Optakt: 5. etape af Romandiet Rundt 2024

Thumbnail
Foto: Freddie Marriage

Sidste etape af Romandiet Rundt kan meget vel ende i en massespurt, men regn og et svagt sprinterfelt giver mulighed for lykkeridderne. Her er vores optakt

Carlos Rodriguez overtog løbets førertrøje på 4. etape af Romandiet Rundt, mens Florian Lipowitz fik understreget, at hans karrieskifte til cykelsporten ikke blot er en gimmick. Og så fik Juan Ayuso vist, at trods hans store talent, er han endnu ikke helt klar til at træde op som en absolut superstjerne.

Ja, der kom nogle svar på 4. etape. Nu venter løbets sidste etape, og det ligner jo egentligt en ganske tilforladelig én af slagsen.

Ruten

Det er ikke fordi etapen er hård. Der er ingen skjulte bakker, der trækker tænder ud. Men vi har et svagt sprinterfelt her i Romandiet Rundt og vejrprognoserne melder regn. Det er ikke givet, at det ender i en massespurt, selvom jeg tænker, det er mest sandsynligt.

Favoritterne

Jeg hælder til en spurt - men jeg vil på ingen måde blive overrasket, hvis udbruddet sejler hjem. Det er en utaknemlig opgave at skulle samle det til en spurt i regnvejr, og når sprinterholdene ovenikøbet er få og sprinterne svage, ja, så er det jo egentligt en opskrift, der kalder på en overraskelse.

Men jeg tror, Lidl-Trek har interesse i at samle det. De har Thibau Nys (Lidl-Trek), der sejrede på bjerget på 2. etape. De har også Simone Consonni, men da Consonni lige om lidt skal bruge tre uger i Italien på at være leadoutrytter for Jonathan Milan, virker det til at være tanken, at han lige så vel kan øve sig her i Romandiet. Jeg tror, de kører med Nys. Og i en spurt, der kalder på teknik (qua formodet regnvejr) og få modstandere, så ser jeg Nys som favoritten.

Der er ingen tvivl om at Alberto Dainese (Tudor) er den hurtigste gut i feltet. Men han virker ikke helt på toppen, og hans tog blev noget svækket tidligere på ugen, hvor Maikel Ziljaard udgik. Han har farten, men jeg kan godt være i tvivl om at de kan få ham hen i spurten.

Farten mangler Andrea Vendrame (Decathlon-Ag2r), men til gengæld har han formen og leadout-toget. Italieneren har to andenpladser allerede, og den første kom bag hans egen leadoutrytter. På en regnvejrsdag kan han godt tage overraskelsen, især hvis Godon leverer varen igen.

Emils Liepins (dsm) er relativt hurtig og han er placeringssikker i en spurt. Det er en styrke i denne finale. I et svagt felt kan jeg godt se ham komme frem til sin chance.

Milan Menten (Lotto-dstny) er god efter en hård uge, og jeg tror ikke den her spurt generer ham. Han er ikke den hurtigste, men det virker til at den her spurt handler om mere end bare det.

Og så er der Dorian Godon (Decatlon-Ag2r), der som udgangspunkt er leadoutrytter, men alligevel har han allerede én etapesejr i denne uge. Han er placeringsstærk, og det kan blive en stor fordel i spurten. Jeg kan ikke udelukke, at han gør det igen.

Men hvad så, hvis det bliver et udbrud? Tja, Julian Alaphilippe (Soudal-Quick Step) er ikke nødvendigvis helt dum. Jeg tror dog, at jeg vil gå med Kasper Asgreen (Soudal-Quick Step) som et godt bud fra et sent angreb. Han er en motor uden lige, hvis først han rammer udbruddet. Det så vi jo i Tour de France 2023, hvor han virkelig fik smag for udbruddene. 

Dossards vinderbud
Thibau Nys

Seneste cykelnyheder

Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Kæmpe skifte til UAE
Kæmpe skifte til UAE
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Merlier fik endelig krammet på Milan
Merlier fik endelig krammet på Milan
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.