager.

Christopher Juul-Jensen

Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne

Én af feltets allerbedste vejktaptajner og loyale hjælperyttere bør være sikker på holdkortet på et middelmådigt hold. Med både Dylan Groenewegen og Simon Yates på holdet, må der være nok at lave, og her har man brug for en, man kan stole på.

Det er ikke fordi der er mange nyheder om Juul-Jensen, og måske er udtagelsen i Criterium du Dauphiné ikke just et godt tegn, eftersom ingen af de store ryttere er med på holdet - jeg tror dog på at han deltager.

Jakob Fuglsang

Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Efter planen kører Jakob Fuglsang Tour de France i år. Men det var omvendt også målet sidste år, hvor han dog endte med at blive droppet til etapeløbet.

I år har han dog fulgt et andet program, der blandt andet har ført ham forbi Paris-Nice, Ardennerne og Criterium du Dauphine, og selvom resultaterne er udeblevet, så er det et opløftende tegn at han har kørt de største løb. Holdet har dog gentagende gange vist, at de er bedst, når de udtager de unge, sultne ryttere på holdet.

Andreas Kron

Stjerne Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Hvis vi kun kigger på kvaliteter, så er der ingen tvivl om at Andreas Kron bør være en del af Lottos Tour de France-hold.

Men Andreas Kron har kontraktudløb, og det er ikke sikkert, at han kører på mandskabet næste år. Allerede op til denne sæson var der rygter om at han var ved at bryde kontrakten for at skifte til Visma, men det blev ikke til noget. 

For et år siden missede han også Tour de France, men det var ifølge danskeren selv fordi han vurderede, at han ikke var i god nok form. I år bør det være anderledes. Men jeg kan ikke slippe følelesen af, at han kan blive forbigået af andre årsager.

Jonas Gregaard

Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Jonas Gregaard imponerede under sidste års Tour de France, hvor han flere gange var med i de afgørende udbrud, men benene var der ikke helt til at gøre det færdigt. Dengang kørte han for Uno-X. I år er han en del af Lotto-dstny, og selvom det måske ikke er oplagt, at han skal være en del af Tour-holdet, så ser jeg muligheder for danskeren.

Lotto-dstny har brug for ryttere, der kan skovle UCI-point hjem, og her kan Gregaard være en faktor i udbrud - enten som rytteren, der skal forsøge at få et solidt resultat hjem, eller som rytteren der skal hjælpe en anden til et godt resultat. Jeg ville i al fald ikke tøve med at udtage danskeren.

Kasper Asgreen

Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Kasper Asgreen var ikke én af de ryttere, der var med på Soudal-Quick Steps Spanien-højdetræningslejr, og det er umiddelbart en stor bet for Asgreens Tour-chancer.

Det er ikke et endegyldigt farvel til Tour de France i denne sæson, men det lover ikke godt.

Vi ved dog, at Kasper Asgreen er én af de ryttere, der har et ufatteligt højt niveau, når han rammer dagen. I 2023 vandt han en etapesejr.

Mathias Norsgaard

Stjerne Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Mathias Norsgaard er én af de sværeste at vurdere. I bund og grund synes jeg jo, at han har et niveau der berettiger til en plads på Tour de France-holdet, og når han ikke var med i Giro d'Italia, så bør han få en Tour-billet.

Det hænder dog ofte, at han bliver lidt forbigået til disse løb af Movistar. Formen er synligt god. Men er det nok? Jeg håber, og jeg synes han fortjener det - men meget afhænger af Movistars strategi i løbet.

Anders Foldager

Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Anders Foldager er i gang med sin første sæson professionel på WorldTour-niveau. Han vandt både etaper i Tour de l'Avenir og Giro Next Gen for et år siden, men overgangen til livet som professionel har ikke kastet de store resultater af sig endnu.

Nej, det bliver ikke til Tour de France i år.

Michael Valgren

Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Michael Valgren er midt i sit comeback, og han leverede eminemt i Giro d'Italia. Selvom han har en ambition om at køre mange kilometer i år, så tror jeg ikke, han finder vej til Tour de France-holdet. Han er et andet sted i sin sæson lige nu.

Mikkel Honoré

Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Mikkel Honoré kørte Giro d'Italia og viste god form undervejs, men jeg tror ikke, han er med på årets Tour de France-hold. EF har andre ryttere, der kan udfylde den rolle, han ville have, og det er ikke hverdagskost at køre både Giro d'Italia og Tour de France. 

William Blume Levy

Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

William Blume Levy levnes en lille chance, eftersom TV2 Norge tidligere kunne berette, at han var én blandt flere ryttere, der kæmpede om de to sidste pladser hos Uno-X. Det vurderes dog, at hans chance fortsat er lille.

William Blume Levy kører i øjeblikket sin tredje sæson hos Uno-X. Han er hurtig, men ikke hurtig som en sprinter. Mest af alt har han dog næse for de hårde klassikere, hvorfor han hvert år er omkring holdets klassikertrup. Jeg tror bare ikke det er nok til at få en Tour-plads.

Tobias Lund Andresen

Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Unge Tobias Lund Andresen fik sin Grand Tour-debut i Giro d'Italia. Her viste han, at selvom formen var skarp før løbets start, så er der fortsat et lille niveauspring op til de allerbedste.

Det er svært at forestille sig, at Tobias Lund Andresen skal køre begge Grand Tours. Han er dog Fabio Jakobsens leadoutrytter, og da hollænderen stiller til start i årets Tour de France, vælger jeg alligevel at holde døren lidt på klem. Han afviste dog selv tidligere på året, at han skulle køre Tour de France i et interview med TV2.

Johan Price-Pejtersen

Stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Johan Price-Pejtersen er i gang med sin tredje sæson som professionel på WorldTouren, men han har endnu ikke kørt en Grand Tour. Jeg synes, han har hævet niveauet yderligere i år, og har kørt nogle solide enkeltstarter. Det kunne være fedt at se ham på Tour-holdet, men Bahrain har et stærkt hold, hvor der er stor kamp om pladserne.

Theodor Storm

Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

19-årige Theodor Storm skiftede til Ineos før denne sæson, og selv i en helt optimal sæson havde han ikke fundet vej til Tour de France. Det var for tidligt. Men Storm har endnu ikke kørt i denne sæson, og derfor er han naturligvis heller ikke med i årets løb.

Mattias Skjelmose

Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Lidl-Treks stjerneskud, Mattias Skjelmose, skal ikke køre Tour de France i år. Han er ikke blevet fravalgt, men har i stedet meddelt holdet, at han ikke vil køre Touren i år - i stedet vil han hellere fokusere på Vuelta a España, og det er en plan, som holdet har købt ind på.

I Vuelta a España jagter han værdifuld klassementserfaring, inden han atter satser på Tour de France i 2025. 

Frederik Wandahl

Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

23-årige Frederik Wandahl kører for Bora-hansgrohe, og her skal man være meget skarp for at finde vej til Tour de France-holdet. I et interview med Feltet afslørede han tidligere på året, at han som udgangspunkt ikke skulle køre Grand Tours i år, men måske kunne han klemme sig ind på Vuelta-holdet efter Tour de France.

Det betyder dog at Tour de France-deltagelsen ikke kommer i år for Frederik Wandahl. Han har ellers arbejdet flot i år, men det har ikke været i kortene. 

Uno-X-danskere

Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Hverken Rasmus Bøgh Wallin, Louis Bendixen, Marcus Sander Hansen, Niklas Larsen eller Carl-Frederik bliver en del af Tour de France-holdet. Ifølge TV2 Norge har de aldrig været inde i overvejelsern om at komme med.

Mikkel Bjerg

Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne Tom stjerne

Mikkel Bjerg har meldt ud, at han ikke skal køre Tour de France i år. UAE Team Emirates udtog meget tidligt grundstammen på det hold, der skal hjælpe Tadej Pogacar til triumf, og her var Mikkel Bjerg heller ikke med. Under Giro d'Italia fortalte Bjerg, at det var et bevidst valg, han tog meget tidligt, da han gerne ville gå efter en plads på OL-holdet. Den besked bekræftede han, da han fik OL-pladsen:

- Jeg er utrolig stolt over at skulle til OL. Jeg er gået all in på at komme med. Jeg valgte at køre Giro d’Italia og springe Tour de France over for at kunne være helt klar til OL, sagde han ifølge pressemeddelelsen. 

Dossard vurderer: Så mange kommer med i Tour de France 2024

Meget afhænger naturligvis af Jonas Vingegaard, men vores bud er at der kommer mellem 8-9 ryttere med i årets Tour de France. Magnus Cort, Mads Pedersen, Jonas Vingegaard, Michael Mørkøv, Casper Pedersen, Søren Kragh Andersen og Christopher Juul-Jensen virker sikre, og så afhænger meget af om hvorvidt Jakob Fuglsang og Andreas Kron finder en plads på deres hold.

Der er dog i best case også muligt at få flere danskere med i årets løb: Jonas Gregaard, Mathias Norsgaard og Kasper Asgreen er ryttere, der sagtens kan ende med at få plads på Tour-holdet. 

Seneste cykelnyheder

Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Kæmpe skifte til UAE
Kæmpe skifte til UAE
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Merlier fik endelig krammet på Milan
Merlier fik endelig krammet på Milan
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.