Evita Muzic blev nr. 2 på 2. etape ved Vuelta a Burgos Feminas, men inden sidste stigning var hende og FDJ-Suez dårligt positioneret i feltet.
Det var en blandet etape for Évita Muzic, som endte med at få en 2. plads i dag på Alto de Rosales. Da Demi Vollering først satte fart, så var der dog ikke meget, at franskmanden kunne stille op, og det virkede da også for en stund som om, at den næststærkeste på etapen ville være Karlijn Swinkels, som holdte Vollerings hjul længere. Det viste sig så, at Muzic spillede den klogt, mens Swinkels endte med at ligge for hårdt og brændte sammen efter kort tid. Her kunne FDJ-Suez rytteren så lige så stille finde sit tempo og æde sig ind på Swinkels.
Inden de kom til Alto de Rosales, så var FDJ-Suez dog i en svær situation, da de lå langt tilbage i feltet. Til Cyclingnews fortalte Muzic:
- Vi var positioneret langt tilbage i feltet på grund af nogle styrt, men vi panikkede aldrig og kom tilbage til fronten inden den sidste stigning.
Selvom Muzic ikke kunne følge i Vollerings hjul, da hollænderen satte sit siddende angreb ind, så var der stadig positive tegn for hende. Hun var den hurtigste på etapens sidste 400 meter, hvor hun hentede tid på Vollering, og det tegner godt for Muzic, som konstant er i udvikling og pludselig begynder at ligne en rytter, som kan sidde med i de store klassementer.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu.