Optakt: Strade Bianche 2025

Få løb har opnået så meget hype og anerkendelse på så få år, som Strade Bianche har. Løbet blev afholdt første gang i 2007, hvor Aleksandr Kolobnev vandt i et flot efterårsløb.

Allerede året efter var løbet rykket til foråret, og her var det Fabian Cancellara, der vandt. Siden er løbet vokset år efter år, og i 2017 fik løbet WorldTour-status. Siden har der i de senere år været snak om monument-status, men her må Strade Bianche nok vente lidt endnu.

Ruten: Strade Bianche 2025

Der er fundet plads til hele 16 gruspassager i årets Strade Bianche. Det er særligt midtvejs igennem løbet, at det for alvor bliver hårdt. På femte passage - Luciginano d'Asso - er den 11,9 kilometer lang. Der kommer en kort pause inden Pieve a Salti, der med sine 8 kilometer også kan mærkes.

Herefter følger passage 7 på 9,3 kilometer og passage 8 på 9,4 kilometer, der ovenikøbet også er kuperet.

Løbets hårdeste passage er den 9. passage: Monte Sante Marie. Med 11,5 kilometer og en småkuperet vej er det her, man oftest ser en reel forskel. Det er også løbets sidste lange passage, for herefter mangler kun syv korte passager, hvor den længste af dem er 3,3 kilometer lang. 

Favoritterne

I et hårdt løb, hvor Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) er på startlisten, er det efterhånden svært at påstå andet, end at sloveneren er forhåndsfavoritten. Den massive forhåndsfavorit. Sloveneren vandt løbet i 2022 og var voldsomt suveræn i 2024, så hvis han vinder igen i år, udligner han Fabian Cancellaras rekord med tre sejre - og han får en brostenspassage opkaldt efter ham, akkurat som Cancellara har fået det.

Så længe rytterne kører på en cykel, kan alt ske. Men det er unægteligt svært at forestille sig meget andet end en suveræn triumf til Pogacar. Sådan går det for det meste, når han stiller til start i et løb. UAE Tour viste dog, at han ikke helt har samme topniveau, som han havde i store dele af 2024, så måske er døren alligevel lidt på klem?

Det er ikke fordi feltet mangler kandidater. Tom Pidcock (Q36.5) har jo vundet løbet tidligere, og briten er på et meget højt niveau, når alt spiller. Tilsvarende er hans bundniveau ikke altid helt imponerende, og man kan argumentere for, at Pidcock endnu mangler de helt store skalpe, når han kører mod de allerbedste ryttere i feltet. 

Når det er sagt: Pidcock ligner en rytter, der har fundet sit rette sted. Hos Q36.5 har han holdets fulde opbakning, og indtil videre har han kvitteret med en række sejre. Ganske vist på lavt niveau, men med fire sejre i år, har han allerede høstet lige så mange sejre i årets to første måneder, som han gjorde i årene 2022-24 hos Ineos. Denne nyfundne selvtillid skal dog bekræftes i de største løb, og selvom jeg tror, han får det svært mod Pogacar, så er det jo de her løb, han plejer at præstere bedst i. Jeg har svært ved at se ham matche Pogacar, og jeg tror heller ikke, at det er ham, der overlister ham i et taktisk udspil udefra.

Der skal man måske i højere grad kigge mod Lidl-Trek-duoen Toms Skujins (Lidl-Trek) og især Mathias Vacek (Lidl-Trek). Jeg var ikke helt med på hypen forud for Omloop i forhold til Vacek, men faktum er jo at han var flyvende over bakkerne - desværre fik han intet ud af det. Hans form er ellevild, men hvis han venter til finalen, frygter jeg det er for sent. Både Skujins og Vacek kan og bør angribe udefra. Før Pogacar. Det kan være nøglen.

En rytter som Romain Gregoire (Groupama-FDJ) er i solid form og kommer lige fra en sejr. Franskmanden er et spændende talent med et stort potentiale. Han er kun lige blevet 22 år gammel. Der er lidt en tendens til at han er uhyre skarp i mindre franske løb, men har svært ved at levere på det højeste niveau. Det gælder også i dette løb, hvor han for et år siden blev blæst ud af løbet. Men i 2023 blev han faktisk nummer otte, og på sigt er det her et løb, jeg forventer han kører med i sejren om. Bliver det allerede i år? Jeg håber det.

Tudor lavede i min optik årets signing, da de hentede Marc Hirschi (Tudor). Schweizeren var vanvittig i corona-året, hvor han fik sit gennembrud, og selvom han har haft svært ved at kopiere de helt store topresultater som sejren i Fleche Wallonne, så har han været en pointmaskine uden lige i 2024 og 2023. Og tendensen er at han fortsætter her i 2025, hvor han er med i kampen om sejren i alle de små endagsløb, han kører. Nu får han endelig lov til at køre løbet her som kaptajn. Det skal omsættes til et topresultat. Han har alle forudsætninger fora t være med helt i toppen af resultatlisten.

Blandt formstærke ryttere spejder jeg mod Christian Scaroni (Astana), der skal ud og høste point til UCI-ranglisten samt Kevin Vauqelin (Arkea) som også kan gøre det godt. Fælles for begge er at jeg tror, de kan køre en fornuftig top10-placering hjem, men sejren bliver nok svær.

Jeg er også lidt splittet på Michal Kwiatkowski (Ineos), for i bund og grund tror jeg ikke meget på ham. Men i Clasic Jaen viste han, at hvis underlaget er grus, er han stadig en meget stærk rytter. 

Der er også flere spændende rytter, men hvor formen er ukendt. Matej Mohoric (Bahrain), Ben Healy (EF) og Alberto Bettiol (Astana) er tre ryttere, der burde kunne præstere godt her, men hvor man godt kan være i tvivl om hvor de står.

Optakten er skrevet før den officielle startliste er udgivet. Den opdateres så snart den foreligger.