Vingegaard med kant: Vil have omstridt metode forbudt

Jonas Vingegaard melder meget klart ud i et interview med fransk medie: Han ønsker at WADA forbyder kuliltemetoden, bedre kendt som Rebreathe-metoden.

Thumbnail
Foto: A.S.O./Charly Lopez

Kulilte blev pludselig et stort samtaleemne under Tour de France 2024, da den såkaldte Rebreathe-metode blev brugt blandt alle de store hold. Flere hold bruger således kulilte til at teste effekten af deres træning, men et systematisk misbrug af kulilte kan have præstationsfremmende effekt. 

Men står det til Jonas Vingegaard skal det ikke fortsætte sådan i fremtiden. 

I et interview med franske Monde er han ret klar i spyttet: WADA burde forbyde brugen af kulilte. Ifølge danskeren er der nogle hold, der systematisk misbruger metoden, og det skaber en unfair situation.

LYNANALYSE

Markant Vingegaard viser format

Det er alligevel ret markant af Vingegaard, der normalt ikke er så snakkesalig. Der er heller ikke nogen tvivl om at han tager det "rigtige" standpunkt i forhold til egen branding. Det han siger, er jo sådan set fuldstændig i tråd med personen Jonas Vingegaard.

Jagten på Rolfs rekord er sat ind

Rolf Sørensen er den mest vindende danske rytter med 51 sejre, men den rekord står for fald. 

For Mads Pedersen er blot fem sejre bag Rolf Sørensen med 46 sejre, og det antal har han nemt hentet de seneste tre år. I et interview med Ritzau erkender han også, at det er en rekord, han gerne vil have. 

- Jeg vil selvfølgelig være glad for at kunne blive den mest vindende cykelrytter i Danmark. Så jeg håber da på at slå rekorden, siger Mads Pedersen, siger Pedersen til Ritzau ifølge TV2.

Ny feature på Dossard: Stor tv-guide

Vinterpausen er blevet brugt på omfattende optimering af Dossard. Foruden at have tilpasset designet flere steder, er der også blevet udviklet en tv-guide til cykelsæsonen, der løbende vil blive opdateret. Ligeledes har vi også lavet en kalender over cykelsæsonen, hvor de fleste UCI-løb fremgår.

Desværre virker det ikke til at Tour Down Under vises på dansk tv i år. Løbet køres midt om natten, så det er nok begrænset hvor mange, der så med, men ikke desto mindre er det ærgerligt. Vi vil dække løbet via optakter - du kan for eksempel læse optakten til Tour Down Under 2025.

Dansk WorldTour-rytter skaber nyt hold

Den danske WorldTour-rytter Casper Pedersen (Soudal-Quick Step) er i disse dage i Australien for at forberede sig på Tour Down Under. Danskeren har dog også travlt på de danske landeveje, hvor han står bag et nyt DCU-cykelhold. Således står hans cykelcafé, Cranks & Coffee, bag det nye DCU-hold, Team Cranks, der skal hjælpe unge ryttere med at nå højeste niveau.

Holdet placerer sig altså på niveauet under kontinentalhold som Team ColoQuick, og opgaven bliver at tilbyde et dygtigt hold til de ryttere, der lige akkurat ikke fik en plads på kontinentalniveau. Det fortæller han over for Ekstra Bladet.

Albert Withen Philipsen viser sig frem

Albert Withen Philipsen fik sig en lille "amuse-bouche" til livet som professionel cykelrytter, da han kørte kriteriumsløbet Villawood Men's Classic. Det skrev Lidl-Trek på Instagram.

Årsagen var at Withen Philipsen flere gange forsøgte at stikke af fra et hurtigt felt i det traditionsrige kriterium. Det lykkedes aldrig for alvor for danskeren, men det vidner om både talent og gode ben, at han overhovedet forsøgte i et felt, der ellers satte et højt tempo. Således sad Red Bull-holdet hele dagen forrest for at vinde løbet med Sam Welsford - en opgave, de lykkedes med.

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Seneste cykelnyheder

Optakt: VM i Rwanda
Optakt: VM i Rwanda
26/09 2025
Optakt: 7. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 7. etape af Tour de France Femmes 2025
31/07 2025
Optakt: 6. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 6. etape af Tour de France Femmes 2025
30/07 2025
Optakt: 5. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 5. etape af Tour de France Femmes 2025
29/07 2025
Optakt: 4. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 4. etape af Tour de France Femmes 2025
28/07 2025
Optakt: 3. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 3. etape af Tour de France Femmes 2025
27/07 2025
Optakt: 2. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 2. etape af Tour de France Femmes 2025
26/07 2025
Vild finale da legenden triumferede igen
Vild finale da legenden triumferede igen
26/07 2025
Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2025
Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2025
24/07 2025
Optakt: Tour de France Femmes 2025
Optakt: Tour de France Femmes 2025
22/07 2025
Optakt til Tour de France Femmes: Fire sekunder der ændrede Niewiadomas liv
Optakt til Tour de France Femmes: Fire sekunder der ændrede Niewiadomas liv
21/07 2025
Optakt: 8. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 8. etape af Giro d'Italia Donne 2025
12/07 2025
Optakt: 7. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 7. etape af Giro d'Italia Donne 2025
11/07 2025
Optakt: 6. etape i Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 6. etape i Giro d'Italia Donne 2025
10/07 2025
Optakt: 5. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 5. etape af Giro d'Italia Donne 2025
09/07 2025
Optakt: 4. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 4. etape af Giro d'Italia Donne 2025
08/07 2025
Optakt: 3. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 3. etape af Giro d'Italia Donne 2025
07/07 2025
Optakt: 2. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 2. etape af Giro d'Italia Donne 2025
06/07 2025
Optakt: 1. etape af Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: 1. etape af Giro d'Italia Donne 2025
05/07 2025
Optakt: Giro d'Italia Donne 2025
Optakt: Giro d'Italia Donne 2025
04/07 2025