Nu er det tid til bjergene, og klassementsrytterne skal for alvor i gang. Dossard guider dig igennem 5. etape af La Vuelta Femenina
Rytterne har været igennem nogle kaotiske etaper indtil videre, og nu er det tid til, at de kommer ind på klassementsdagene, som 5. etape skyder i gang. Nu skal vi have det første slag i bjergene. Ikke flere massespurter. Det er tid til Demi Vollering, Gaia Realini, Kasia Niewiadoma, Elisa Longo Borghini. Hvem kan gøre en forskel, når de rammer målstregen på Alto del Fuerte de Rapitán torsdag eftermiddag? Det skal vi prøve at finde svaret på her.
Ruten
5. etape af La Vuelta Femenina er domineret af to stigninger, som er meget forskellige i deres profil. Den ene er et langtrukkent slid på 18,5 kilometer, mens den anden er en ekplosiv og stejl satan.
De første 67 kilometer af etapen er ganske flade, og de fører egentlig bare hen til Vueltaens første kategori 2-stigning, hvor rytterne skal klatre op mod kirken i San Juan de la Pena. Stiningen er 18,5 kilometer lang, men den stiger kun med 3% i gennemsnit. Det er her, de tungeste ryttere, men der kan også godt ryge et par hjælperyttere fra feltet her, så nogle af favoritterne kan blive en smule isoleret før, at det skal afgøres.
Det skal afgøres på etapens anden stigning - Alto del Fuerte de Rapitan. Det er en kortere stigning end den første. Den er kun på 3,4 kilometer, men den stiger i gennemsnit med 7,9%. Det bliver klassementets første bjergslag, og selvom det ikke er en lang og modbydelig stigning, så kommer der til at blive gjort afgørende forskel. Det er en etape, hvor man ikke vinder Vueltaen, men man kan tabe den på bjerget. Så det er altafgørende, hvis man har håb om at køre klassement i år, at man sidder godt med på den her etape.
Hvem vinder etapen?
Hun har vist gode takter indtil videre i Vueltaen, og nu skal hun for alvor vise, at det altså var hende, som var den retmæssige vinder af sidste års Vuelta også. Det hele begynder her, og den her etape ligner utrolig meget den, som Vollering vandt sidste år på Mirador de Peñas Llanas. Det var en lidt længere stigning, men ikke lige så stejl. Van Vleuten prøvede op ad den stigning at ryste Vollering, men hun gik i sin robot-mode og angreb fra front. Det er Vollering-terræn, og hun viste sidste år, at hun sagtens kan slå Realini på sådan en etape her. Jaja, hollænderen har vist sig at være menneske i Ardenner-klassikerne, men det er noget helt andet, når vi kommer til at køre klassement i etapeløb. Det er det, som Vollering er perfekt lavet til. Hun har ikke lavet fejl indtil videre, og i morgen går hun altså ind som favorit til at tage etapen og trøjen.
Nu er Niewiadoma i gang med at vinde ovenpå sejren på Mur de Huy og hvorfor så ikke fortsætte den stime? Det her er en stejl stigning, hvor Niewiadoma har det bedst. Hun viste, at hun har den der power i sit angreb, når det bliver allermest stejlt, og hun går helt bestemt ind til den her etape som en af favoritterne. Hun kommer til at blive hjulpet af Ricarda Bauernfiend, som også bliver nævnt lidt længere nede, da hun helt bestemt også er en rytter, som den her stigning passer godt til.
Hun er ude af klassementsspillet nu. Desværre. Det kunne have været spændende at se, hvordan Lidl-Trek havde brugt Realini og Longo Borghini, hvis de begge to var i klassementskampen, men også svært at forvente en rytter af Realinis statur at skulle køre i så heftig modvind. Det skal dog ikke tage noget som helst fra hendes sandsynligheder for at vinde 5. etape, fordi selvom den her ikke nødvendigvis er lige til højrebenet for hende (det skal helst være en noget længere stigning), så er hun en gudbenådet klatrer, og nu begynder det altså at gå op ad. Hun er heller ikke så stor en trussel i klassementet længere, så det kan tænkes, at hun pludselig får et lille hul, da favoritterne er mere opmærksomme på hinanden. Der er mulige etapesejre til Realini hele vejen til mål, hvis Lidl-Trek ikke sætter et halsbånd på hende og tvinger hende til at være Longo Borghinis hjælperytter. Det vil være en skam.
Jeg er nok ikke lige så høj på Longo Borghini, som så mange andre er, men hun er helt bestemt også blandt de fire favoritter til at vinde etapen. Jeg har hende dog som den med de mindste chancer af de fire. Hun har ikke sat en fod forkert indtil videre. Hun har haft styrken til at trække, når der har været behov for det. Jeg er bare ikke helt tryg ved, om hendes ben kan følge med Vollering, Realini, Niewiadoma op ad den her stigning, hvis der virkelig bliver kørt stærkt fx hvis Vollering laver samme angreb som sidste år. Hvis hun fortsat har formen og benene efter så langt et peak, så fair play til hende. Så er hun simpelthen bare i gang med et monster 2024, og jeg udelukker det bestemt ikke.
Så kommer vi derhen, hvor jeg nok har mere tiltro til en end de fleste andre. Niamh Fisher-Black kan som en outsider og ekstra brik for SD Worx-Protime snyde dem alle sammen. Hun gjorde det tidligere i år i Setmana Valenciana, hvor hun slog Niewiadoma, Realini og flere på en stigning, der minder meget om den her. Hun fik slået et rigtig flot hul ned til dem, og så kunne de ikke indhente hende. Hvis favoritterne ikke passer på, så er det hende, som vinder etapen og tager førertrøjen i Vueltaen. Jeg har stor tiltro til hende i hvert fald, og hun har kørt utrolig flot indtil videre.
Det her er en klassisk Evita Muzic-etape. Hun vinder den formentlig ikke, men hun kommer til at sidde helt med fremme. Hun blev nr. 4 på sidste års 5. etape af Vueltaen og nr. 7 på Giroens 7. etape. Det er to etaper, som er sammenlignelige med den her etape, og det viser også fint det mest realistiske billede af, hvad der kan forventes af Muzic i morgen. At hun kører i top 10 vil være en succes for hende, og så vil alt tættere på 5 være helt fantastisk for FDJ-Suez, som har haft en svær Vuelta indtil videre.
Desværre ude af klassementskampen også. Jeg havde ganske store forhåbninger til hende, men hun blev offer for sidevinden også, og så blev hun også et offer for, at der var andre prioriteter end hendes klassementskørsel for EF Education-Cannondale. Det kan man sagtens forstå, da to etapesejre vægter højere end at Cadzow kan køre top 10 i klassementet. Hun kan sagtens sidde med på den her etape. Det viste hun til Tour of Scandinavia for 1 år siden, hvor der var en etape til Norefjell, som lignede den her. Jeg forestiller mig, at hvis de begge to har benene fortsat, at hende og Koppenburg kan lave nogle spændende taktiske træk, som kan gøre, at en af de to ender med etapesejren til sidst. Det er i hvert fald et fint outsider-bud.
Labous har gjort alt rigtigt indtil videre i Vueltaen, og hun befinder sig lige nu 37 sekunder efter Vos. Det gør bestemt også, at hun ikke kommer til at få nogen som helst lang snor af de andre favoritter på sådan en etape. Normalt plejer hun at køre sådan en etapeprofil ganske udmærket uden, at det nogensinde bliver prangende for hende. Hun har dog virkelig vist god form her i 2024 og her op til Vueltaen, så hvis der er nogen, som kan overraske på den afgørende stigning, så er hun bestemt en af dem, man skal kigge efter.
Den her bliver mere givet på tidligere meritter end på nuværende form. Det anerkender jeg, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det med at give hende to stjerner. Hun var bare så god på stigningerne i Vueltaen sidste år, så jeg vil næsten mene, at hun skal bevise overofr mig, at hun slet ikke er i den form lige nu, før jeg fjerner stjernerne fra hende. Hun var altså den største udfordrer til Vollering og Van Vleuten på den eksplosive stigning i Vueltaen sidste år. Van Vleuten er her ikke længere, og Vollering har ikke samme niveau. Der er ingen grund til at undervurdere Bauernfeind, som dog har et større mål i Niewiadoma, hun selvfølgelig også skal passe.
Jeg kan ikke se Mavi Garcia vinde den her etape. Afslutningen kommer til at fungere lidt som en spurt, et hårdt angreb på den eksplosive stigning, og her tror jeg, at Garcia kan sidde med, men hun kommer ikke til at have styrken til at gå kontra eller selv tage teten. Hun må jagte en top 10-placering på etapen, hvilket også vil være flot for hende. En lille ting er dog, at der er meget få mennesker i hele verden som kender de spanske stigninger bedre end hende, så måske hun har taget kogebogen frem for at lave noget lækkert til os? Det kunne i hvert fald være spændende.
Det bliver en svær etape for Riejanne Markus, så det handler mere om at holde sig til, end det handler om at vinde den. Hun blev godt og grundigt sat i Setmana Valenciana tidligere på året, hvilket viser, at det her virkelig skal være en once in a lifetime-præstation fra Markus' side, hvis hun skal vinde etapen. Det kan jeg slet ikke forestille mig, at det er en mulighed.
Baril kommer ikke til at køre med om sejren på den her etape. Det eneste håb for hende er, at hun nu er så langt ude af klassementet, at de lader hende køre, når hun angriber. Jeg har simpelthen set Baril lave for mange dårlige præstationer i 2024 op ad eksplosive stigninger til at sidde her og sige, at hun skulle være med i kampen om at vinde etapen. Nej.
Outsiderne
Lad os lige starte outsiderne med en, som bliver totalt glemt i alt det her. Det er norske Sigrid Ytterhus Haugset, som altså er glad for stigninger som denne her. Hun har ganske gode resultater her i 2024 på lignende stigninger - til Guadalupe i Vuelta Extremadura fx, hvor hun blev nr. 6. Hun er en kæmpe outsider, men jeg er ikke overrasket, hvis hun sidder med, når det gælder i morgen. Hun har bestemt vist sig fint frem indtil videre i Vueltaen. Ellers har vi også Clara Koppenburg, som jeg nævnte tidligere. Hun er glad for eksplosive stigninger, og hun bliver en spændende duo med Cadzow i morgen. Er de stærke nok til at gøre en forskel? Det får vi svar på i morgen. Liane Lippert er det ultimative wildcard, som bare jagter etapesejre, og som tidligere har været stærk nok til at tage dem. Hun er ikke i topform, men muligvis kan mindre også gøre det. Pauliena Rooijakkers er vildt god til sådan en stigning, men hun har kæmpemæssige vanskeligheder med at placere sig, så hun ender med at bruge utrolig meget energi på bare at lukke sine egne huller til favoritterne. Hvis hun på mirakuløs vis formår at placere sig korrekt, så er der ingen grund til at udelukke hende. Hun var mere eller mindre den stærkeste i Fleche-Wallonne.