Dansk udenlandstalent har store ambitioner: Drømmer om OL og VM

Thumbnail
Foto: Ida Mechlenborg Krum

20-årige Ida Mechlenborg Krum kører for det irske kontinentalhold, Torelli. I fremtiden er ambitionen at køre med i de allerstørste løb på kalenderen.

Det er en mild lørdag april-eftermiddag i en stille og rolig flække i Luxembourg. Der sker normalt ikke det store i Garnich. Det er præcis sådan en by, hvor man kan mærke, at tiden står stille. De skal intet nå i løbet af den her weekend, og for langt størstedelen af beboerne har det ingen betydning, om det er hverdag eller weekend. Her står Ida Mechlenborg Krum sammen med hendes holdkammerater fra Torelli, da der skal køres Festival Elsy Jacobs i Luxembourg denne weekend. 

Festival Elsy Jacobs er ikke bare hvilket som helst andet løb på løbskalenderen. Det er et ikonisk løb, hvis hædersliste inkluderer mange af de helst store navne på cykelscenen såsom Marianne Vos, Anna van der Breggen, Annemiek van Vleuten og sågar også Emma Norsgaard, som dominerede løbet tilbage i 2021. Her i 2024 er det Mechlenborgs tur til at prøve kræfter med løbet, og hun kan godt mærke, at det er større løb, som hun er begyndt at køre, siden hun skiftede til Torelli inden 2024-sæsonen:

- Den største forskel for mit skifte til Torelli er helt klart løbene. Vi kører større løb, end jeg gjorde sidste år hos Grouwels-Watersley. 

Bevæger sig fremad

Det er gået hurtigt for den talentfulde rytter. I 2023-sæsonen kørte hun for det hollandske hold Grouwels-Watersley, hvor hun fik muligheden for at se, hvordan livet er, når man lever af cykelsporten.

I 2024 er Mechlenborg Krum så trådt et niveau op, så hun nu kører for et Kontinentalhold. Det betyder, at hun nu skal udvikle sig blandt noget større ryttere, end hun var vant til at gøre, da hun kørte for Grouwels-Watersley sidste år.  Det er også noget, som hun kan mærke:

- Det er ikke altid nemt med den her livsstil, da det til tider er mega hårdt, og man skal altid præstere på det højeste niveau, men samlet set er det mega fedt.

Ida Mechlenborg Krum er en talentfuld rytter, som har fundet sig godt til rette på udviklingsholdet Torelli, hvor hun både kan lære ved siden af mere rutinerede ryttere, men der også er ryttere på hendes egen alder, som alle lever drømmen og gerne vil fortsætte op ad stigen til den absolutte top. 

Sidste år kunne hun på Grouwels-Watersley-holdet se, hvordan Holmgren-tvillingerne skrev kontrakt med Lidl-Trek, mens Sophie von Berswordt tog til Visma-Lease a Bike og hjælper Vos med at vinde etaper i La Vuelta Femenina lige nu. Her er den unge fredericianer ikke kommet til i karrieren endnu, men hun arbejder på, at det bliver hende, som er den næste til at tage næste skridt op:

- Jeg drømmer i fremtiden om at blive professionel og køre de helt store løb som OL og VM. 

Det er et talent, som har ambitionerne Dannebrogstrikoten er ikke uvant for Mechlenborg, da hun har båret den i forbindelse med adskillige løb i sin karriere. 

Succesfuld weekend i Luxembourg

Tilbage i Luxembourg er det en Mechlenborg, som kommer uden særlig mange løbskilometer i benene, da hun 13.30 begge dage kører ud på de luxemborgske veje til det ikoniske løb. Hun har her i 2024 fokuseret mere på banecykling, så når hun sidder sidde om sidde med Christine Majerus, Marta Lach og Femke Gerritse, så er fokus ikke på at vinde løbet:

- Mit fokus var på at ligge fremme og hjælpe vores holdkaptajn til begge løbene, hvilket også lykkedes ret godt.

Det var gode lærepenge for Mechlenborg, da der lørdag eftermiddag blev kørt stærkt i løbet. Uno-X og SD Worx satte et højt tempo, mens der blev angrebet til højre og venstre. Det gjorde, at feltet blev splittet til atomer, og det var kun et markant reduceret felt, som kunne køre med til målstregen. Danskeren kom ind med den 5. gruppe, men på anden installation af løbet om søndagen klarede hun det mere end bare godt. Hun endte med at sidde med feltet til massespurten, hvor hun kunne hjælpe Kim Baptista bedst muligt til mål. 

Lære sig selv at kende som cykelrytter

Det er gået hurtigt for det unge talent fra Fredericia. Hun er draget til udlandet i håbet om at finde vejen til den professionelle kontrakt. Hun er 20 år gammel og bosat i Belgien sammen med resten af Torelli-holdet i deres teamhus. Her fylder hun dagene ud ved at pleje talentet med træning og cykelløb, men det er også et år, hvor det handler om at finde sig selv som cykelrytter:

- Torelli er et udviklingshold, hvor man lærer sig selv at kende som cykelrytter, men hvor der også er mulighed for at køre de helt store løb med eliten.

Det får Ida Mechlenborg Krum også mulighed for i denne weekend, da hun skal køre Trofee Marten Wynants på søndag. 

Seneste cykelnyheder

Optakt: Schweiz Rundt 2024
Optakt: Schweiz Rundt 2024
Her er danskernes Tour de France-chancer
Her er danskernes Tour de France-chancer
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Optakt: Criterium du Dauphine 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Rutebeskrivelse: Tour de France 2024
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Kan Tadej Pogacar gøre det? Så svært er det at vinde Giro-Tour-double
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Cecilie Uttrup kan ende hos SD Worx-Protime
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 21. etape af Giro d'Italia 2024
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Tadej Pogacar sætter punktum for en fabelagtig Giro
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Dossard vil opruste før Tour de France - skal du med?
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 20. etape af Giro d'Italia 2024
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Snu italiener snyder alle favoritudbryderne
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Jayco AlUla indrømmer, at den er gal med sprinter
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Ærlig sprinter: Merlier og Milan var for stærke
Kæmpe skifte til UAE
Kæmpe skifte til UAE
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
Optakt: 19. etape af Giro d'Italia 2024
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
FDJ-Suez tæt på at hente fransk stjerne
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Pogacar sigter efter lørdagens etape
Merlier fik endelig krammet på Milan
Merlier fik endelig krammet på Milan
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Contador opfordrer Pogacar til at gå efter hattricket
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Tysk etapevinder: Håber det er starten på en stor karriere
Vi bruger få cookies hos dossard.dk. Det er ikke farligt. Men det er nødvendigt for at udvikle dossard.dk. Vi bruger cookies til føre statistik og tilpasse reklamer til vores brugere.