Team Rytger-Carl Ras klar til Omloop van Borsele: Går efter topplacering

Thumbnail
Foto: Morten Ravnkilde

De kvindelige cykeltalenter samles til Omloop van Borsele denne weekend. Vi har fanget ejer og sportsdirektør for Team Rytger-Carl Ras til en snak.

I denne weekend skal der køres etapeløb for de kvindelige ungdomsryttere i Holland - nemlig Omloop van Borsele. Et løb som inden for de seneste år er blevet vundet af Izzy Sharp fra Lidl-Trek og Zoe Bäckstedt fra Canyon//SRAM. Det er her mange af fremtidens stjerner i cykling skal mødes, og det er derfor ikke mærkeligt, at Team Rytger-Carl Ras så også er at finde på startlisten. 

Når der tales om dygtige kvindelige ungdomsryttere, så er det umuligt at komme uden om Team Rytger-Carl Ras. De seneste uger har vi kunne følge med i Alberte Greve og Solbjørk Minke Andersons færd i Ardenner-klassikerne, og de er blot to af mange ryttere, som er blevet så dygtige hos det sjællandske hold, at de store hold kommer og banker på. 

Det smitter af på ambitionerne.

- Vi går efter en topplacering og at være med i finalen på etaperne, fortæller holdejer og sportsdirektør Morten Ravnkilde til Dossard.dk.

Mulig norsk vinder hos Team Rytger-Carl Ras

På startlisten hos holdet finder man den norske Mia Gjertsen, som er en outsider til at vinde løbet. Hun deltog også sidste år, hvor hun fik en 14. plads i løbets klassement som 1. års junior. Nu er hun tilbage, og det er også hende, som holdet har størst forventninger til inden løbet skydes i gang:

- Mia Gjertsen er den rytter, som vi forventer mest fra. Hun kørte et flot sidste år som 1. års junior, og hun kan køre med om de sjove pladser. 

Gjertsen har gang i et flot 2024, hvor hun bare inden for de sidste 30 dage har stået på podiet tre gange, og i starten af april vandt hun Aalborg-etapen af 3 Dage i Nord lige foran Ida Dam Fialla. Derfor er det også en nordmand i rigtig god form, som kommer til Omloop van Borsele. Her vil hun forsøge at udfordre nogle af forhåndsfavoritterne som Cat Ferguson og Luca Vierstraete.

Det hollandske løb starter med en flad enkeltstart på 14 km, som køres i udkanten af 's-Heerenhoek-by. Det der bliver afgørende for Gjertsens og Team Rytger-Carl Ras' løb bliver enkeltstarten på 1. etape. Vi skal helt tilbage til 2017 for at finde en udgave af løbet, hvor vinderen af den indledende enkeltstart ikke også vandt klassementet efter 3. etape. Dengang vandt Amber van der Hulst klassementet i et felt, som også indeholdt Lorena Wiebes, Emma Norsgaard og Giorgi Pfeiffer. Mia Gjertsen blev sidste år nr. 15 på enkeltstarten, men der er andrer faktorer, som også kommer til at spille ind på morgendagens etape. Det fortæller Ravnkilde til os:

- Vejret hernede er, som mange nok så i onsdags, meget vekslende, og det ser ud til regn i morgen for den første halvdel af de startende på enkeltstarten, så det kan blive udslagsgivende.

Derfor kan det også være svært for Morten Ravnkilde at komme med et helt konkret bud på, hvad målet er for holdet, før de kender til resultatet på første etape:

- Til sådan et løb bliver man nødt til at gøre status efter enkeltstarten. Om det er at køre efter klassement eller at få sprintertrøjen med hjem. 

Debutanter til start

Mia Gjertsen er gået i gang med sit andet år hos Team Rytger-Carl Ras, og det gør hende faktisk til den med størst anciennitet af de ryttere, som holdet har til start i Holland. Der er nemlig debut til danske Kamma Bergholt, tjekkiske Vendula Strakatá og den norske mester Kamilla Aasebø. De har samtidig også belgiske Nanoi Van Wettere med til start. 

Kamma Bergholt som fik en 2. plads på Thy-etapen af 3 Dage i Nord for under en måned siden, og som stadig kun er 1. års junior. Nanoi Van Wettere og Kamilla Aasebø er ikke fremmede i forhold til Omloop van Borsele, som de begge to også prøvede kræfter med sidste år. Her blev det til en 65. plads for belgieren og en 39. plads for nordmanden. 

Det danske landshold stiller også til start

Der er ikke kun dansk islæt til løbet i form af Team Rytger-Carl Ras. Det danske landevejslandshold åbner nemlig deres sæson med at køre det hollandske etapeløb. Her har landstræner Tayeb Braikia valgt at udtage følgende ryttere:

Alma Rasmussen (Team Nyt Syn by Fialla – U19P)
Anna Hansen (Team Rytger Carl Ras Junior)
Emma Bertramsen (Ordrup CC)
Ida Krickau (Team Rytger Carl Ras Junior)
Mathilde Cramer (Team Rytger Carl Ras Junior)

Omloop van Borsele går i gang denne fredag, og vi kommer til at dække løbet her på Dossard.dk

Seneste cykelnyheder

Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Kæmpe skifte til UAE
Kæmpe skifte til UAE
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Merlier fik endelig krammet på Milan
Merlier fik endelig krammet på Milan
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.